Birkholm revisited

 

På Eva & Christians sidste hele dag på Ærø har vi delt os op. Peter & Christian har været ret tidligt oppe, så de kunne nå Birkholmposten kl. 9.15 fra Marstal.  Ærø er en ø uden store afstande, men også uden veje hvor man kan køre hurtigt. Man er sjældent fristet til at bryde fartgrænserne udenfor de mange landsbyer, og det gør at man må regne med mindre end 1 kørt kilometer pr. minut i gennemsnit. Vi nåede dog båden, og så til vores glæde at vi hverken var alene eller at der var fyldt op.Her skal det nævnes at båden kun har plads til 12 passagerer, så de 6 personer der var på listen denne onsdag gjorde at den var halv fyldt. 

Sommer sejlplanen giver mulighed for en dagstur da der er 2 afgange i hver retning, mens det udenfor sæsonen er nødvendigt med en overnatning på den lille ø, der kun byder på 2 smeltere til de primitive gæster. færgens kapacitet svarer i øvrigt til at hele øen kan komme med, der er i skrivende stund 12 faste beboere derovre, og da den ene er kaptajn og dermed ikke optager en plads på passagerlisten er der endda overskydende kapacitet selvom hele øen vil med en færge.

Vejret denne onsdag var blæsende, så vi regnede med en ret hård søgang ud gennem mørkedybet. Det skulle dog vise sig ikke at holde stik, vi kunne endda opholde os på skibets dæk de ca. 20 minutter overfarten varede. Vel ankomne til den lille ø gik vi først til hyllens bankej hvor der vel står 10 forblæste træer. forfatteren er elendig til plantekending, så det fremstår i det uvisse hvilken slags træer der er tale om. Den rager med sine 1,8 meter ikke højt op af havet, men er alligevel den lille ø`s højeste naturlige punkt, hvilket gør den til lidt af et fare område med tanke på den stigende vandstand der forventes i fremtiden.

Efter en vandretur på godt 5 kilometer var vi tilbage ved den lille havn, her fik vi stillet an med vores medbragte trangia der er blevet fundet på genbrugspladsen her på Ærø. Vi sad og nød det dejlige solskin et sted hvor vi havde læ for den stadig kraftigere vind. Maden smagte godt, men det gør jo de fleste retter hvor bacon er blandt ingredienserne.

Da vi pakkede sammen for at gøre klar til hjemturen efter vores ca. 4 timer på øen kom der en gammel skonnert forbi. Christian senior kendte skibstypen, og søreme om ikke også selve skibet var ham bekendt, Skonnerten Aron har nemlig deltaget i tall ship arrangementerne i de danske farvande.

Hjemturen blev en noget anderledes oplevelse, straks vi fik tændt for de 600 hestekræfter huggede båden voldsomt i bølgerne, men heldigvis varede overfarten ikke så lang tid, og heldigvis er der ingen af os der har speciel tendens til at blive søsyge. Tilbage i Marstal fandt vi Eva & Solveig, og sammen tog vi tilbage til Haven for at få vores eftermiddags kaffe der.