Med cykel til Ærøskøbing

 Mandagen startede med regn og rusk. Yr lovede da heldigvis opklaring, og en times tid efter morgenmadens sidste krumme var gledet ned var de sidste regndråber faldet for denne gang. Vi så lige tiden lidt an inden vi satte os op på cyklerne og trillede mod øens gamle smukke købstad godt 20 kilometer væk. For Kirsten var der tale om lidt af et comeback, efter eget udsagn var det vel 5 år siden cyklen senest havde været i brug. Karsten havde leveret et godt job som cykel mekanikker og derfor var den absolut køreklar. For at udnytte vinden der var slået om så den nu blæste fra vest tog vi den sydlige rute 91 fra Søby. Aftenen forinden havde Karsten udtalt at Ærø jo var en flad ø, og på denne første del af turen var det også sandt. Vi valgte dog at tage turen over højderyggen på midten af øen og skifte til den mere kuperede ø-havsside. Vejret var egentlig perfekt cykelvejr, for der hverken regnede eller var for varmt. Vi ankom glade til Ærøskøbing, og blev efter en kort rådslagning enige om at spise frokost på røgeriet nede på havnen. Efter den dejlige frokost gik vi op i byen, og nød atter engang de smukke gamle huse. Hjemturen blev barsk, vinden havde drejet sig til en endnu dårligere retning, og Karsten måtte æde sine ord om at Ærø var flad mere end en gang. Solen begyndte heldigvis at skinne på hjemturen, så i det mindste kunne vi nyde den forrygende udsigt mod øhavet.

Vi nåede i samlet flok daglig brugsen i Søby, hvor vi handlede til aftensmaden. alt i alt en super dag hvor Peter atter nåede 50 kilometer på cyklen, og Solveig kom en dag tættere på ferien..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag