På tur med Expressen

 Efter malerarbejdet om torsdagen valgte vi at tage en tur med Expressen fra Marstal til Rudkøbing fredag morgen. Vi havde valgt en afgang kl. 8.40, så vi måtte tidligt op for at nå færgen. Expressen er ikke som de øvrige ruter i kommunal hånd, men er et privat ejet foretagende der servicerer kommunens klart største by, nemlig Marstal med godt 3000 indbyggere. De kommunalt ejede færger afgår fra Søby og Ærøskøbing, og på den måde var der plads til Expressen fra Marstal. Turen til Rudløbing er den korteste sejltur fra Ærø, kun 50 minutter varer den, og undervejs komme man forholdsvis tæt forbi Strynø. Færgen er ret moderne, bygget i 2019 i Hvide sande. Vi sad på dækket under overfarten, dels skinnede solen, dels var udsigten jo fantastisk. Rudkøbing er Langelands hovedby, den er større end nogen af de ærøske byer, men man kan se at den økonomiske situation er alt andet end god. Mange butikker stod enten tomme eller havde ophørsudsalg, og vedligeholdelsen af husene i midtbyen var vissesteder også mangelfuld. Dette til tords havde vi en super udflugt, for Rudkøbing er fra gammel tid en ret pæn lille provinsby, og har en helt igennem fantastisk antik butik midt på hovedgaden. Her huserer et aldrende ægtepari i en butik der ikke går to af på dusinet. Alt hvad der er gammelt lader til at findes her, og specialet må siges at være emalje skilte. Vi fik købt en knagerække til haven samt et emaljeskilt med nr. 6. Butikken var højdepunktet på turen, men det skal da også lige nævnes at Rudkøbing har et par vandreruter gennem midtbyen man bør gå nar man er på besøg. De fører vandreren gennem byens historie, og kommer naturligvis også omkring byens berømte søn H.C Ørsted. Frokost blev det også til i byen, Peter fik 2 rødspætte fileter med pommes frites, hvilket engang var det eneste han kunne spise på restaurant. Kun prisen havde ændret sig, tilbage i de tidlige 1980ere løb en sådan spise ikke op i 169 kr. Da vi sejlede tilbage til Marstal var vejret slået om, så udsigten var ikke helt så god. Alligevel kunne vi sidde ude, den megen friske luft gjorde at vi ikke var helt friske da vi kom tilbage til Haven, men vi fik i det mindste gået et par runder på par 3 banen ude ved fyret.