Punsch i Haven
Første weekend i december er også starten for hvad der forhåbentlig bliver til en tradition, nemlig punch i Haven. Vi er sammen med naboerne initiativtagerne til arrangementet, der kommer til at foregå i Ingo og Heides lille biergarten. Her indfinder folk sig så til grillpølser og Glühwein mit schuss. Da starten er kl. 15 har vi også haft til at være en tur på julemarkedet i Ærøskøbing, hvor det efterhånden viser sig at vi med tiden er kommet til at kende nogen mennesker på øen. I hvert fald fik vi hilst på et par stykker på det lille julemarked.
Ved 14 tiden gik vi sammen med Ingo & bHeide i gang med forberedelserne til punch eftermiddagen, og vi må enten have overvurderet opgaven, eller været overraskende effektive, for allerede kl. 14.30, altså en halv time før starten på arrangementet var vi færdige, og kunne derfor prøve Glühweinen. Eftermiddagen gik efter vores mening forrygende, det lod til at alle hyggede sig, så mon ikke vi gentager succesen næste år ?
Kommentarer