De andre pyramider
Egypten er mere end bare de 3 store pyramider ved Giza. Faktisk er landet hjemsted for lidt over 120 pyramider. Vi havde booket en bus til os alle 12, med chauffør og guide. Ifølge hotellet var guiden påkrævet når vi nu var en gruppe afsted, det var Peter som udgangspunkt ikke tilfreds med, og faktisk irriterede det ham også at prisen blev opgivet pr. person, for hvorfor er det vigtigt hvor mange personer vi er når vi gerne vil have en bus med plads til mindst 12?
For nu at punktere spændingen, så viste guiden sig at være en kæmpe gevinst. Han var en tidligere revisor der havde skiftet spor, den slags kan alle jo gøre med det siger nok alligevel lidt om lønningerne i turistindustrien at en universitetsuddannet mand vælger at blive turist guide. Vores første stop var pyramiderne i Dashur syd for Kairo. Her ligger verdens første perfekte pyramide, bygget af Farao Sneferu for ca. 4600 år siden. Det var ikke den eneste pyramide Sneferu fik bygget, han lavede også en pyramide der der måtte ændres undervejs, nemlig den "bøjede" pyramide. Den startede med en for stejl vinkel, der måtte ændres undervejs så den ikke endte med at styrte sammen. Pyramiden kan besigtiges indefra af spændstige folk, og det viste sig at vores selskab bestod af en hel del der ville prøve. Det var således kun, Eva og Christian sr. Karsten, Kirsten samt Perter der ikke kæmpede sig til tops inde i pyramiden.
Efter the bend pyramide, som er dens engelske navn første vi videre på den røde pyramide, der ligger meget tæt på. Her var der flere der deltog i ekspeditionen ned i pyramiden. Pyramiden er også en Sneferu affære, og det er den første perfekte pyramide i verden. Pyramiden er samtidig den 3 største, kun de 2 store ved Giza er større. Efter den røde pyramide kørte vi afsted mod Saqqara, dog med et madstop på vejen. Vi havde frygtet det værste i lyset af vores erfaring fra 2019, og på sin vis skulle vi få ret. Vi ankom til et sted hvor mange selskaber kommer, og maden var 3en færdig menu. Heldigvis var prisen dennegang fair, og maden kom lynhurtigt og var endda god. alt i alt en positiv oplevelse. I Saqqara så vi en sammenstyrtet pyramide fra det midterste kongedømme, samt trinpyramiden, verdens første pyramide. På trods af at den er 4700 år gammel kender man navnet på bygherren (Doser) og arkitekten (Imhotep) Selve gravkammeret er let at komme til, og alle var derfor med inde i den. Aftensmaden indtog en del af os på vores hotel, med absolut INGEN forventninger blev vi meget positivt overraskede over madens kvalitet. Grunden til dette valg af restaurant var at vi så kunne se lysshowet, men atter engang fik vi en lang næse, for det fandt ikke sted.
Den sammenstyrtede pyramide i Saqqara. På trods af det sølle ydre er gravkammeret intakt. Det var det første gravkammer der blev udsmykket med Hieroglyffer.
Gravkammeret i trinpyramiden. Djosers sarkofag er pænt stor, og ligger i et meget dybt gravkammer
Vejen til gravkammeret i trinpyramiden er let at gå, og vi komme alle ned i den.
Kommentarer