Sejerø, lige så dejlig som den er lang!
Vi har tilbragt en weekend på Sejerø. Øen ligger i bugten der formed af røsnæshalvøen og sjællands odde. Den er blandt de større danske småøer, 12,4 kvadratkilometer er dens areal, og den er hjemsted for over 300 mennekser. Det er en RIGTIG ø, hvilket for Peter vil sige at den skal nåes til søs. Da vi ikke har vores egen båd må vi befordre os med færgen der sejler fra Havnsø på Sjælland. Ved førhen mødtes vi med Eva & Christian samt med Lone og Eskild. Da Peter havde fået tidligere fri kunne vi nå førhen kl. 15,40. Turen tager på grund af brændstof besparende tiltag i dag 65 minutter, da færgen gik i drift tilbage i 1999 var sejltiden 10 minutter kortere. Set med positive briller er det rart at man får længere tid til at nyde sejlturen, men lidt utroligt er det nu at turen tager længere tid i dag end for 25 år siden.
Vores tur var givet som gave til Christian, der i sin tid som sømand ofte er sejlet forbi øen med Svend Åge ved roret på det gode skib Søren Larsen. Dog havde han aldrig været i land, og det har vi så nu rådet bod på.
Vi har lejet et par fine ferielejligheder på Grønnegården der ligger i Sejerby, ikke ret langt fra færgen, så man kan faktisk klare sig på øen uden at have bil med over. Vi har nu valgt at have hele 2 biler med, da øen er ret lang, arealet taget i betragtning. Fredag aften var vejret godt, solen skinnede, og vi gik efter aftensmaden ned for at se den senere færge runde pynten mod syd og løgne til kaj. Øen har mange sommerhuse, og det bar forholdet mellen ankommende og afrejsende præg af, mange biler forlod førhen, men kun en kørte ombord for at blive fragtet til Sjælland. Søndag gentager det hele sig nok med modsat fortegn. Lørdag var vores hele dag på øen. Vejrudsigten lovede bedst vejr om formiddagen, og søreme om vi ikke blev mødt af solskin da vi spiste morgenmaden. Solveig, der havde haft svært ved at sove længe, havde dog en anden historie at fortælle, under hendes morgenløbetur var det begyndt at regne, lidt af en forsmag for eftermiddagens vejr skulle det desværre vise sig. Vi startede ud med at køre mod nordvest, hvor det gule fyrtårn knejser højt. Man kan desværre ikke komme op i fyret, men man kan i det mindst gå en tur rundt om Fyrbakken. Vi kunne på turen konstatere at vejret virkelig var slået om, væk var ikke kun solen, men også varmen. I stedet var der en kold vind at forholde sig til. Fra nord gik det så mod syd, vi kørte helt ned til revet, og på den ujævne markvej allerlængst mod syd fik vi en forståelse for hvorfor ø-taxaen ikke kører ud på revet. Gennemsnitsfarten var vel kun på 15 kilometer i timen på det sidste, meget ujævne stykke. Vi fik set en stendysse, og et hareskelet, Eskild var mest fascineret af sidstnævnte.
Efter følgende spiste vi frokost, og som det sidste inden regnens spillede vi minigolf, Eskild var den første til at lave Hole in one, Peter vandt med dagsrekord, og så begyndte det ellers at regne. Vi kunne heldigvis gå i tørvejr i den lille cafe med minigolfbanen, der udenfor sæsonen lader til at være det eneste åbne spisested på øen. Da det regnede resten af eftermiddagen, og endda aftenen med er det begrænset hvad vi fik udrettet ude på øen, men heldigvis kan man jo spille kort, hygge sig, og få snakket igennem indenfor, og vi fik klaret alle 3 ting mens regnen silede ned.
Søndag bød på ret tidlig afrejse, vi havde valgt at nå førhen kl. 9.45, og vi havde skam ind fra højre fået et ærinde på Sjælland.
Sejerø var et meget positivt bekendtskab, vi handlede så ofte det var muligt i Sejerbys lille dagligbrugs, der mere havde karakter af en blandet landhandel end en strømlinet dansk dagligvare butik anno 2025. På køreturen kom vi også forbi Sejerø golfklub. At en ø men under 350 indbyggere har en egen golfbane er helt vildt, og godt nok er det ikke en mesterskabsbane, men vidner alligevel om at Sejerø boerne er ganske klar over at skal der ske noget, så skal de selv sørge for det sker.
Daglig brugsen i Sejerby. Her kan der handels ind af stort og småt ved det flinkeste personale.
færgen til den noget mindre Nekselø sejler også fra Havnsø
Kommentarer