Retur til Samsø

Pinsen har vi i lighed med sidste år været en tur på Samsø. Atter engang har Grethe samlet familien under et tag, endda samme tag som sidste år.  Alle børnebørn har været forbi med påhæng, og endda oldebarnet har deltaget. Vi har haft et lidt større døje med vejret denne gang, men det var også svært at overgå 2024 udgaven af turen. Grundet grundlovsdagen var der mulighed for at  den danske del af selskabet kunne komme allerede om torsdagen. På den måde fik vi mere valuta for pengene, det kostede nemlig det samme at leje huset for en uge som kun over de 3 pinsedage.




På den måde var der gang i svingdøren, og vi var på intet tidspunkt fuldtallige. Grethe ankom med Kirsten og Karsten om torsdagen, og mødte i døren Ingeborg og Lauritz der van ankommet på cykel, og lige skulle cykle Samsø rund før de for alvor kunne slappe af. Fredag ankom så Mads og Laura, og senere på dagen Christian og Kayla samt os gamle fra Harrislee. Vi samlede de unge op ved busstationer i Odder, det burde have været ved letbanens endestation, men ak, et træ var væltet ned over sporet. Nu vælter træer jo sjældent i stille vejr, og det blæste da også ret kraftigt da vi sejlede fra Hou, men det ødelagde nu ikke sejlturen, for vinden var fra vest, og bølgerne kunne ikke nå at vokse sig ret store undervejs mod Samsø.

Da vi ankom blev vi mødt af glade familiemedlemmer og fik serveret beef Wellington, lidt af en positiv overraskelse, og en som kommer til at sætte en hel ny standart for måltiderne på turen.

Lørdag stod der Vinsmagning på Chateau Alstrup på programmet, ligesom dagen bød på ankomsten af Lasse, Karina og ikke mindst Carl, yngste medlem af familien og forhåbentlig den første af en ny generation.

Vejret var ikke på samme måde med os som sidste år, og da vi havde set det meste af øen var der lidt lavt aktivitetsniveau. Vi nåede dog en tur ud på Issehoved, øens nordligste spid, samt en tur til Vesborg fyr, der ligger nede mod syd. Om sødage ankom Mikkel og Trine, og med dem i huset havde alle inviterede slået et slag forbi. Nu venter vi bare på at blive enige om næste års samlingssted, et tidligt bud er Fyn.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan...
Læs mere

Julemarked i Harrislee.

Billede
 Første weekend i advent er der traditionelt julemarked på markedspladsen i Harrislee. Der er tradition for at 5 klasse har en bod hvor de sælger ting for at tjene ind til deres lejrskole. Christian havde vagt i boden lørdag, og alle i familien undtagen far Peter havde været med til at lave små filt ugler til boden. Uglerne gik som varmt brød, og i alt kom der 2002 euro ind til lejrskolen, ikke ringe må man sige.
Læs mere

Storm på fjellet.

Billede
 Den sidste skidag blev en mærkelig en af slagsen, vi stod op til sne og kraftig blæst, og kunne se at gondolen og de nye stolelifte var ude af drift fra start. Vi var dog 3 ukuelige skiløbere der trodsede de barske betingelser og begav os afsted fra morgenstunden. Ingeborg, Solveig samt Peter var de 3 barske, og de vil huske i hvert fald en episode længe. På en ikke vildt stejl bakke var det nødvendigt at stage sig frem, modvinden var stærkere end hældningen, og på den måde gik vi helt i stå. Kort efter oplevelsen måtte vi endda se lifterne lukke omkring os, således at vi nu ikke kunne komme hjem igen. Vi blev dog reddet af skibussen, et tiltag der er blevet indført denne sæson. Vi skulle kun vente godt et kvarter nede i dalen inden den kørte os op til Gaiastova, hvorfra vi kunne kæmpe os tilbage til hyttens varme. I hytten sad restgruppen, og nogle af dem var slet ikke klar på skiløb, mens andre drog afsted efter frokost. På Hafjells hjemmeside kunne man nemlig se at flere lifter...
Læs mere