Højt til vejrs over Luxor

 Vores sidste dag i Luxor blev indledt tidligt om morgenen. Efter Ingeborg og Lauritz var kommet begejstrede tilbage fra deres ballontur havde vi andre også fået blod på tanden og besluttet os for at bestille en tur. Heldigt nok for en der skal betale mange billeder er Luxor efter sigende det billigste sted i verden at flyve i luftballon, vi kunne således få en tur til kun 230 kroner pr. person, vildt billigt sammenlignet med hvad man skal betale i eksempelvis europa. Til den pris får man heller ikke solopgangs turen, men det betyder så omvendt at man i det mindste kan sove en time længere. Kl. 5.15 blev vi afhentet foran Full Moon house og kørt til start pladsen. Vi kunne nu godt have sovet lidt længere, for vi kunne vente i noget tid ret kort fra hvor vi kom ind i den lille sølle bus der var blevet sendt for at hente os. På start pladsen var der lidt varigt med information til at begynde med, men vi kunne da nyde de mange balloner i luften samt se hvordan nye balloner blev klargjort. Til slut fik vi vores sikkerheds briefing, og så kunne vi kravle ombord i ballonens kurv. Vores tur blev rekord lang, for vi fik aldrig fat i en vind der kunne føre os fra den frugtbare nildal ind i ørkenen hvor de gode landingspladser var, i stede fortsatte vi over små landsbyer, højspændingsledninger og marker indtil piloten besluttede sig for at lande på en lille mark der var blevet høstet. under landingen kom vi så tæt på en palme at Lauritz kunne plukke blade fra en palme, men alligevel gik landingen godt. Da vi var landet tæt på en landsby var kurven hurtigt omringet af tiggende børn der nok burde have været i skole. Selvom det lyder hårdt er jeg glad for at de ikke fik noget ud af deres anstrengelser, det værste man kan lære børn er at det bedre kan betale sig at tigge end at dygtiggøre sig.

Tilbage på Full Moon house hyggede vi lidt inden det blev tid til en lur. Det var nu begrænset hvor meget der blev sovet, for inde i nabohuset huserede håndværkere der mildest taget larmede meget. 

Eftermiddagen bød på flere forskellige valg, Christian og Kayla tog til kongernes dal, Peter og Lauritz til tombs of the nobles, nogle rigmands grave, og Karsten, Kirsten, samt Solveig og Ingeborg flottede sig og til over til det 5 stjernede hotel Winter palace fra 1886 for at svælge i uhørt luksus. Heldigvis viste det sig da vi mødtes igen at alle havde været tilfredse med netop det program de havde valgt, Vi spiste vores sidste ferie måltid på Pizzeria Roma, der trods det lidt brugte navn viste sig at gemme på en fantastisk kulinarisk oplevelse. Ejeren, en italiener fra Emilia romagna havde skab en italiensk oase midt i Luxor, og især lasagnen var en kæmpe smagsoplevelse. At regningen også var helt urimelig lav gjorde ikke følelsen af at have valgt rigtigt mindre.