Aggerholms blog

 Da vi ikke havde booket nogen overnatning til natten mellem onsdag og torsdag grundet afgang kl. 6.10 fra Barcelona sov vi længe. Vi var også sløve til at komme i omdrejninger, faktisk passede det med at vi forlod huset i Ordeni præcis kl. 11.00, hvilket også var sidst mulige tjek ud tidspunkt. Vi havde slået tiden ihjel med morgenmad og madpakke fremstilling, for vi havde store planer med dagen. I bilen stillede vi vores GPS ind på Girona, en by med godt 100000 indbyggere nord for Barcelona. Vejen vi skulle køre ville tage ca. 3 timer, og den førte os igennem en meget smuk del af de spanske pyrenæer, bl.a. La Molina,  det største spanske skisportssted i Pyrenæerne kom vi forbi. Efter et par timers kørsel spiste vi frokost i en lille by inden vi fortsatte mod Girona.  Vi fandt parkeringsmulighed tæt på den gamle bydel, bidende nødvendigt da vores stadig vildt ømme ben ikke tillod alt for mange unødvendige skridt. Hurtigt kunne vi passere floden og var dermed inde i selve den gamle byk

 Vi gamle vågnede med ondt overalt. En nats søvn var ikke nok til at restituere fuldstændigt. Vi gik til den lokale bager efter morgenbrød, og det afslørede at det var meget smertefuldt at gå ned ad bakke. Bageren i den lille by var både velassorteret og velbesøgt. Der var fuldt af spisende indenfor, men vi nøjedes med at få vores brød med tilbage til vores bolig. Mens vi var væk var Christian og Kayla stået op og ikke overraskende viste det sig at de var noget bedre restituerede end os gamle. 30 års aldersforskel kan man ikke løbe fra. Efter morgenmaden slappede vi meget af, men efter kl. 12 gik vi i aktion. Vi satte os for at afsøge principalet for nogle geocacher. De unge havde fundet en oppe ved Coll de Ordino, et bjergpas i omkring 2 kilometers højde. Vi fandt den hurtigt, og med blod på tanden satte vi næsen op efter endnu et par nede i skibyen Soldeu. Den første cache fandt vi ret hurtigt, men den næste afslørede med al tydelighed vores fysiske forfatning. Vi skulle nemlig force

 Det er så om lidt vi tager afsted mod vores "skæbnebjerg" Begrebet stammer fra et foredrag Peter og Christian var til hvor Reinhold Messner, den aldrende super bjergbestiger skulle fortælle om sit "Schicksalsberg" Nanga parbat, det første bjerg over 8000 meter han besteg, og desværre også stedet hvor broderen Günther Messner omkom i en lavine. Helt så dramatisk er vores historie om skæbnebjerget ikke, men for 11 år siden måtte vi vende om grundet for meget sne. Vinteren 2013 var ekstrem i Pyrenæerne , og den 28/6 dette år kunne man endnu ikke nå toppen uden vinter udrustning. Denne gang burde det gå. Detr faldt godt nok sne for kun 3 dage siden, men dels var det klart mindre end frygtet, dels kan vi se på ski områdernes webcams at den stort set er væk igen grundet det fantastiske vejr vi i går nød godt af. Vi kom lidt senere afsted end håbet, men var trods alt klar ved trail head lidt over kl. halv ni. Som sidste gang klarede vi turen op til refugiet på lige under

Den udenlandske del af vores efterårsferie går i år til Andorra. Det lille land i Pyrenæerne, der ligger klemt inde mellem de store nabolande Frankrig og Spanien. Det var nu ikke meningen, at vi skulle have været her, men det lykkedes os ikke at få visum til Algeriet, og så var der i stedet mulighed for at lave en relativt billig tur hertil. Vi er 4 afsted, nemlig Peter, Solveig, Christian samt Kayla. For den kvindelige del af selskabet er der tale om et nyt land, hvilket betyder at Solveig i morgen lidt over kl. 12 er den i familien der topper landelisten. I skrivende stund er vi 3, der har været i 73 lande, men uret tikker, og i dette tilfælde arbejder tiden for Solveig. Turen til Barcelona fra Billund med Ryanair gik godt, vi ankom kun ti minutter forsinket, og lejebilen fik vi hurtigt udleveret hos Hertz; en fiks lille Kia Niro med god plads til 4 voksne med lange ben. Peter styrede overbevisende bilen gennem de mange motorvejsfletninger til Ibis Budget i udkanten af Barcelona. Det

  Sommeren synger på allersidste vers. Kalenderen siger efterår, men endnu har solen kraft, enkelte blomster lokker stadig insekter med den sidste portion nektar. En dag var der livlig aktivitet i vores små bede, forskellige bi arter kom forbi, og med kameraet lod de sig indfange. Det er med at nyde de gode stunder i denne tid hvor man ikke er i tvivl om at den mørke årstid står for døren. Om morgenen er det nu så mørkt at cykellygterne skal frem hvis man vi køre lovligt afsted på 2 hjul. På himlen viste der sig en komet. Den kan blive den lysstærkeste i dette århundrede, men i så fald kommer der nok ikke flere der kan ses med det blotte øje. Vi var ude den aften hvor den ifølge eksperterne skulle være lettest at se, og vi stod et sted hvor der ikke var vildt meget kunstigt lys. Alligevel var det ikke et vildt imponerende skue, og efter en lille times tid var den kommet så langt ned at den næsten blev umulig at se. Det er firs tusinde år siden den sidst var synlig fra jorden, og der gå

 Vi er inde i en ret aktiv solperiode. Det har betydet adskillige nordlysvarsler. De fleste af dem er endt med en lang næse, men torsdag d. 10/10 var der endelig bid. Fra kl. 20 var der endda mulighed for at se det smukke naturfænomen med det blotte øje, og vi valgte at tage lidt væk fra vores hus for at få billeder uden kunstigt lys. Længe varede det ikke, for desværre trak der skyer ind fra vest. Vi nåede dog at får nogle flotte billeder, samt ikke mindst en stor oplevelse. Da vi stod op fredag morgen nåede vi lige at se det sidste for denne gang. Desværre blev der hurtigt for lyst, så det blev kun med telefonen at der blev taget billeder.

 Da vi har haft helt helt ekstrem glæde af badebroen på den nordvendte strand ved Haven var det næsten en pligt opgave at sige ja til at deltage i vinterklargøringen. Badebroen skulle tages op for vinteren, for sidste år forvandt forgængeren i oktoberstormfloden. Da solveig havde en aftale i Aarhus fredag aften måtte Peter selv tager afsted om fredagen. Da det jo er billigere ikke at have bil med måtte de godt 3 kilometer fra Jørgen til Haven tilbagelægges til fods. Heldigvis var vejret lidt bedre end hvad vejrudsigten havde stillet i udsigt, godt nok blæste det meget, de 2 foregående færger havde været aflyst grundet den kraftige vind, men det holdt heldigvis tørt. Det var rart at være fremme i huset igen, men lidt underligt at være der alene. Næste dag var solen kommet frem, og Solveig dukkede op med færgen ved 10.30 tiden. Det var lykkedes Peter at cykle ned til Jørgen med 2 cykler, så vi kunne komme hurtigt tilbage. Grundet den stadig ret kraftige vind var badebros optagningen blev