Kappadokiske Highlights

Det lykkedes mod forventning Durukan at lægge en skive oveni oplevelserne
Vi så en tæppefabriks, hvor manageren var udvandret fra Østrig, et godtvtegn på den udvikling der sker i Tyrkiet i disse år.
Lamdskabsmæssige så vi også nogle helt igennem vilde klippeformationer, og besøgte en "græsk" by.
Den var beboet af græsk sprogede før befolkningsudvekslingen i 1923















Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Julemarked i Harrislee.

Billede
 Første weekend i advent er der traditionelt julemarked på markedspladsen i Harrislee. Der er tradition for at 5 klasse har en bod hvor de sælger ting for at tjene ind til deres lejrskole. Christian havde vagt i boden lørdag, og alle i familien undtagen far Peter havde været med til at lave små filt ugler til boden. Uglerne gik som varmt brød, og i alt kom der 2002 euro ind til lejrskolen, ikke ringe må man sige.
Læs mere

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan...
Læs mere

Ombord på the Iron Ore Train

Billede
  Næste dag gik jeg ud i byen for at klare de ting jeg ikke fik klaret dagen inden, så vi var klar til at stige om bord på toget om eftermiddagen. Mine opgaver bestod af at få et simkort, give gutten i supermarket hans penge tilbage og købe lidt flere forfriskninger og brød til den lange togtur. Jeg gik straks afsted ned mod Mattels (internetudbyder i Mauretanien) kontor i byen, hvor der stod en lang række folk i kø. Det viste sig at jeg ikke behøvede at stå i den kø, da vagten sprang op fra stolen, gav mig hånden og spurgte hvad han kunne hjælpe mig med. Jeg forklarede ham at jeg skulle have et simkort og så tog han mig i armen og førte mig ind i et baglokale. Her kom jeg hen til en receptionist, som ville se mit pas og visa, sidstnævnte havde jeg glemt. Men det gjorde ikke noget for jeg blev alligevel sendt ind til bossen, der havde en over gennemsnitstørrelse guldring på næsten alle ti fingre. Han fiksede et simkort til mig for lidt over en euro og sagde at jeg nu skulle finde e...
Læs mere