De sidste dage i Canada

 15/7

I dag var planen at tage ind til Vancouver hen på formiddagen. Vi mødtes med Alaina, som var hende der havde hytten i Whistler. Sammen gik vi med hende hen til South Granville Island, hvor hun vidste at der var nogle fine butikker, caféer og en boghandel, som jeg havde efterspurgt. Vi slentrede lidt rundt fra den ene butik til den anden. For enden af gaden kom vi til boghandlen, som var utrolig stor og velassorteret! Dog havde de ikke den bog på lager som jeg specifikt var på udkig efter. Jeg fik dog købt en anden bog på anbefaling af både Alaina og Michaela. 

Det var endnu en varm dag så på tilbageturen fik vi en iskaffe hver og nød den på et lille torv i solen. Da Alaina havde planer senere på eftermiddagen fulgte vi hende tilbage til huset og kørte videre til Kitsilano, 4th street. Her fik Michaela og jeg en sen men tiltrængt frokost og en lille is at slutte af på. Det var efterhånden også blevet tid til at tage tilbage, så vi undgik myldretrafikken som kan føre til at det kan tage op til to timer at komme tilbage til Tsawwassen fremfor 35-40 min. Det undgik vi heldigvis lige på et hængende hår. Da vi kom tilbage gik vi en tur med hunden og jeg tog lige en lille afstikker for mig selv ned til Fred Gingell stranden. Udsigten oppe fra ud over strandet og havnen var utrolig smuk og jeg endte med at gå ned af de mange og stejle trapper for at se stranden. Turen op igen var stejl og varm i solen, men det værd! 

I morgen er allerede min sidste dag inden jeg vender snuden hjemad igen. 

16/7

I morges stod vi tidligere op end normalt for at køre Valerie til færgen så hun kunne tage til Salt Spring. Jeg ville gerne med så jeg kunne sige ordentlig farvel til hende og mange tak for at have mig boende i to uger. 

Vi håber begge at se hinanden i Europa inden for den nærmeste fremtid og der var ingen tvivl om at jeg nok skal vende tilbage til Canada igen - derfor var det mere et på gensyn. 

Tilbage i huset fik vi lidt morgenmad inden vi tog Fisher på en god lang gåtur langs stranden. Der var meget lavvande hvilket fik algerne til at titte frem og deres grønne farve gav et flot farvespil til de ellers blå nuancer. På vejen tilbage hentede vi også Banjo, som er Kaares (Corey) hund. Først her på den sidste dag er det gået op for mig at jeg har stavet Valeries kærestes navn forkert indtil videre. Hans navn staves som ovenfor, Kaare, som virkelig lader de norske rødder skinne igennem. Han var nemlig taget på en vandretur med hans datter og ville først være tilbage hen på eftermiddagen. 

Efter gåturen gik vi tilbage, fik et par skriver rugbrød til frokost inden vi igen tog tilbage til Kaares hus for at køle af i poolen. Vi havde taget forsyninger med til at lave aperol spritz og skåret lidt vandmelon i skiver. Her lå vi et par timer og læste hver vores bøger efter at have hoppet i poolen. Jeg har anbefalet de syv søstre til Michaela, som hun er gået igang med. 

Hen på eftermiddagen tog vi tilbage og fik et bad. Vi havde besluttet at bestille lidt sushi til vores sidste aftensmad sammen. Jacob var også hjemme så vi spiste det sammen med ham. Her kom snakken ind på hvordan jeg har slagtet to geder i Kenya, som Jacob var meget imponeret over. Han var sikker på at han nu ikke skulle tænke på at komme til at sige noget upassende mere, for det skulle jeg nok kunne klare. 

Michaela og jeg gik efterfølgende ned til stranden for at se solnedgangen inden vi satte os i sofaen med Jacob for at se en film og lade aftenen klinge ud. 

17/7

I dag kørte vi så Kaare til færgen så han også kunne komme til aftenens fest på Salt Spring som planlægges af Michaelas bedsteforældre. Jeg fik også sagt pænt farvel til ham og håber ligeledes at se ham i Europa sammen med Valerie. Det har været en fornøjelse at møde de to og jeg har nydt de aftenerne vi har tilbragt sammen med dem. 

Tilbage i huset gik Michaela og jeg en tur med hunden og spiste morgenmad inden det blev tid til at tage i lufthavnen. 

Det var heldigvis ikke et trist øjeblik at sige farvel til Michaela for vi er begge to overbeviste om at det er på gensyn og at vi nok skal se hinanden igen hurtigere end vi regner med. 

Det har været to fantastiske uger sammen med Michaela, hendes familie og hendes venner. Jeg er rigtig taknemmelig for alle de oplevelser vi har fået sammen og det venskab vi har bygget op.