Skæbnebjerget besejret i andet forsøg






 Det er så om lidt vi tager afsted mod vores "skæbnebjerg" Begrebet stammer fra et foredrag Peter og Christian var til hvor Reinhold Messner, den aldrende super bjergbestiger skulle fortælle om sit "Schicksalsberg" Nanga parbat, det første bjerg over 8000 meter han besteg, og desværre også stedet hvor broderen Günther Messner omkom i en lavine. Helt så dramatisk er vores historie om skæbnebjerget ikke, men for 11 år siden måtte vi vende om grundet for meget sne. Vinteren 2013 var ekstrem i Pyrenæerne , og den 28/6 dette år kunne man endnu ikke nå toppen uden vinter udrustning.

Denne gang burde det gå. Detr faldt godt nok sne for kun 3 dage siden, men dels var det klart mindre end frygtet, dels kan vi se på ski områdernes webcams at den stort set er væk igen grundet det fantastiske vejr vi i går nød godt af.

Vi kom lidt senere afsted end håbet, men var trods alt klar ved trail head lidt over kl. halv ni. Som sidste gang klarede vi turen op til refugiet på lige under 2 timer, så vi fik i hvert fald en super start. Vejret var som bestilt, solskin, vindstille samt ret koldt. Det afholdt os nu ikke fra at kigge dybt i de medbragte vandflasker. Vi tjekkede om det var muligt at fylde op på refugiet, men det var desværre lukket for vinteren. Vi kunne se at der var sket noget siden vi var der sidst, nu var der bygget nogle ret fancy udendørs toiletter, samt kommet solceller op. Vi fik spist lidt af vores mad, inden vi gik videre mod toppen.

Det første stykke gik lidt ned af bakke, ikke så dårligt, men det blev det jo i sagens natur ikke ved med. i 2485 meters højde kom vi til stedet hvor det var slut i 2013, men denne gang var der ingen forhindringer, så vi fortsatte ufortrødent mod toppen. Vi kom i omkring 2600 meters højde til 2 søer, først den lille lago negri, senere den noget større blå sø. Lige før den blå sø delte stien sig, valget stod mellem at gå langs søen og tage højdemeter senere, eller gå langs kammen op, hvad der ville betyde højdemeter med det samme. Vi valgte turen langs søen, men den var snu slet ikke så let igen, idet der af og til lå lidt sne på stien. Det var nu heldigvis ikke værre end at vi kunne forcere det uden vanskeligheder.




Herefter steg terrænet igen op mod et sted hvor stien delte sig, en forholdsvis flad sti førte mod den spanske grænse tæt på mens en ekstremt stejl førte mod toppen af Coma Pedrosa. Vi tjekkede på Solveigs telefon at der var 420 meter til toppen, og at det ville tage ca. 40 minutter at gå det korte stykke. På denne stigning viste Kayla sig som en sand bjergged, da Christian lovede hende 30 euro hvis hun kunne klare turen på 20 minutter så vi hende først igen på toppen. Vi gamle havde større problemer, dels var der stejlt, dels var der lidt is og lidt sne placeret hist og her så det var svært at komme op. For Peter betød turen en definitiv afsked med et par gamle vandrebukser, der flækkede under den sidste barske opstigning. 

Fra toppen af Coma Pedrosa er der en helt fantastisk udsigt over Pyrenæerne til alle sider. Langt væk kunne vi se hvad vi vurderede var de højeste tinder i bjergkæden med en højde på lige godt 3400 meter. I det vindstille vejr ned vi opholdet mens der kom flere og flere vandrende op. hen i mod afslutningen af vores ophold kom der 3 unge mænd løbende, den ene havde endda brækket armen og kom derfor til toppen med en arm i gips. Vi konstaterede at den anden rute over kammen derfor måtte være lidt lettere end den rute vi havde benyttet på vejen mod toppen, og valgte derfor at forsøge os på denne på nedturen. Det viste sig at være et heldigt valg, den var på intet tidspunkt ubehagelig, og vi slap stort set også for sne undervejs.

Nedturen var hård for knæene, 1400 højdemeter fordelt på 8 kilometer gjorde at vi var helt igennem drænede for energi da vi nåede parkeringspladsen. Vi magtede dog selv at stå for aftensmaden, indkøbet blev gjort i st. Moritz supermarkedet i Arinsal, på trods af navnet var priserne rimelige. Peter med de smadrede bukser måtte blive i bilen under indkøbet, for ham kunne man simpelthen ikke have med ind i en butik med det navn.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag