Paradisets have på Orø

 Fra Rørvig kan man tage på en spændende tur med op til 4 færger. Desværre er den ene pt. ude af drift grundt ælde. Dels er kaptajnen gået på pension, og den efterhånden 70 år gamle Colombus er heller ikke så frisk som den har været. Ifølge dens Facebook side skulle der snart være en løsning klar, men her i Kristi himmelfarts weekenden var den ikke på havet. Vi måtte derfor nøjes med en 3 færge udgave af 4 færge turen. Første færge gik fra Rørvig til Hundested, samme færge som vi var med i modsat retning om torsdagen. Vi havde heldet med os, dels skinnede solen, dels så vi den gamle færge Nakkeballe sejle i den modsatte retning. Denne færge benyttes som ekstra færge om sommeren, og er bygget helt tilbage i 1955. Lidt af en oldsag på en så benyttet rute. 

Vi kærte fra Hundested til Fuglebjerggård hvor Camilla Plum residerer. Besøget på gården blev et sjovt indblik i en svunden tid, hvor strømlinethed ikke fandtes. Gården var rodet, men med et overflødighedshorn af spændende planter. Vi fik også købt 4 kardemomme boller,  hvis pris var vendt nedad, smart nok, for viden om en pris 100kr. pr. bolle havde nok fået os til at droppe dem. Retfærdigvis skal det siges at de smagte ganske godt.


Fra Fuglebjerggård kørte vi mod Orø der ligger i den sydlige del af Isefjorden. Øen har hele to færger, den ene mod øst, og den anden mod syd til Holbæk. Vi ankom med østre færge, en meget simpel anordning med plads til omkring 20 biler. Da vi så køen af biler og sammenhold antallet af ventende biler med færgens størrelse var vi sikre på at vi ikke ville komme med først mulige afgang, men jo, som næst sidste bil fik vi adgang til færgen og var så efter nogle minutters sejlads i land på Orø.

Her kørte vi til havnen hvorfra færgen til Holbæk afgår. Her havde Lone, der sjovt nok også havde valgt lørdagen til en Orø tur forespurgt på menukortet på provianten, en lille restaurant. På Provianten fik vi en dejlig frokost, hvor især rejerne var højdepunktet. 
Efter frokosten kørte vi mod en keramiker, Solveig samler på ø-kopper, og når der nu var en keramiker på øen skulle det jo prøves af. Da vi kom frem blev vi mødt med skiltet over åbningstider, 1. lørdag i hver måned fra 9-15! Vi var der godt nok en lørdag, men desværre ikke den første i måneden. Med motoren tændt overvejede vi situationen, og til vores held dukkede keramikkeren op og spurgte om vi ville ind. Det blev starten på turens absolutte højdepunkt, for ja, keramikværkstedet var flot, men deres have var fantastisk. Karsten havde hurtigt tjekket lervarens ud, og fik lov til at gå ud i haven, her kom han i snak med keramikerens mand, der viste sig at være anlægsgartner. En bedre anbefaling end deres egen have er umulig at få, og efter endt keramik besøg gik vi alle en tur rundt i haven. Er du på Orø den første lørdag i en måned, så tag forbi keramikeren, for da er haven også åben. 
Sidste stop på Orø var en campingplads hvor der var en super isbod. Her sagde vi farvel til Lone, Katrine, Eskild og Mads, de 2 drenge var endda ude at bade, så det er vandet åbenbart blevet varmt nok til.

Tilbage i rørvig gik vi en aftentur ned til stranden, der med lave klitter mindede lidt om vestkysten.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Julemarked i Harrislee.

Storm på fjellet.