Aggerholms blog

Siden en børnehave kammerat havde gjort Eskild opmærksom på den største af øerne i Roskilde fjord havde han meget naturligt ønsket sig at besøge øen der bærer hans navn.  Lørdag d. 28 var det så endelig tid. Vi havde samlet os om fredagen hos Lone på Tybjergvej i Vanløse. Huset med haven byer på noget bedre muligheder for overnattende gæster end lejligheden på Løvholmen.  Eskilsø er den eneste af de små øer i Roskilde fjord der er beboet, og faktisk har øen en ret lang veldokumenteret historie. For små 1000 blev der på øen oprettet et kloster, der godt nok mest blev kendt for ugudelige munke.Klostret fik ikke nogen lang levetid, længe før reformationen gjorde det af med de danske klostre var det blevet flyttet væk fra øen til en mere fordelagtig placering. Tilbage på øen er flere planter munkene medbragte, samt ruinen af klostrets kirke.  For at komme til øen skal men enten selv sejle, melde sig til en arrangeret tur, eller kontakte Maiken der bor på øen og som mod et mindre beløb sejl

  Vi har haft en uges besøg af Grethe. Hun ankom i forbindelse med markeringen af vores sølvbryllup, og var hos os til lørdag efter. Vejret i perioden var ikke det bedste, men alligevel lykkedes det Grethe at et par af sine runder rundt om ridehallen. Ikke ringe i en alder af 90 år! Vi fik spillet de obligatoriske spil Yatzy, samt kæmpet med et puslespil af anseelig størrelse som videsværre ikke fik helt i mål.  Hjemrejsen var en oplevelse, Ved Vejers vest for Varde har Solveigs kusine et sommerhus, og vi havde aftalt at mødes der med Kirsten og Karsten, der så ville tage Grethe med videre mod nord. Erik og Lisbeths sommerhus viste sig at være en perle af de større. Det var en totalrenovering af et ældre hus, og var holdt i den gamle charmerende stil med stråtag.Udsigten, tja, bortset fra af klitterne de senere år var vokset i højden og dermed havde fjernet havudsigten fåes den ikke bedre. Der var således frit udsyn mod yderste klitrække, og med tidens restriktive bebyggelsesregler vil

 Efter malerarbejdet om torsdagen valgte vi at tage en tur med Expressen fra Marstal til Rudkøbing fredag morgen. Vi havde valgt en afgang kl. 8.40, så vi måtte tidligt op for at nå færgen. Expressen er ikke som de øvrige ruter i kommunal hånd, men er et privat ejet foretagende der servicerer kommunens klart største by, nemlig Marstal med godt 3000 indbyggere. De kommunalt ejede færger afgår fra Søby og Ærøskøbing, og på den måde var der plads til Expressen fra Marstal. Turen til Rudløbing er den korteste sejltur fra Ærø, kun 50 minutter varer den, og undervejs komme man forholdsvis tæt forbi Strynø. Færgen er ret moderne, bygget i 2019 i Hvide sande. Vi sad på dækket under overfarten, dels skinnede solen, dels var udsigten jo fantastisk. Rudkøbing er Langelands hovedby, den er større end nogen af de ærøske byer, men man kan se at den økonomiske situation er alt andet end god. Mange butikker stod enten tomme eller havde ophørsudsalg, og vedligeholdelsen af husene i midtbyen var vissest

 Vi har haft sølvbryllup, eller 25  års bryllupsdag. Det sidste begreb bruger vi helst, for det lyder, lidt, mere ungdommeligt. Netop i år giver vores overenskomst mulighed for at at få en betalt fridag, og det siger man jo trods alt ikke nej til. Vi har så også valgt at tage torsdag og fredag fri oveni for at tilbringe dagene på Ærø i fred og ro for enhver form for festivitas. Turen herover gik ikke helt som planlagt, vi, eller rettere Peter leverede et af de større glansnumre og smed nøglen til den lille bil ned i bagagerummet hvorefter han smækkede det i. Så var gode råd dyre, for reserve nøglen har været væk i over 10 år. Eneste mulighed var at ringe til den gule engel, som ADAC, den tyske pendant til FDM kaldes i folkemunde. Her var beskeden nedslående, ventetiden ville være en time, om med den horisont ville vi misse dagens sidste færge i Fynshav, og måtte i stedet køre helt til Svendborg for der at nå dagens sidste færge. Stor var glæden derfor da ADAC manden efter et kvarter ri