Fra ørken til bjerge

 Vækkeuret ringede kl. 06.00 for vi ville være klar til hurtigt at forlade byen for at komme nordpå inden morgentrafikke satte ind. Peter startede den lille Kia kl. 7 og efter en optankning var vi klar til at indstille os på en lang dag i bilen - det var som om kroppen ikke havde glemt den sidste lange tur, og som dagen skred frem blev vi mere og mere stive i benene og lænden, måske også fordi sådan en køretur er forbundet med en helt utrolig mængde vejbump, som alle er temmelig høje, så du skal helt ned i fart for at komme over. Det giver en meget ujævn kørsel, så det var faktisk kun, da vi var på motorvejen, vi kunne give gas med de 100 km. i timen. Ellers synes vi det har været rigtig fint at køre bil hernede. Der er selvfølgelig en hæslig trafik, og ingen holder sig til reglerne, man bruger ikke gerne sikkerhedssele (det gør vi selvfølgelig), der bliver overhalet indenom, og bilerne er af sådan en karakter, at man har sine tvivl om, hvorvidt de også kan bremse, hvis der bliver behov for det. Dertil kommer, at mobiltelefonen ofte er i brug under kørslen, og så er opmærksomheden ikke på vejen. Heldigvis klarede vi turen uden problemer. Da vi ikke kan få bilens CarPlay til at virke og vi var trætte af at høre La isla Bonita med Madonna, som var den eneste sang, der var mulighed for at høre, ja så blev det til 7 timer med samtale og iagttagelse af hvordan landskabet ændrede sig. Vi fik talt en del om M´zabitterne især kvinderne og den livsstil, de er underlagt. Det falder os meget svært at forstå, man tænker det er i orden at leve på den måde, har kvinderne ikke adgang til mobiltelefon/internet? Bliver man udstødt, hvis man ikke overholder de strenge regler? Vi blev i hvert fald enige om, at vi er nødt til at finde mere viden om dette folkeslag, som vi ikke vidste eksisterede før vi ankom til Ghardaia.

Så selvom vi har brugt to dage på at køre, har vi fået rigtig meget ud af opholdet i ørkendalen, og det har indtil videre været vores highlight. Inden vi nåede Blida, hvor vi skulle dreje fra motorvejen og op til den lille bjergby Chrea, havde vi fået tanket igen (fuld tank = 5 euro) og vi havde også fået en god frokost. Vi har lejet et værelse igennem Air bnb, men da vi ankom til Chrea, var mit telefonsignal væk, og jeg havde selvfølgelig ikke gemt udlejerens nummer under kontakter, så vi kørte lidt rundt, og troede egentlig vi havde fundet stedet, men endte så med at kære tilbage til bymidten igen og sørme mens vi gik rundt og så lidt desperate ud med telefonen højt hævet for at få net, så dukkede Ben op i sin lille Polo og spurgte om det var os, der havde lejet et værelse. Vi var glade for ikke at være blevet brændt af, og Ben viste os op til hans store, fine hytte, og til vores overraskelse tilbød han os hele den store hytte og ikke bare et værelse i et studio som vi havde lejet og betalt for! Tilmed tilbød han at køre en tur med os for at viose os lokalområdet. Så vi hoppede ind i golfen efter at have fået en rundtur i hytten og så fik vi ellers på fornemmeste vis fortalt om det område i Nationalparken Chrea, som vi skal bo i de næste to dage.