Rejsegilde i Rørvig
Efter vi atter havde sat fødderne på Sjælland kørte vi mod øst. I Rørvig er Mads og Laura ved at bygge et flot sommerhus, og vi var så heldige at deres rejsegilde netop fandt sted den søndag hvor vi var på vej fra Sejerø. Omvejen var for os på 37 kilometer, for Eva og Christian var det nærmest på vejen til Sjællands odde, og For Lone og Eskild var det ej heller så slemt. Da vi ankom var der så småt ved at indfinde sig gæster, og snart blev grillen tændt. Menuen var hot dogs, og der var indkøbt et bredt sortiment at velsmagende pølser, så hver en gæst kunne finde sin egen favorit. Vi fik set huset, snakket med de andre fremmødte, og her må selv en ærkejyde jo erkende at Sjællænderne har let ved at få munden på gled. Alt godt har dog en ende, og editer et par timer forlod vi de andre, og begav os ud på den lange køretur tilbage til Harrislee. Det bliver spændende at følge projektet i Rørvig, vores første indtryk var i hvert fald af den positive slags.
Kommentarer