Den hvide by

 Bliver Algier gerne kaldt, og efter en længere tur til fods rundt i byen forstår vi det til fulde.

Dagen startede med et kig på uret omkring kl. 8, dejligt at sove godt på en ferie, men det skulle nu vise sig at have en lidt utilsigtet konsekvens ved morgenmaden. Da vi kom op på 7 etage hvor le petite dejuner bliver serveret kunne vi se damen foran os hapse det sidste æg. På trods af at der endnu var over en time tilbage af morgenmadsbuffeten kom der ikke flere. Det var ellers ikke fordi der ikke var mulighed for at fylde op, men den ansatte der havde ansvaret for at fylde op og rydde af var et sjældent studie i ineffektivitet. Ude af stand til at bære mere end en ting ad gangen, og med et fantastisk mangel på overblik var en en fornøjelse at følge.

Efter morgenmaden gik vi til banegården for at tjekke hvorfra og hvornår vores tog til lufthavnen ville afgå. Vil fandt med lidt begær det rigtige sted, og var godt tilfredse med at kunne konstarere at der gik et 9.55. Herefter gik vi mod Kasbaen, den gamle bydel med labyrints artige gaver. Vejen derhen gik igennem et kvarter der ledte tankerne hen på Paris. Vi så mange hvide, palæ artige bygninger på brede gader med adskillige træer, ligesom der var flere pladser undervejs. På flere af pladserne gik der folk rundt med store bundter af pengesedler, vi blev også adskillige gange tilbudt at veksle, men når vi sagde at vi ikke behøvede flere var det intet problem I det hele taget har endnu tilgode at opleve en enste irriterende insisterende sælger der ikke acceptere de 3 første afvisninger.

Franskmændende sad på magten i ca. 130 år, og har i den tid bygget vildt meget. Meget af det osmannerriget må have efterladt efter deres foregående 320 år som herskere må i den forbindelse været blevet revet ned. I kasbaen var det slut med de store palæer, bygningernes stand var også en anden. Vi kunne også se en klar forandring i butikkerne, væk var de halv fashionable, og i stedet var det mindre prangende steder man kunne handle. Vi gik efterfølgende ned for at se det fæstningsagtige fyrtårn, men ak, her havde marinen spærret af. Bedste billede kunne tages fra et fodgængerområde over en fodboldbane hvor der spilledes en kamp. Vi så på en god ti minutters tid, og glædedes begge ved den entusiasme spillerne lagde for dagen. Efter frokost der blev til en burger gik vi tilbage mod hotellet, og i lynhurtig rækkefølge blev vi hele 3 gange budt velkommen til landet af enten forbipasserende, eller bilister der rullede vinduet ned og takkede os for at være kommet! Ikke noget had mod turister her!

Efter lidt afslapning på hotellet gik vi ud for at få feriens første is. Vi fik den samme sted som vi spiste aftenen forinden, og det skulle vise sig at være en super ide, dog ikke på grund af isen, som Peter her 3 timer efter sidste bid blev klemt ned stadig kan smage! Jeg tror faktisk aldrig jeg på halvtom mave har måttet kæmpe mig igennem to kugler is, men god var den ikke. Det positive i oplevelsen bestod i at vi mødte samme mand som vi havde snakket lidt med aftenen forinden, han hilste atter på os og gik kort efter fra sin plads mens han gav tjeneren besked på at holde øje med de ting han havde efterladt. Efter 5 minutter kom han tilbage med "en petite cadeaux de Algerie" til os! Vi blev bedt om at åbne, og en lille magnet med et motiv vi allerede havde set i løbet af dagen lå nu foran os. Det siger alt om den venlighed vi har mødt undervejs i Afrikas største land. Som en super afslutning på turen fik vi aftensmad på en restaurant Solveig havde fundet, der serverer traditionel algiersk mad. Vi fik begge en Tagine ret som vi husker den fra Marokko. klart turens bedste måltid.