Anholt, en fantastisk ø

 

Vi har i forbindelse med vores tur til Anholt været nødt til at holde fredagen fri. Grunden er at Anholt, der kun er hjemstavn for små 130 personer ikke har så hyppige førgeforbindelser som mange af de øvrige danske småøer. Fredag gik førhen kl. 13.00 fra Grenå, og der er jo ikke til at nå når skoleklokken først ringer for sidste gang kl. 13.20 

Vi havde aftenen forinden spist hos Christian og Kayla sammen med Eva plus Ingeborg og Lauritz. Efterhånden er det ved at blive ret spændende hvilket turnus nummer han trækker, og det burde komme i kommende uge, så vi skal ikke vente så længe endnu med at få spændingen udløst.

Fredag stod vi op, spiste morgenmad med Christian og Kayla inden de skulle på universitetet. Efterfølgende gik vi til AGF butikken på gågaden hvor Peter ville købe en Skovbakken trøje. Nu kan man jo så spørge hvorfor en sådan sælges i en AGF butik, men i løbet af sommeren var der indgået et samarbejde mellem AGF og de mindre Aarhus klubber der betød at deres trøjer ville blive solgt i AGF shoppen. Peter var helt oppe at køre over dette, og blev derfor vildt skuffet da det viste sig at samarbejdet allerede var ophørt igen. Dårlig stil ikke at melde det ud! Nu blev det så ikke engang til den nye AGF trøje af bare skuffelse. 

Ved Eva & Christian på Byløkken mødtes vi med Sisse & Claus, der var ude at køre første tur i deres nye VW Buzz. I denne fortsatte vi til Grenå, hvor vi ankom i god tid inden færgens afgang. På kajen var der mødt overraskende mange mennesker op, men færgen var dog på ingen måde fyldt. Overfarten var behagelig, vi sad på dækket og nød det gode vejr og det rolige hav. Maven blev fyldt med en super god burger, og humøret var ikke overraskende højt. 

Efter 3 timers dejlig sejlads ankom vi til havnen, hvorfra vi gik mod Anholt by. Turen på små 4 kilometer gav indtryk af en smuk ø, der er af meget blandet natur. Mod øst er ørkenen, med et fantastisk klitlandskab, og mod vest moræne landskabet, der rejser sig små 50 meter i vejret. Vi kom frem til Tanternes hus, og blev mødt af en vært der først troede at vi ikke kom alligevel. Det betød 10 minutter i haven mens vores værelser blev klargjorte. Vi fordrev ventetiden med en velfortjent øl, så det var slet ikke så slemt. Vi var jo egentlig bare heldige med at vi overhovedet kunne få nogle værelser. Aftensmaden købte vi hos Deng`s Thaimad, og vi var super tilfredse med kvaliteten. 

Lørdag var der meldt om godt vejr, og vi gik derfor til fyret i øens vestligste ende. Da vi spankulerede ud af den lille by skinnede solen, men efter lidt tid kom der flere og flere skyer, da vi nærmede os fyrtårnet kom der endda lidt regn, hvilket vi ikke var forberedte på. Da vi ankom til selve fyret kunne vi glæde os over endnu en regnbyge, og over at der var en sæl observations hytte, der i dette specielle tilfælde gjorde bedre gavn som regn læ. Sælerne kunne betragtes gennem en kæmpe kikkert, og mens vi havde travlt med det ændrede himlen fuldstøndigt karakter, væk var de mærke, truende skyer, og vi blev i stedet mødt med en smuk blå himmel så langt øjet rakte. Vi glædede os meget over vejrskiftet, og fandt en bænk ved fyrmester boligen hvor vi kunne spise vores medbragte mad. Normalt dækker dette begreb jo over en halvkedelig madpakke, men i dette tilfælde var det noget helt andet der var på menuen. Sisse & Claus havde medbragt overskudslageret af deres frysetørrede Monsen mad, og vi kunne derfor nyde spagetti Carbonara samt spagetti Bolognese. Retterne var overraskende velsmagende, omend Peter havde lidt svært ved at få tomatkrydderiet rørt ud i starten. Under frokosten så vi folk gå rundt oppe i fyret, så efter endt måltid skyndte vi os hen for at komme op i det ellers låste fyr. Sådan skulle det dog ikke gå, for parret der havde fået koden til fyrets nøgleboks på færgen var ikke til sinds at dele deres viden med 4 åbenbart voldsomt upålideligt udseende vandrere. Deres opførsel fik Solveig og Claus op i det røde felt, hvad der ellers sjældent sker. Vi kunne efterfølgende bruge lang tid på at fordøje denne eneste negative oplevelse på en ellers fantastisk dag. Tilbage ved Fyrmester huset mødte vi beboerne, der viste sig at være et par fra, af alle steder, Tel Aviv. Da dette blev meddelt var der stille nogle sekunder, inden vi fik snakket om at de i hvert fald var kommet til et sted med fred. De virkede særdeles behagelige, og ville overraskende nok ned til stranden for at bade, noget vi ikke ville begive os i kast med så sent på året. Gåturen tilbage foregik af den nordlige rute gennem ørkenen, så vi undgik for en stor del af turens vedkommende at gå den samme vej ud og hjem. I alt fik vi gået over 20 kilometer, og endte atter engang med velsmagende mad fra Dengs