25 års bryllupsdag

 Vi har haft sølvbryllup, eller 25  års bryllupsdag. Det sidste begreb bruger vi helst, for det lyder, lidt, mere ungdommeligt. Netop i år giver vores overenskomst mulighed for at at få en betalt fridag, og det siger man jo trods alt ikke nej til. Vi har så også valgt at tage torsdag og fredag fri oveni for at tilbringe dagene på Ærø i fred og ro for enhver form for festivitas. Turen herover gik ikke helt som planlagt, vi, eller rettere Peter leverede et af de større glansnumre og smed nøglen til den lille bil ned i bagagerummet hvorefter han smækkede det i. Så var gode råd dyre, for reserve nøglen har været væk i over 10 år. Eneste mulighed var at ringe til den gule engel, som ADAC, den tyske pendant til FDM kaldes i folkemunde. Her var beskeden nedslående, ventetiden ville være en time, om med den horisont ville vi misse dagens sidste færge i Fynshav, og måtte i stedet køre helt til Svendborg for der at nå dagens sidste færge. Stor var glæden derfor da ADAC manden efter et kvarter ringede og sagde at han ville indfinde sig om kun 5 minutter. Glæden varede dog kun til han bekendtgjorde at netop en gammel BMW Z4 var svær at åbne, og at vil derfor ikke skulle forvente mirakler. Det indtraf nu alligevel, sølle 10 minutter gik der fra han startede til vi glade forlod Gustav Johannsenskolens parkeringsplads for at begive os mod færgen i Fynshav. Vi nåede endda færgen i så god tid at vi kom til at vente i 20 minutter førend vi kunne rulle ombord.

Vi havde heldigvis lavet mad hjemmefra, og efter at have forværret denne gik vi glade til ro.

Onsdag startede med en opringning kl. 7.00 Meget tidligt når man har fri, men åbenbart rimeligt når man er på vej påarbejde. Det sikrede i hvert fald at vi kom op, og det var nu helt ok, for der var godt nok mange lykønskninger at forholde sig til. Det var meningen at vi skulle have haft leveret brunch fra Fins bageri i Søby,men efter længere tids overvejelser måtte Fin melde tilbage at panikke magtede opgaven, I stedet kørte vi selv ind og handlede det nødvendige til en god morgenmad.

Efter det gode start måltid kørte vi til Ærøskøbing, for det var vores plan at gå den etape af ø-havsstien der  ligger mellem Ærøskøbing gog Marstal. Turen er på 16 kilometer, og kan efter Peters mening ikke helt måle sig med etapen fra Søby til Ærøskøbing. Den er nu værd at gå alligevel, og vi kom ikke til at fortryde at vi havde valgt at tilbringe vores sølvbryllupsdag på denne nok lidt atypiske måde. Vejret var godt, og med sol for oven er det jo en fornøjelse at hvile hovedet og lade benene klare arbejdet.

Da vi efter god 16 kilometers vandring ankom til Marstal spiste vi sen frokost hos Fru Berg, hvor maden var god. På bordet bag os underholdt en fantast med sit meget alternative syn på danmarkshistorien, hvilket næsten tvang Peter til at skride ind. Heldigvis sad han med ryggen til og holdt sig i skindet, men hold da op hvor en gang vås ørene måtte holde for til. Fra Marstal tog vi bussen til Ærøskøbing, hvor landevejens konge (den gamle z4) ventede på os. Den gamle skrotkasse havde haft en forrygende dag, vi dumpede ned i et veteran træf, og blev af deltagerne hilst på med behørig respekt!