Aggerholms blog

 Efterårssæsonen er i Danmarksturneringen er ved at være ovre, og nu hvor vinterpausen indfinder sig over grønsværen, eller over plastikbanerne for nogle klubbers vedkommende er det tid til at gøre status over hvordan de Aarhusianske divisionsklubber har klaret sig.  Aarhus er hjemby for hele 5 divisionshold i øjeblikket. Sidste sæson rykkede 3 af dem ovenikøbet en række op, så denne sæson har været imødeset med stor spænding. I 3 division finder vi Lyseng. Holdet startede som en sten sikker nedrykker med 9! nederlag på stribe. Det lignede med andre ord en klar overmatchning, men efter startkatastrofen har rævene lavet et ret imponerende comeback. Ikke alene er de begyndt at vinde, de har også forladt sidstepladsen og har efter 16 runder 15 point. Hvilket er nok til en placering som nr. 10 ud af 12 hold. Da der rykker 3 hold ud af 3.division er Lyseng stadigvæk på den forkerte side af stregen, men der er kun 3 point op til en placering der fornyer klubbens status som division...

 Første weekend i december er også starten for hvad der forhåbentlig bliver til en tradition, nemlig punch i Haven. Vi er sammen med naboerne initiativtagerne til arrangementet, der kommer til at foregå i Ingo og Heides lille biergarten. Her indfinder folk sig så til grillpølser og Glühwein mit schuss. Da starten er kl. 15 har vi også haft til at være en tur på julemarkedet i Ærøskøbing, hvor det efterhånden viser sig at vi med tiden er kommet til at kende nogen mennesker på øen. I hvert fald fik vi hilst på et par stykker på det lille julemarked. Ved 14 tiden gik vi sammen med Ingo & bHeide i gang med forberedelserne til punch eftermiddagen, og vi må enten have overvurderet opgaven, eller været overraskende effektive, for allerede kl. 14.30, altså en halv time før starten på arrangementet var vi færdige, og kunne derfor prøve Glühweinen. Eftermiddagen gik efter vores mening forrygende, det lod til at alle hyggede sig, så mon ikke vi gentager succesen næste år ?  

 I lighed med sidste år havde Real Sociedad hjemmekamp om søndagen. Jeg havde ellers håbet på at kunne se en af de andre baskiske klubber spille hjemme, men ak, de havde alle som en udekampe i den weekend hvor jeg var i området. Altså blev det til endnu et besøg hos Real Sociedad, og hvor sidste års kamp endte med en hjemmesejr på 2-0 efter en meget chancefattig affære, bød denne kamp på et festfyrværkeri af en kamp, hvor der var chancer i begge ender, men hvor hjemmeholdet endte med at tabe 2-3 på et mål i sidste minut efter at være kommet tilbage på 2-2 efter at have været bagud 0-2. Det er utroligt så gode holdene i La liga er bedømt på denne kamp, det lignede i hvert fald ikke niveauet fra de kampe jeg noprmalt er tilskuer til.  Selvom spillet var imponerende havde jeg nu alligevel lidt svært ved at koncentrere mig om begivenhederne på bane, for over 1500 kilometer derfra spille AGF samtidig mod FC København i noget af et topopgør. Heldigvis vandt AGF 2-0 og topper dermed ...

 Lørdag tog den hollandske skole hjem, lidt surt for dem at de ikke havde mulighed for at være med til familiedagene, og også lidt trist for de 2 meget behagelige lærere der dermed ikke fik mulighed for at foretage sig noget på egen hånd. Vi 2 sydslesvigske lærere havde derimod muligheden, og havde på forhånd besluttet at tage på en vandretur ad Camino del Norte, den nordlige at de 2 Jacobsveje der går fra Frankrig til Santiago de Compostella. Vi valgte nu godt nok at gå ruten den modsatte vej, men tidligere er pilgrimmene jo også gået tilbage igen, så det mente vi ikke ville ødelægge oplevelsen. Efter morgenmaden pakkede vi vores rygsække, og gik ned til Euski train statioen hvoirfra de lokale og afgår. Det viste sig at vi kom 5 minutter for sent, (eller 55 minutter for tidligt) alt efter hvordan man ser på sagen. Så vi havde meget god tid på stationen til at nyde en kop kaffe inden vi steg ind i toget der kørte os til den lille by Orio vest for San Sebastian. I Orio fandt vi hurt...

Vi startede på Calle Mundaiz kl. 8.00 Programmet denne fredag bød på elevinstruerede aktiviteter der gerne skulle øge trivslen hos eleverne. På skolen har de hver uge disse øvelser der har som formål at bryde en ellers ret konkurrence prøvet skolegang op. Efter en lidt svær start hvor vores elever ikke var helt gearet ind på aktiviteterne kom der styr på sagerne, og det var tydeligvis noget der passede elevgruppen. Som lærer var det spændende at følge, og vi havde kun ros til overs for de spanske elevers måde at lede aktiviteterne på. Efterfølgende var der udflugt til en cider producent på programmet, her fik vi prøvet 2 alkoholfrie cider varianter, og smat friskpresset æblejuice. Cideren var bedre end frygtet, men der var ingen tvivl om vinderen, æblejuicen var helt igennem fantastisk, og i den grad værd at drikke.  Efter cider seancen blev vi kørt tilbage til skolen, og nu kunne vi alle gøre hvad vi ville indtil kl. 21 hvor vi skulle være ved skolen for at tage afsted til en bowl...

 Torsdag havde vi program på skolen. Da udvekslingen foregår i Erasmus regi er der meget naturligt også undervisning illuderet. Eleverne mødtes til workshops hvor de sammen skulle finde på et logo for udvekslingen. Arbejdet foregik uden chat gps eller andre ai midler, og kreativiteten og snakken gik derfor lystigt blandt de unge mennesker. Sjovt nok fungerede gruppen med elever fra både sydslesvig, Baskerlandet og Holland bedst, i hvert fald sprogligt. For i denne gruppe blev der hele tiden talt engelsk. Sådan lærer man også som lærer hele tiden nye facetter der kan bruges i fremtiden. Programmet sluttede lidt over kl. 13, og da vejret var godt skyndte vi lærere os afsted mod byen. Her fik vi en ganske god frokost og nød at der ikke på noget tidspunkt var fare for regnvejr. Alt i alt fik vi gået en god tur på lidt over 9 kilometer, hvilket gjorde at vi havde god appetit på den chokolade og de kageer der blev serveret ved 18 tiden på skolen. Endnu en succesrig dag var hermed officie...

 Den klart større by i baskerlandet er Bilbao. Byen har ca. 350000 indbyggere, men i "greater Bilbao" bor der omkring en million. Det er med andre ord lidt af en by i et land med små 50 millioner indbyggere. Byen var tidligere kendt for svær industri, men har. genopfundet sig slev efter de gamle statsstøttede industrier måtte lukke i 1980erne. I dag er Bilbao som forandret. Byen er nu kendt for bl.a. Guggenheim museet der i den grad har sat byen på det arkitektoniske landkort. Udviklingen er dog ikke begrænset til bare museet, på byen søfartsmuseum fik vi syn for byens forvandlingsplan gennem en video der var en del af det spanske bidrag til verdens udstillingen i Shanghai in 2010. Efter museet, som især lærerne var glade for kunne eleverne få brugt nogle af deres medbragte penge, mens lærerne var så heldige at få god mad på en hyggelig restaurant. Vejret var atter engang bedre end vejrudsigten, så endnu engang kunne vi ånde lettet op i forhold til vejrudsigten. 

 Atter engang er Peter taget på tur med elever fra Gustav Johannsen skolen til San Sebastian. Denne gang er 11 elever fra skolens syd Slesvig crew med på turen. Eleverne er privat indkvarteret, og det er dermed en anden slags tur end hvis man bor sammen med dem. Her er der mulighed for at turen næsten bliver en ferie for læreren, dette scenarie bliver virkelighed hvis udvekslings matchene har været gode, og hvis eleverne er gode til selv at løse små udfordringer er det sjældent at der opstår større der kræver hjælp udefra.  I den anden ende er det dystre scenarie. Her vil der være flere konflikter der jo er svære at løse, for det er en gordisk knude at skulle flytte elever rundt mellem værtsfamilier.  Indtil videre er vi klart i den positive afdeling, indtil videre er alt gået som håbet, hvilket måske også var at forvente, men jo på ingen måde givet. Eneste malurt i bægeret er vejret. Vejrudsigten for tirsdagen har været helt igennem katastrofal, hele 60 mm regn skulle de...

 Ingeborg er flyttet fra Mejlborgen efter flere gode år.  Vi var I Aarhus for at hjælpe med at male værelset, og kunne dermed nyde den fantastiske udsigt en sidste gang. At male er en af de få håndværksdiscipliner vi selv mener at mestre nogenlunde, så det var med gåpåmod og gejst vi lørdag trak i malertøjet og gik i gang. Vi havde dog lige overset at væggene var 3 meter høje, hvilket jo nødvendiggjorde en stige. Det tager tid at komme op og ned, samt at flytte stigen undervejs, så det gik ikke helt så hurtigt med maleriet som forventet. Vi nåede dog at få malet det hele en gang inden aftensmadden på Byløkken, men da lyset jo var væk var det ikke til at vide om hele molevitten skulle have en gang mere. Da vi lørdag morgen besigtigede arbejdet blev vi enige om at stuen ikke manglede meget, men at vi ikke var sluppet ret godt fra at male gangen. Altså var hurtigt tilbage i malertøjet og fik klaret det sidste. Efter endt arbejde kørte vi i basar vest for at købe ind til Cevapcici...

 Efter hjemkomsten fra Algeriet havde vi et par overnatninger på Himmernmoos inden vi tog Ellen til Søby. Det har været noget af en kontrast at komme til fredelige Haven efter at have opholdt sig i frådende Algier i nogle dage. Væk er trafik og hektik, i stedet er der total ro og fred i stedet. Vi er det jo heldigvis sådan at Ærø er et levende samfund også udenfor sæsonen. Vi valgte at afprøve Danmarks nok mindste biograf i Ærøskøbing, der onsdag havde Ærø premiere på den danske film den sidste viking. Vi havde ikke regnet med at det ville have været nødvendigt at bestille plads, men med kun omkring 40 pladser var vi afhængige af afbud fra andre. Det lykkedes heldigvis og vi fik dermed de sidste 2 ledige pladser. Filmen kan i øvrigt anbefales. Ellers er tiden gået med at skaffe et par kalendere, samt med at læse, hygge os, samt spille de sidste runder golf i denne sæson. Det er i øvrigt nu præcis 2 år siden vi besluttede os for at købe huset på Ærø. Et køb vi heldigvis på ingen måd...

 Vores mission med at komme op tidsnok til at kunne få del i de sparsomme æg lykkedes lige akkurat. Vi gaflede de 2 sidste da vi ankom til morgenmaden. Her blev især kaffemaskinen udsat for gentagne angreb, for buffeten var der ikke så meget at hente fra. Mod slutningen viste det sig oven i købet at man bare kunne bede om æg fra den ineffektive tjener. Havde vi været bedre til fransk ville spørgsmålet om hvorfor i alverden æggene ikke blev lagt i beholderen nok været på sin plads.  Vores tur til lufthavnen forgik med det lokale tog. Naturligvis kan man tage en taxa, men når nu toget starter tæt på, er relativt hurtigt, og vildt billigt bør det være det naturlige valg. Vi kom af med 5 kr. samlet for turen, der bragte os meget tæt på lufthavnen. Et godt råd til rejsende udenfor europa, medbring kuglepenne. Der er altid en eller anden givetvis æligegyldig seddel der skal udfyldes inden du kan komme igennem paskontrollen. Og apropos paskontrol, aldrig har vi vist vores pas til så ...

 Bliver Algier gerne kaldt, og efter en længere tur til fods rundt i byen forstår vi det til fulde. Dagen startede med et kig på uret omkring kl. 8, dejligt at sove godt på en ferie, men det skulle nu vise sig at have en lidt utilsigtet konsekvens ved morgenmaden. Da vi kom op på 7 etage hvor le petite dejuner bliver serveret kunne vi se damen foran os hapse det sidste æg. På trods af at der endnu var over en time tilbage af morgenmadsbuffeten kom der ikke flere. Det var ellers ikke fordi der ikke var mulighed for at fylde op, men den ansatte der havde ansvaret for at fylde op og rydde af var et sjældent studie i ineffektivitet. Ude af stand til at bære mere end en ting ad gangen, og med et fantastisk mangel på overblik var en en fornøjelse at følge. Efter morgenmaden gik vi til banegården for at tjekke hvorfra og hvornår vores tog til lufthavnen ville afgå. Vil fandt med lidt begær det rigtige sted, og var godt tilfredse med at kunne konstarere at der gik et 9.55. Herefter gik vi ...

Vi havde lidt svært ved at forlade det dejlige hus i bjergene, så vi nød morgenmaden ekstra længe siddende på terrassen mens solen varmede os, og vi lod tankerne flyve til den grå kuld og regn, der sikkert snart vil hilse os velkommen hjem. Efter et par telefonopkald til både Ingeborg og Christian, der begge havde det godt, gjorde vi huset rent og så var vi klar til afgang ca. kl. 12. Det ville kun tage en time til hovedstaden, og det passede meget godt. Det er jo lørdag hernede, altså deres sidste dag i ugen inden de starter op på arbejde mm i morgen, og det vart tydeligt at mærke på trafikken, dog blev den tiltagende mere og mere heftig jo længere vi kom til centrum. Vores hotel lå i en sidegade til et stort forretningsstrøg, og meget tæt på centrum. Algier har knap 6 Mio indbyggere, og i og med at færdselsregler er lig med en by i Rusland, var det en Solveig med en svedig ryg, der afsluttede turens roadtrip med en parallelparkering i centrum. Wupti - så var den Kia parkeret, og hun ...

 Vi var taget til Chrea for at slappe lidt af, og så ellers gå en tur i de smukke bjerge. Vi havde dog ikke regnet med, at der ikke ville være nogen afmærkede vandrestier som vi ellers kender det fra europæiske bjerge. Vi spiste morgenmad i det ret hyggelige chalet samtidig med at vi undrede os en kende over indretningen. Det gennemgående tema er JUL, og i et langt overvejende muslimsk land er det jo lidt en underlig indretning.  Vi havde besluttet os for en beskeden 6,8 kilometers tur, hvor den første del ville være på vej, den næste del på en sti, og den sidste del på gud måtte vide hvad. Vores eneste ledetråd var en tur på vandreappen wikilog (dog kun den gratis del, som ikke helt så fantastisk), men vi satsede på, vi nok skulle kunne finde vej det sidst stykke også. Vi var ikke kommet langt før dagens første sjove episode fandt sted. Vi blev overhalet af en bil, og ud sprang en kvinde, der spurgte om vi ville tage et billede sammen med hende. Det viste sig, at hun deltog i...

 Vækkeuret ringede kl. 06.00 for vi ville være klar til hurtigt at forlade byen for at komme nordpå inden morgentrafikke satte ind. Peter startede den lille Kia kl. 7 og efter en optankning var vi klar til at indstille os på en lang dag i bilen - det var som om kroppen ikke havde glemt den sidste lange tur, og som dagen skred frem blev vi mere og mere stive i benene og lænden, måske også fordi sådan en køretur er forbundet med en helt utrolig mængde vejbump, som alle er temmelig høje, så du skal helt ned i fart for at komme over. Det giver en meget ujævn kørsel, så det var faktisk kun, da vi var på motorvejen, vi kunne give gas med de 100 km. i timen. Ellers synes vi det har været rigtig fint at køre bil hernede. Der er selvfølgelig en hæslig trafik, og ingen holder sig til reglerne, man bruger ikke gerne sikkerhedssele (det gør vi selvfølgelig), der bliver overhalet indenom, og bilerne er af sådan en karakter, at man har sine tvivl om, hvorvidt de også kan bremse, hvis der bliver ...

 Det er næppe nogen hemmelighed at vi ikke har overplanlagt turen. Grundende er flere, for dels var det svært at glæde sig når vi ikke vidste om vi overhovedet kunne komme afsted grundet visum situationen, dels vidste vi ikke om vi begge kunne få internationalt kørekort, og sidst, men ikke mindst, hvor skal man finde oplysninger fra?  Algeriet er ikke er land der er på mange turisters radar, så det er såre begrænset hvad der findes af rejselitteratur. Internettet kan hjælpe med meget, men som dagen i dag er et bevis på, åbenbart ikke alt. Vi startede tidligt ud for at komme til El-Atteuf, en af de 5 byer. Her var det pla nen at booke en guide, og så ellers se byen. Efterfølgende ville vi til Bounoura, hvor der på toppen af byen ligger en moske der er meget fotogen. Vi havde svært ved at finde guidebureauet i El-Atteuf, da vi kom ind fra den forkerte side. Vi stillede bilen og så et gammelt mausoleum fra det 15 århunderede. Herefter gik vi op til byen der lå højt, men ak, det v...

 Vi har i dag fået testet grænserne for vores formåen ud i det franske sprog. Vi har været på tur til 2 af byerne i M`zab dalen, og da der er guidetvang indenfor bymurene, var der ikke andet at gøre end at spidse ører og grave dybt i gemmerne for at finde de franske gloser frem. Det gik sådan set også meget godt. Vores første guide var en ældre, humoristisk mand, der yndede at parodiere Louis de Funés - til stor morskab for Peter:-) som kunne huske at have set film med ham sammen med sin far. Nå men Monsieur Funés startede med at tage os med rundt i byen, som består at små smalle gader med lerklinede huse. Hele området som går under navnet M´zab-dalen er UNESCO siden 1982. Dalen er hjemsted for mozabitterne, en berbergruppe, der tilhører en bestemt gren af islam, som kun findes her og i Oman. Mozabitterne er dygtige handelsfolk, og de har også organiseret alle samfundsstrukturerne i disse ørkenbyer. De bor indenfor murene og araberne er henvist til at bo udenfor murerne. De mozabit...

 Da vi havde en lang køretur foran os var vi blevet enige om at stille vækkeuret til kl. 6.00, altså til samme tid som det ringer på en almindelig mandag. Normalt er det for at vi kan nå at komme på arbejde, men denne mandag var det for at kunne nå at køre de 600 kilometer fra middelhavet til oasebyen Ghardaïa i ørkenen. Vi var efter god morgenmad klar i bilen 7.30, og kunne med det samme mærke trafikken. Den første halve time kom vi således ikke engang 10 kilometer frem, og da var det ikke rart at tænke på længden af køreturen. Efter en time havde vi tilbagelagt godt 30 kilometer, men så skete der noget. Trafikken tyndede ud, og vi kunne holde en pæn gennemsnitsfart. Vi kom igennem de skovklædte atlasbjerge , og kunne se at jo længere vi kom ind, jo tørrere blev landskabet. Dog var der enkelte fugtige områder syd for bjergkæden, men det var dog udtagelsen. Som forventet var der følgeskab af adskillige ramponerede køretøjer, her er et udvalg. Længere mod syd blev landskabet ørkena...