Parlez vous Francais?

 Det er næppe nogen hemmelighed at vi ikke har overplanlagt turen. Grundende er flere, for dels var det svært at glæde sig når vi ikke vidste om vi overhovedet kunne komme afsted grundet visum situationen, dels vidste vi ikke om vi begge kunne få internationalt kørekort, og sidst, men ikke mindst, hvor skal man finde oplysninger fra? 

Algeriet er ikke er land der er på mange turisters radar, så det er såre begrænset hvad der findes af rejselitteratur. Internettet kan hjælpe med meget, men som dagen i dag er et bevis på, åbenbart ikke alt.

Vi startede tidligt ud for at komme til El-Atteuf, en af de 5 byer. Her var det pla nen at booke en guide, og så ellers se byen. Efterfølgende ville vi til Bounoura, hvor der på toppen af byen ligger en moske der er meget fotogen. Vi havde svært ved at finde guidebureauet i El-Atteuf, da vi kom ind fra den forkerte side. Vi stillede bilen og så et gammelt mausoleum fra det 15 århunderede. Herefter gik vi op til byen der lå højt, men ak, det var ikke her guiderne holdt til, og vi måtte gå ned til bilen og køre om til byens anden side. Her lå så guide bureauet, men det hjalp ikke så meget, for der var ingen guider at se. Vi fik spurgt i en lille butik, og han mente at der snart ville komme en fransksproget, men at den engelsksprogede nok desværre ville glimre ved sit fravær. Kort efter dukker der så en engelsktalende guide op, der kunne fortelle at han ventede på en gruppe der ville komme kl.10 og at vi naturligvis var velkomne til at gå med.

Særdeles heldigt for os, men kl. 10 kom vi nu ikke afsted, klokken blev 10.30 inden holdet begav sig afsted ind bag byens store port. Det var rart at få historierne på engelsk, og det gjorde at vi trods alt kunne konstatere at vi havde forstået en del ved de 2 andre ture hvor snakke var gået på fransk.Byen var den ældste af de 5, grundlagt helt tilbage i år 1012 efter vores tidsregning. 3 gange var den blevet udvidet, og hver gang var der kommet et nyt marked og en ny bymur. Vi vandrede rundt med den ret store gruppe i lang tid. De andre ture rundt i byerne havde været relativt korte, men denne tog 1,5 time. Vi mødte chokkerende mange turister, før vi kom afsted var der komme flere grupper til guidekontoret, ret overraskende, for de andre dage havde nærmest ikke set nogen.

Efter besøget fik vi noget at spise, og besluttede os til at køre hjem til hostellet. Mozabit byerne holder middagspause fra turisterne, og vi kunne stadigt nå de 2 sidste byer hvis alt gik godt. Her kommer så reseachen ind. Peter mente at have læst at de åbner igen kl.14.30, men ak, den oplysning kunne vi ikke finde noget sted efterfølgende. I stedet fandt ud af at en af byerne åbner kl. 16 og vi antog så at det også ville gælde for Bounoura. Vi var derfor på plads i god tid unden, kun for at se på et skilt at netop denne by først åbnede kl. 17! 

Så kørte vi i stedet til Beni Isguen, hvor vi også havde svært ved at finde guide kontoret. Da vi endelig havde fundet den rette port fik vi tilbudt at vente en halv time på en engelssproget rundvisning med en større gruppe, eller komme afsted med det samme med en fransksproget guide.  I desperation valgte Peter den hurtige løsning, altså gik vi med den fransk talende guide. Med det samme konstaterede vi at den hurtige løsning nok ikke var den rette beskrivelse, en ældre, gangbesværet, og næsten blind herre rejste sig og tog os med direkte ind i et lille museum, hvor de fleste genstande blev nøje forklaret på et smukt fransk. Da vi kom ud af museet så vi den engelsk talende guide bevæge sig med raske skridt op i byen, mens vores guide dvælede længe ved byens nyeste bibliotek. Nu lyder det negativt, men han var en super oplevelse, med et meget tydeligt fransk, der gjorde at Solveig forstod meget mere end de andre dage, især indtil et fransk par slog følge med os. Så blev tempoet på sproget sat op, og havde det samme gjort sig gældende for fødderne havde der været håb for at se den smukke muddermoske i sidste by, men det var ikke tilfældet. Hvor de andre grupper fortsatte mod toppen af byen gik vi stedet ned mod byens nyeste marked, hvor en særpræget auktion var ved at begynde. Det var ret fascinerende at høre om markedet, og på trods af at det betød et farvel til en god billed mulighed var det en god oplevelse. Vi kom også helt til tops i byen, og var først tilbage ved bilen efter solnedgangen. Nu er det så farvel til de 5 spændende byer. Vi har været glade for at vi kørte hele vejen herned, og har også fornemmet på dem vi har mødt at det er lidt ud over det sædvanlige. Nu står den så på en tilbagevenden til nordligere himmelstrøg, i morgen skulle vi således gerne overnatte i Chrea nationalparken i Tell-atlas bjergene.