Tur til Lübeck

 

Grethe havde ønsket sig en tur i 90-års fødselsdagsgave, og i samarbejde med Kirsten & Karsten havde vi valgt at tage en til til Lübeck, den tidligere Hansestad også kendt som hansestædernes dronning. Vi mødtes allerede fredag i Harrislee, så efter morgenmaden lørdag var vi klar til at sætte os i bilen mod sydøst. Vikunne først komme ind på hotellet kl. 15, så vi havde planlagt at se Plön på vejen. Plön var i små 150 år hovedsæde for et hertugdømme der også omfattede Sønderborg og Ærø. Hertugslægten uddøde omkring år 1760, og så kom området atter under den danske krone. Den hertugelige residens i Plön blev derefter brugt som sommerslot af det danske kongehus. Efter det katastrofale nederlag i 1864 har slottet ført en ret omskiftelig tilværelse, først som feriebolig for kejserfamilien, siden som kaserne, og nu som uddannelsessted for Fielmann kædens optikkere. Området ved Plön kaldes i turist kredse for Holsteinische Schweiz. Bjrgene er erstattet af bakker, men søerne er den ægte vare. Især lige omkring Plön er der mange søer, og vi var så heldige at det passede perfekt med en sejltur på Grosser Plöner see. Grethe er ikke så let til bens, men hun var i storform på skibet, hvorfra der var en super udsigt mod det imponerende slot. På båden kunne man bestille en simpel frokost, vi valgte frikadeller med kartoffelsalat. Den anden mulige ret var pølser med kartoffelsalat. På trods af den simple bestilling blev vi oplyst om at serveringen ville foregå parvis, Karsten var således færdig inden de sidste 3 tallerkener kom på bordet. Lænsede for penge, man kunne naturligvis kun betale kontant kom vi atter i land. For at spare Grethe for turen tilbage gennem byen delte vi os så pigerne blev, mens mændende hentede bilen. Plön var afgjort et besøg værd, Peter havde gerne spist hos Plöner Döner, der med deres reklame Plöner Döner macht Schöner havde fået maksimalt ud af de oplagte mulighed for at udnytte de lette muligheder for et fængende reklame rim.

Omkring kl. 14.30 ankom vi til Lūbeck, hvor vi hurtigt fandt vores hotel. Her var værelserne ikke færdige endnu, så vi valgte at gå en tur ind til Niederegger butikken på gågaden. Her fik vi kaffe og kage mens vi beundrede hvad marcipan kan laves til. Lübeck er kendt for marcipanen, der måske, måske ikke er opfundet her. Ude foran vores hotel var der på en plads lavet en smuk have med en lille bar. Her nød vi eftermiddagssolen med et par øl inden vi fik en time i selskab med EM fodbolden på værelset. Aftensmaden ville vi gerne have haft på Kartoffelkeller, men der var alle borde væk, så det blev i stedet til god mad på hotellets tilknyttede restaurant. alt i alt en god lørdag i Lübeck.

Søndagen startede med en super god morgenmad på hotellet. Vi havde besluttet at tage en busrundtur rundt i Lubeck. Beslutning var truffet pga. Grethes begrænsede aktionsradius, men så ofte når man har begrænsede forventninger bliver man positivt overrasket. Vist på turen steder vi ikke ville være kommet forbi på egen hånd, ligesom de informationer vi fik undervejs gav en større viden om især den nyere del af byen.

Vejen hjem gik over Bad Seeberg, her spiste vi på en western restaurant. Det lyder lidt mærkeligt med en western restaurant i det nordlige tyskland, men baggrunden er følgende. Bad Seeberg er kendt for de årlige Karl May festspil. Karl May var en tysk charlatan der blev en af de mest sælgende forfattere nogensinde. 200.000.000 milioner bøger skulle han have solgt. De mest kendte om indianerhøvdingen Winnitou skrev han uden at have været udenfor Tyskland. I denne tid med politisk korrekte vinde kunne man være bekymret for festspillene, men at bedømme på mængden af mennesker klædt ud som cowboys og indianere i byens gader har de heldigvis stadig en fremtid.