Tur til Eskilsø

Siden en børnehave kammerat havde gjort Eskild opmærksom på den største af øerne i Roskilde fjord havde han meget naturligt ønsket sig at besøge øen der bærer hans navn.  Lørdag d. 28 var det så endelig tid. Vi havde samlet os om fredagen hos Lone på Tybjergvej i Vanløse. Huset med haven byer på noget bedre muligheder for overnattende gæster end lejligheden på Løvholmen. 

Eskilsø er den eneste af de små øer i Roskilde fjord der er beboet, og faktisk har øen en ret lang veldokumenteret historie. For små 1000 blev der på øen oprettet et kloster, der godt nok mest blev kendt for ugudelige munke.Klostret fik ikke nogen lang levetid, længe før reformationen gjorde det af med de danske klostre var det blevet flyttet væk fra øen til en mere fordelagtig placering. Tilbage på øen er flere planter munkene medbragte, samt ruinen af klostrets kirke. 

For at komme til øen skal men enten selv sejle, melde sig til en arrangeret tur, eller kontakte Maiken der bor på øen og som mod et mindre beløb sejler besøgende over fra den vestlige side af Roskilde fjord. Vi havde booket overfart kl. 11, og da vi var der før tid kunne vi se Maiken stige ned i jollen på øens lille havn og begive sig afsted på den 300 meter lange overfart.



Da vi nåede over på øen gik vi først den gule sti op til kirken. Herfra var der en fantastisk udsigt mod nord, hvor kronprinsesse Marys bro over Roskilde fjord syd på Frederikssund var synlig. Vi fik en snak på de opstillede bænke mens Eskild legede på kirkeruinens murværk.




Efter kirkeruinen gik vi videre af den gule sti, og kom efter en ganske god tur til nogle bænke hvorfra der var en super god udsigt mod syd og dermed mod Roskilde. Her fandt vi trangiaerne frem og vi fik lavet en god frokost i det grønne. Man kan ikke gå øen rundt, og bænkene var placeret der hvor den gule stil så at sige ender. Vi måtte derfor traske tilbage i vores egne fodspor, men det gjorde nu ikke noget, for vejret var godt, og afstanden trods alt til at overse. Den eneste af stierne vi ikke fik gået var lidt for tæt bevokset af brændenælder efter vores forgodtbefindende, så i stedet gik vi ned og hyggede os tæt på havnen, hvor Eskild og Lone kastede med Frisbee inden bådfører Maiken sejlede os tilbage til fastlandet igen.

Dagen efter havde Lone fødselsdag, og det fejrede vi med en hyggelig gang morgenmad inden vi spredtes for alle vinde igen.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag