Strynø - en levende ø

 Vi har nu besøgt alle de beboede øer i det sydfynske øhav der kræver en færge. Strynø blev den sidste af de mange øer vi satte vores fod på, og det skulle blive en fantastisk afslutning på vores rejser rundt på de små øer. Strynø har ligesom de øvrige øer mistet en stor del af sit indbyggertal, da man var flest taltes der ca. 800 hoveder på øen, siden kom man under 200, men ! udviklingen er vendt. Øen oplever i disse år tilflytning fra den bedste befolkningsgruppe af alle, nemlig børnefamilier. Af de nu 220 indbyggere er 40 således børn, og vi kunne med selvsyn konstatere at der er flere på vej. Det har betydet at øen stadig har en skole. På vores gåtur kom vi forbi skolen, og uden at have set alle landets skoler er Peter villig til at påstå at i forhold til elevtallet ligger Danmarks smukkeste skole på Strynø. De pt. 9 elever har set udefra fantastiske forhold i en gigantisk bygning fra mens storhedstid omkring år 1900. Dengang blev der bygget monumentalt, og bygningen ligner da også mere en hovedbygning på en herregård end en ussel landsbyskole. 



For at komme til Strynø skal man med en færge fra Langeland, og for at komme til Langeland fra Ærø skal man også med en færge, så vi fik i den grad sejlet på vores udflugt. Færgetiderne passede elendigt, så vi startede ud med ca. 1,5 times ventetid i Rudkøbing. Den slog vi ihjel ved at gå op i den hyggelige, men dog lidt forfaldne gamle købstad der er bedst kendt for at være H.C. Ørsteds fødeby. Vi så statuen af ham, og fandt lidt overraskende også en klassisk ostebutik. Vi valgte dog at gemme indkøb af oste til senere, for vi ville også have en lille halvanden time når vi skulle den modsatte vej.

På Strynø provianterede vi i øens lille hyggelige købmand. Bygningen den ligger i er fra 2024, men bygget så den passer ind i den smukke landsby, for os endnu et bevis på at øen lever og har det godt. Efter indkøbet hos købmanden gik vi til keramikkeren, hun var flyttet til øen i 2020, primært for at få ro, men valget var faldet på Strynø fordi der netop også var andre børn og unge på øen. Hun fortalte at der samme år hun var flyttet derover vart kommet i alt 33 tilflyttere, et i vores øjne imponerende højt antal. Vi fik i alt gået 9 kilometer på Strynø, der landskabsmæssigt er i den lidt flade afdeling. På vejen hjem fik vi handlet en masse oste i den fantastisk ostebutik i Rudkøbing, den er i den grad et besøg værd hvis man kommer på de kanter.








Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan...
Læs mere

Julemarked i Harrislee.

Billede
 Første weekend i advent er der traditionelt julemarked på markedspladsen i Harrislee. Der er tradition for at 5 klasse har en bod hvor de sælger ting for at tjene ind til deres lejrskole. Christian havde vagt i boden lørdag, og alle i familien undtagen far Peter havde været med til at lave små filt ugler til boden. Uglerne gik som varmt brød, og i alt kom der 2002 euro ind til lejrskolen, ikke ringe må man sige.
Læs mere

Storm på fjellet.

Billede
 Den sidste skidag blev en mærkelig en af slagsen, vi stod op til sne og kraftig blæst, og kunne se at gondolen og de nye stolelifte var ude af drift fra start. Vi var dog 3 ukuelige skiløbere der trodsede de barske betingelser og begav os afsted fra morgenstunden. Ingeborg, Solveig samt Peter var de 3 barske, og de vil huske i hvert fald en episode længe. På en ikke vildt stejl bakke var det nødvendigt at stage sig frem, modvinden var stærkere end hældningen, og på den måde gik vi helt i stå. Kort efter oplevelsen måtte vi endda se lifterne lukke omkring os, således at vi nu ikke kunne komme hjem igen. Vi blev dog reddet af skibussen, et tiltag der er blevet indført denne sæson. Vi skulle kun vente godt et kvarter nede i dalen inden den kørte os op til Gaiastova, hvorfra vi kunne kæmpe os tilbage til hyttens varme. I hytten sad restgruppen, og nogle af dem var slet ikke klar på skiløb, mens andre drog afsted efter frokost. På Hafjells hjemmeside kunne man nemlig se at flere lifter...
Læs mere