På cykeleventyr
10/7
Efter en rolig morgen med tid til både Yoga og Pilates havde vi planlagt at tage hen til Cam’s arbejde for at få brunch. Michaela havde ikke selv været der endnu og Cam ville blive rigtig glad for at se os der. Vi gik besluttede os for at gå derhen i den allerede varme formiddags sol og efter en halv times tid var vi fremme. Jeg fik ‘Eggs Benedict’ med Hash Browns (ovnkartofler) som tilbehør og dertil en kaffe og en Mimosa. Vi sad oppe ved baren så vi kunne snakke med Cam når hun ikke lige havde travlt. Vi mødte også hendes manager som vi fik snakket lidt med. Cam lavede efterfølgende to drinks til os, da hun gerne ville vise hendes bartender skills frem. Hendes manager var endda så sød at give os 50% rabat på regningen, hvilket vi blev rigtig glade for. Vi havde altså med andre ord en super formiddag. Efter brunch gik vi tilbage og tog cyklerne og cyklede ned til Willows Beach, som er en af Michaelas favorit strande. Her gik vi lidt og soppede i vandet med udsigt til Mt. Baker i baggrunden. Vi cyklede tilbage om eftermiddagen for at mødes med Cam derhjemme og gøre klar til at tage på Farmers Market i Oak Bay som blev afholdt om eftermiddagen. Her var der en masse boder med lokale råvarer fra øen samt en hel runde med en masse øl, vin, cider og gin. Her var der gratis smagsprøver overalt så vi gik hele runden og fik en smagsprøve hvert sted. Bagefter gik vi lidt rundt på markedet blandt de andre boder og satte os til sidst ind på en pub hvor vi fik lidt aftensmad. Bagefter var vi godt trætte og trængte til at komme hjem og slappe lidt af på sofaen. Det var en super hyggelig dag og det var sjovt at være sammen med Cam. Hun vil desuden rigtig gerne på udveksling i Aarhus, så jeg har sagt hun bare skal skrive hvis det bliver aktuelt.
11/7
Her til morgen stod Michaela og jeg tidligt op, så vi kunne gøre os klar til at tage bussen til færgeterminalen med vores cykler for at tage til Salt Spring Island og besøge hendes bedsteforældre. Med lidt ondt i hovedet fra alle de gratis smagsprøver på markedet begav vi os afsted. Vi fik spændt cyklerne foran på bussen og efter godt en time var vi fremme ved færgen. Overfarten fra Swartz Bay til Fulford Harbour tager kun 30 min men er utrolig smuk med alle de mindre øer man sejler forbi. Vi mødte andre cyklister på båden, så vi ville lige forhøre os om en god rute, men folk lød næsten til at synes at det var lidt er vildt forehavende vi havde gang i med alle de mange bakker der er på øen. Vi lod os nu ikke skræmme og fik bestemt os for en god rute på en mindre trafikkeret vej. Første stigning var klart også stejl og hård at kæmpe sig op af, men så var vi ligesom igang. Landskabet vi cyklede igennem var smukt og bestående af både skov, vinmarker, søer og udsigt til havet. Selvom der til tider var mange stejle stigninger, så nød vi alligevel turen meget! Efter godt en time ankom vi til hovedbyen, Ganges. Her parkerede vi cyklerne og fik frokost og noget koldt at drikke på Tree House Cafe, hvilket var yderst tiltrængt. Efter vi havde tanket fornyet energi var vi nu klar til sidste etape hen til hendes bedsteforældres hus. Denne del skulle kun tage 30 minutter, så det værste var klart overstået. På første del blev vi igen mødt af en stejl stigning og vi skulle lige have benene igang igen efter pausen. De 30 minutter forgik hurtigt og før vi så os omkring var vi allerede ankommet til Bob og Louises hus i Maracaibo. I alt var turen omkring 20km med en del bakker, så vi var meget godt tilfredse med vores præstation. Vi sad på terrassen med Louise og fik et koldt glas vand og nød den smukke udsigt. Vi besluttede os for at tage et lille dyp i havet for at køle lidt af efter den varme og svedige cykeltur. Det var koldt med yderst forfriskende!
Bagefter lånte vi Louises Fiat 500 for at køre ind til et supermarked i Ganges for at købe lidt joghurt til mig, havremælk og noget frugt til Louise. Vi forkælede også os selv med en lille kugle is fra Glad’s Ice Cream som er Michaelas foretrukken sted på øen.
Vi lod aftenen klinge ud med lækker aftensmad sammen med Bob og Louise efterfulgt at lidt afslapning på terrassen. Det er skønt at være tilbage på Salt Spring og jeg skal hilse især mine forældre og bror mange gange fra både Bob og Louise.
Kommentarer