Starten på Z4'erens længste rejse
28/7
Lidt over 08 om morgenen tog vi afsted fra Harrislee efter en hyggelig aften og fælles morgenmad med mor. Vi fik fyldt Z4’eren op, hvor vi aftenen forinden fik pakket i de skræddersyede roadsterbags. Vi pakkede bilen og alt kunne være der og mere til. Vi satte GPS’en mod Prag og efter et enkelt stop omkring Berlin, ankom vi sidst på eftermiddagen. Vi var heldige med trafikken på vej til Prag - vi strøg bare lige igennem. Vi fandt hotellet og fik parkeret bilen. Vi havde bestilt bord på en god restaurant der laver traditionel tjekkisk mad og som har været nævnt i Michelin Guiden i 2021. Vi besluttede os for at gå lidt rundt i vores lokale område inden vi skulle spise. Her kom vi forbi en flot park med en fin udsigt ud over byen. Generelt var det ikke et særligt turistet område af Prag, så vi fik et indblik i det mere lokale liv, hvilket vi nød. På restauranten startede vi med en lokal øl udenfor, inden vi begav os ind til vores bord. Vi bestilte en flaske lokal orange vin som vi ville nyde til maden. Til forret fik vi langos med oksetartar samt en lille tærte med skaldyr toppet med caviar. Hovedretten bestod for Lauritz vedkommende af en schnitzel med tilhørende salat. Jeg fik en fyldt dumpling med lammekød toppet med ristede løg. Det gik hurtigt op for Lauritz at jeg havde vundet i valg af hovedretter - den fyldte dumpling smagte bare helt fantastisk!
Efter maden fortsatte vi ind til Old Town Square, hvor vi gik en runde der også indebar et kort visit forbi Karlsbroen. Vi havde udset os en bar her i den gamle bydel, som vi havde fundet i en bog Lauritz har om verdens 100 bedste barer. Her fik vi et bord nede i deres flotte og hyggelige lokaler, hvor der var live klavermusik. Vi bød hver især en drink, inden vi blev enige om at tage tilbage og få en god og tiltrængt nats søvn.
29/7
Næste morgen satte vi GPS’en mod Brno, som er Tjekkiets 2. største by. Her havde vi booket en tur på en skydebane, så jeg kunne prøve at skyde. Efter to timer ankom vi til stedet. Vi fik hjælp af en venlig lokal til parkering og så gik vi ellers ind og valgte de våben vi ville prøve. Vi valgte både en pistol og en sub machine gun samt 30 patroner til hver. Vi blev vist ind til skydebanen af vores instruktør. Her fik vi høreværn og beskyttelsesbriller på og så fik vi ellers en introduktion til de forskellige våben. Der blev sendt en skydeskive ud, som vi selvfølgelig skulle forsøge at ramme. Pistolen var markant sværere at styre end maskingeværet, da det gav meget mere bagslag. Vi skød hver 15 patroner med hvert våben så vi fik prøvet begge. Efterfølgende fik vi vores skydeskiver og vi var begge godt tilfreds med vores resultater.
Efter skydebanen satte vi GPS’en mod Banska Stiavnica i Slovakiet og valgte kun at køre på landeveje. Det var en virkelig flot tur og det var skønt at kunne køre lidt med taget nede. Vi fik en lækker frokost i en lille tjekkisk by - Stare Most, som bestod af kartoffel dumplings i en fåreoste sovs med ristede løg og bacon. Herefter fortsatte vi mod Banska Stiavnica. Særligt den sidste del af turen ind i Slovakiet var særlig smuk og Lauritz nød at kunne lege racerkører på de smukke og tomme landeveje. Vi ankom til byen omkring kl. 18. Her fik vi tjekket ind på vores hotel, hvorefter vi hurtigt skiftede til løbetøjet. Vi løb godt 4km rundt i den meget kuperede by og det var skønt at få aktiveret benene lidt efter to dage med meget kørsel. Efterfølgende tog vi ud i byen og fandt noget aftensmad og nød at være fremme.
30/7
Efter en god nats søvn og lidt morgenmad satte vi kurs mod Sitno, som vi ville vandre op ad i dag. Det var en anbefaling, som vi havde fået af en af Lauritz’s fars kollegaer som er her fra området. Han havde også været så venlig at låne os sit paddle board, som vi hentede ved hans mors arbejde her i byen på vej hen til bjerget. Det tog kun knap 20 minutter at køre hen til p-pladsen, hvorefter vi begyndte vandreturen. Vi startede med at gå inde i lidt skov og så langs nogle marker. Vi kom til en lille, søvnig landsby, hvorefter stigningen på 500 højdemeter begyndte. Her gik vi i mere skov, hvilket var dejlig køligt. Oppe på toppen nød vi den flotte udsigt efter at have gået de sidste par hundrede meter med knap 20% stigning. Nedturen gik utrolig hurtigt, hvor vi tog stort set alle højdemeterne i et hug og så var vi nede. Tilbage ved bilen havde vi tilbagelagt godt 12km. Vi kørte hen til søen hvor vi fik langos til frokost. Langos er er friturestegt brød toppet med forskelligt dip. Herefter pumpede vi paddle boardet op og padlede ud i den varme sø. Her nød vi afkølingen et stykke tid efter den varme vandretur. På vej tilbage til Banska Stiavnica fik vi afleveret boardet og fik en kaffe og en øl i solen inden vi gik op på værelset for at klæde om og tage ud at spise. Vi har nydt den sidste aften her i byen inden det i morgen går videre mod Budapest.
31/7
Vi startede dagen med en morgenløbetur op til et kloster her i byen, som ligger på en lille bjergtop. Vejen helt op til klostret overraskede os en smule hvad stigning angår, så vi måtte kapitulere og gå det sidste stykke helt op. På toppen var der dog en smuk udsigt til belønning for vores indsats. Her kunne vi se ind mod Banska Stoavnica og Sitno bjerget, som vi havde besteget dagen forinden. Vi løb tilbage igen, hvilket gik markant hurtigere. Her tog vi et bad og fik pakket vores ting, så vi var klar til at tjekke ud. Vi fik lidt morgenmad på caféen der også administrerede vores bolig og så satte vi ellers kurs mod Budapest. Vi havde valgt kun at køre landeveje og ruten ud af Banska Stiavnica bød på nogle fantastiske landeveje, hvor Lauritz fik udfoldet sin indre racerkører. Vi stoppede i en lille søvnig på tæt på den ungarske grænse, hvor vi fik en lille is og skiftede chauffør. Kort efter kørte vi over Donau og ind i Ungarn. Allerede på den anden side af grænsen kunne vi fornemme, at vi nu var kommet til et nyt land. Også her var der nogle flotte landeveje, men jeg udnyttede nok ikke helt så meget muligheden for at udfolde min indre racerkører.
Omkring kl. 14 ankom vi til vores hotel i Budapest. Efter at have tjekket ind fandt vi en restaurant i området hvor vi fik lidt tiltrængt frokost. Efterfølgende tog vi sporvogn ind til centrum af byen. Her gik vi først rundt om parlamentsbygningen, St. Stephan’s Basilica, ned langs gågaden hvor Lauritz fik købt et par nye solbriller, forbi den jødiske synagoge og hen til en ruin bar, hvor vi hver især fik en drink. Ruin bars er meget populære her i Budapest og jeg havde været på denne før og ville gerne vise den til Lauritz. Den er dekoreret med al verdens ting og sager, som er fundet på gaden eller levn fra fortiden. Her snakkede vi kort med et spansk par, som spurgte hvor vi var fra. Efter vores drink begav vi os tilbage ned mod floden, da vi havde besluttet at finde en aften cruise på Donau, så vi kunne se parlamentet være lyst op. Vi fandt en udbyder til fornuftige penge og fik købt en billet. Lige overfor skibets tilhørssted fandt vi en hyggelig bar hvor vi sad og fik en øl i solen, mens vi ventede på afgang.
Kl. 21 blev det vores tur. Vi kom hurtigt ombord på båden og fik et godt bord ovenpå på højre side, som vi fik at vide var den gode side. Her havde vi perfekt udsyn på parlamentet, som er utrolig smukt om aftenen når det bliver oplyst. Herefter vendte vi og sejlede ned langs floden. Her så vi Fishermans Bastion og Buda Castle være flot lyst op. Alt i alt var det en dejlig sejltur og en god måde at se nogle af de flotte bygninger Budapest har at byde på.
Kommentarer