Flytning i Aarhus
Ingeborg er flyttet fra Mejlborgen efter flere gode år. Vi var I Aarhus for at hjælpe med at male værelset, og kunne dermed nyde den fantastiske udsigt en sidste gang. At male er en af de få håndværksdiscipliner vi selv mener at mestre nogenlunde, så det var med gåpåmod og gejst vi lørdag trak i malertøjet og gik i gang. Vi havde dog lige overset at væggene var 3 meter høje, hvilket jo nødvendiggjorde en stige. Det tager tid at komme op og ned, samt at flytte stigen undervejs, så det gik ikke helt så hurtigt med maleriet som forventet. Vi nåede dog at få malet det hele en gang inden aftensmadden på Byløkken, men da lyset jo var væk var det ikke til at vide om hele molevitten skulle have en gang mere. Da vi lørdag morgen besigtigede arbejdet blev vi enige om at stuen ikke manglede meget, men at vi ikke var sluppet ret godt fra at male gangen. Altså var hurtigt tilbage i malertøjet og fik klaret det sidste. Efter endt arbejde kørte vi i basar vest for at købe ind til Cevapcici. Vi kunne desværre ikke få heste kød, men det Ingeborg og Lauritz fik lavet af lam og oksekød smagte nu også super godt. Nu bor Ingeborg på Frederiksbjerg hos Lauritz et par måneder inden de i midten af februar flytter til København.
Denne udsigt kommer både vi og ikke mindst Ingeborg til at savne i fremtiden.
Kommentarer