Aggerholms blog

så er der ikke lang tid til vi sætter kursen mod Europa igen. Klokken 03.40 lokal tid skulle vi gerne sætte kursen mod Istanbul. Det var været en fantastisk rejse, hvor vi er blevet mødt af mere venlighed end nogle af de andre steder i verden, vi har været. Det virker lidt som om det er folkets stille protest mod den islamiske stat, som ikke undgår at gøre opmærksom på, at den nu har eksisteret i 40 år. Vi har talt med mange iranere om det politiske system, men hele tiden har vi skulle være opmærksomme på, hvad og hvor vi snakkede politik, og der er da også flere gange, hvor de har kigget sig rundt inden de lavmælt har svaret. Rejsen har givet os en meget større forståelse for, hvordan den enkelte iraner hver dag kæmper med at få en dagligdag til at fungere mens de lever med høj arbejdsløshed, urimelig høj inflation og mangel på varer. Den enkelte iraner har sit at slås med, og så er det bare endnu mere hjerteskærende at møde deres gæstfrihed. Selv i dag i metroen i Tehran fik vi klem...

Vi kom tidligere op i dag, for vi havde i  bogstavligste  forstand sat et højt mål. Nemlig det lokale bjerg,  Sofeh , der med en højde på 2224 meter rager godt op i landskabet udenfor byen. Vejen derhen gik over Imam pladsen, og vi benyttede lige lejligheden til at se den gigantiske Shah moske. Et helt igennem gigantisk og imponerende bygningsværk som Shah Abbas også har stået for, ligesom så meget andet i  Esfahan .  Efter moske besøget gik vi videre mod metroen, hvor der i dag ikke var nogen lokale der betalte for os. Altså måtte vi selv betale de 60 øre / 10000  rialer  en tur kostede. Vi fik noget for pengene, helt til endestationen kørte vi, og så også hvorfra vores bus i morgen afgår mod Teheran. Fra Metro stationen gik vi op til bjergbanen, Peter var lidt skeptisk mht. Om det var nødvendigt at benytte gondol banen, men han havde slet ikke behøvet at gøre sig tanker i den retning, for den var slet ikke i drift. Vi fik ikke den bedst...

Teheran var et positivt bekendtskab, men nu er tiden kommet til at bevæge sig væk fra den store Iranske hovedstad med omkring 13 millioner indbyggere. Målet for dages togtur er den meget mindre by Yazd, beliggende mere end 500 kilometer syd, syd-øst for Teheran. Da vi ikke har lejet bil hernede foregår transporten med tog. Vi ankom med metroen til Teherans store banegård, her lykkedes det os at få provianteret lidt til turen, og at komme ind på perronen. Vores første forsøg på at komme forbi billetkontrollen og hen til toget mislykkedes totalt, som udlændinge skulle vi lige omkring pas politiets lille værelse, hvor en komplet desinteresseret politimand tog et hurtigt kig, spurgte hvor vi kom fra, og sendte os ud af lokalet med et smil. Da vi ikke havde fået noget bevis for at vi havde været der regnede vi med et hurtigt gensyn med ham, men sådan skulle det ikke gå. Da vi kom hen til billetkontrollen kiggede damen der så billetten hen mod politiet, og søreme om ikke en politimand vin...