Girona, en fantastisk oplevelse

 Da vi ikke havde booket nogen overnatning til natten mellem onsdag og torsdag grundet afgang kl. 6.10 fra Barcelona sov vi længe. Vi var også sløve til at komme i omdrejninger, faktisk passede det med at vi forlod huset i Ordeni præcis kl. 11.00, hvilket også var sidst mulige tjek ud tidspunkt. Vi havde slået tiden ihjel med morgenmad og madpakke fremstilling, for vi havde store planer med dagen. I bilen stillede vi vores GPS ind på Girona, en by med godt 100000 indbyggere nord for Barcelona. Vejen vi skulle køre ville tage ca. 3 timer, og den førte os igennem en meget smuk del af de spanske pyrenæer, bl.a. La Molina,  det største spanske skisportssted i Pyrenæerne kom vi forbi. Efter et par timers kørsel spiste vi frokost i en lille by inden vi fortsatte mod Girona. 

Vi fandt parkeringsmulighed tæt på den gamle bydel, bidende nødvendigt da vores stadig vildt ømme ben ikke tillod alt for mange unødvendige skridt. Hurtigt kunne vi passere floden og var dermed inde i selve den gamle bykerne. Vejret var med os, solskin, blå himmel samt ikke mindre end 22 grader gjorde at det var let at nyde livet. >Eneste malurt i bægeret var de stejle gader, op ad bakke var trods alt at foretrække, men da vi gik rundt på den gamle bymur var der også stede hvor vi skulle gå ned af trapper, hvilket var forbundet med smerter. Solveig udviklede endda en Michael Jackson inspireret baglæns gang når der var faldene trapper.

Vi fik set det meste af byen, også de arabiske bade, der godt nok er bygget efter byen atter var blevet kristen i forbindelse med la reconquistra. Badene er de bedst bevarede bortset fra dem i Granada, og var et besøg værd. Da det fortsat knep med bentøjet blev vi gamle siddende på en bænk mens Christian og Layla udforskede shoppingmulighederne. Da vi atter mødtes skyndte vi os op til domkirken, her havde Christian og Kayla spottet et optrin. Det viste sig at være en gruppe mennesker der øvede sig i Castell, en form for menneskelig pyramide bygning. Med trommer og trompeter som accompagnement blev der bygget den ene formation efter den anden. Vildt nok var det ikke nok bare at få lavet formationen, den skulle også bevæge sig op ad den stejle trappe foran kirken. Det var en af den slags stunder hvor heldet i den grad er med en, for vi anede ikke at det ville finde sted, men nu blev det en af turens højdepunkter.  Faretruende så det ud, og vi så da også en af formationerne flade sammen, heldigvis skete der ingen skade, for kort efter var de klar igen.

Aftensmaden spiste vi meget sent, først omkring kl. 21 var vi klar på den udvalgte restaurant, hvor vi nød et dejligt måltid. På trods af at der kommer en del turister til Girona havde denne restaurant kun menukort på Catalansk, så vi måtte have gang i google translate for at undgå ubehagelige overraskelser ligesom dagen før. Ved et af de andre borde sad der et par der ikke var enige i valget af vin, manden foretrak rødvin, kvinden hvidvin. I Danmark ville man nok nøjes med et glas hver, men her var valget i stedet faldet på en flaske pr. person. Christian syntes manden lignede Johnny Depp, skuespilleren fra Pirates of the Caribean,  og noget var der da om snakken. kl. 22.40 kom der et selskab på 4 ind for at spise, familie overhovedet lignede en admiral fra slutningen af det 19 århundrede. På denne måde fik vi spist med piraten og admiralen på en gang.

Afslutningen på turen var dels en køretur fra Girona til Barcelonas lufthavn, dels et par timers søvn på udlejnings firmaernes parkeringsplads foran terminal 2. Ikke den bedste nats søvn, men absolut det billigste valg.