Ømme muskler og mave i maven

 Vi gamle vågnede med ondt overalt. En nats søvn var ikke nok til at restituere fuldstændigt. Vi gik til den lokale bager efter morgenbrød, og det afslørede at det var meget smertefuldt at gå ned ad bakke. Bageren i den lille by var både velassorteret og velbesøgt. Der var fuldt af spisende indenfor, men vi nøjedes med at få vores brød med tilbage til vores bolig. Mens vi var væk var Christian og Kayla stået op og ikke overraskende viste det sig at de var noget bedre restituerede end os gamle. 30 års aldersforskel kan man ikke løbe fra.

Efter morgenmaden slappede vi meget af, men efter kl. 12 gik vi i aktion. Vi satte os for at afsøge principalet for nogle geocacher. De unge havde fundet en oppe ved Coll de Ordino, et bjergpas i omkring 2 kilometers højde. Vi fandt den hurtigt, og med blod på tanden satte vi næsen op efter endnu et par nede i skibyen Soldeu. Den første cache fandt vi ret hurtigt, men den næste afslørede med al tydelighed vores fysiske forfatning. Vi skulle nemlig forcere en del højdemeter, og endda ret stejle af slagsen. Med vores fuldstændig kaputte lægmuskler blev det en smertefuld sidste geocache. Vejen væk derfra var om muligt endnu værre, for vores knæ og lår brændte da vi skulle gå ned af trapperne igen.

Vi havde fra den sidste geocache findested set en sjov cafe med 2 gamle gondoler ude i gården, der gik vi ned for at få en kop kaffe. Det skulle dog gå helt anderledes, for der blev reklameret med en menu du dia til kun 14 euro, og det viste sig også at gondolerne var rygekabiner. Altså gik vi ind for at høre om hvad menuen stod på. Det viste sig nu ikke at være let at få at vide, bortset fra at en af forretterne var Crochettes, en lokal specialitet. Christian og Peter hoppede på noget ragout, og håbede på en gulasch agtig ret, mens Solveig og Kayla bestilte en slags blæksprutte. Ragouten viste sig at være pølser, bacon samt stykker af mave! Ikke just en vinder da vi fandt ud af hvad vi havde fået på tallerkenen. Vi blev enige om at hvis valget stod mellem en portion mere eller endnu en tur til Coma Pedrosa i fremtiden ville vi hellere snøre vandrestøvlerne end tage bestikket i hånden. 

Efter frokosten begav vi os til Andorra la Vella, hvis de unge så på butikker, mens vi 2 gamle kæmpede os frem og tilbage i byens lange gågade. Aftensmaden fik vi på en restaurant i Arinsal, som Christian og Kayla havde valgt. Her fik vi en utraditionel gang tapas til den rørende billige pris af kun 60 euro for alle 4.