Tempelbesøg i varmen

Vores første rigtige dag i Luxor startede med morgenmad på tagterrassen. På 3 sal fik vi styr på dagens program, der kom til at bestå af et besøg ved Karnak templet, samt senere et besøg ved Luxor templet der ligger lige ovre på den modsatte bred i forhold til hvor vi bor. Vi havde egentlig planlagt at starte med Luxor templet, men sådan kom det ikke til at gå. Peter mente vi skulle satse på den offentlige færge, der for den beskedne sum af 20 egyptiske pund ville bringe os til vestbredden af Luxor. Vi var desværre kun 6 personer på udflugt, Under morgenmaden måtte Christian melde forfald, og Kayla ofrede sig for at pleje den mavesyge. På vej mod færgen blev vi konfronteret med meget offentlig transports store problem, nemlig pris og komfort. Helt urimeligt viste det sig at vi for 100 pund kunne chartre en lokal båd til at sejle os over, vi holdt dog fast og endte derfor med at betale flere penge for dårligere komfort. Nu er det heldigvis svært at gøre sjove oplevelser op i penge, og herfra kan der godt argumenteres for at de ekstra 20 pund pr. overfart betød mindeværdige oplevelser. Da vi kom ombord på førgen blev Peter spurgt om han monstro var fra Aarhus. Godt nok havde han en gammel lurvet AGF trøje på, men manden der spurgte var ikke dansker, men derimod en Argentiner bosat i netop smilets by. Hans italienske kæreste var også med, og med dem snakkede vi så lidt. Da færgen skulle sejle viste det sig at vi havde taget plads på vente-færgen, en ny færge af samme nedslidte model lagde til på siden, og så måtte vi ellers klatre over på denne for at komme med på turen. Selve overfarten gik godt, dog kunne Lauritz kommentere på at alle internationale søfartsregler lod til at være ophævede her på nilens rolige vand. Fra færgelejet på østsiden gik vi små 2 kilometer ud til Karnak templet. Varmen var hård, og da vi ankom fandt vi det første sted hvor det var muligt at få noget koldt at drikke og slog os ned der. Selv ikke oplysningen om at de ikke havde noget menukort fik os til at forlade stedet. Vi kunne kun håbe på det bedste og frygte det værste med hensyn til ejerens prisleje. Ikke overraskende var det frygten der vandt, 1300 egyptiske pund kom vi af med for 6 gange drikkevarer. Irriterede, og med den lille næsvise serveringsdreng latter ringende i ørene gik vi hen til templet hvor de gigantiske dimensioner hurtigt fik os til at fortrænge oplevelsen.

Karnak templet er for Peter kendt for at være med i åbningsscenen i en gammel James bond film. Det lyder lidt kikset, men borger egentlig for en vis kvalitet. I hvert fald er der mange spændende steder der har haft denne ære gennem tiden, bl.a. istanbul, Meteora klostrene, Mexico city og andre steder der er værd at besøge. Templet er gigantisk, og egentlig ret velbevaret, alderen taget i betragtning. Mange af de meget høje søjler ser ret friske ud, og deres hieroglyffer kunne man næste tro var lavet i sidste uge. Vi led lidt i varmen, men kom alligevel godt rundt derinde. I templet var der også en lille restaurant, her fik vi nogle pommes frites, samt flere, ret dyre drikkevarer. Her var det dog fair nok at prisen var høj, monopoler er aldrig godt for kundernes pengepung.

Selv det største tempel bliver man færdig med på et tidspunkt, og vi havde endnu et tempel på programmet. Valget stod nu mellem at gå de godt 3 kilometer i stegende hede ned til Luxor templet, eller at klare transporten på anden vis. Valgmuligheder var der nok af, så snart vi viste os på pladsen foran Karnak væltede det ind med tilbud om transport fra især hestevogne. Vi afslå de første og gik nedad mod Luxor templet da en ældre herre i en meget gamle sept place, en 7 personers taxi kørte op på siden af os og tilbød sin tjeneste. Hurtigt fik vi prisen på plan og fik os anbragt i det bedagede og ramponerede køretøj. Havde det været indregistreret i Danmark ville det næppe havde klaret de sidste 5 periodiske syn, men her i Egypten lever bilerne længere. Da vi skulle forlade det herlige køretøj havde Lauritz problemer med at komme ud, for døren han sad ved viste sig at have en meget sindrig åbningsmekanisme. Man skulle have hånden ind mellem dør og beklædning før man kunne få fat i den mekanisme der åbnede. 

Luxor templet var mindre imponerende end Karnak, men stadig et besøg værd. En moske har siden 1400 tallet okkuperet det ene hjørne, og tidligere har der også været en koptisk kirke i templet, der således har været i brug i religiøs sammenhæng i flere årtusinder efterhånden.

Fra Luxor templet vart der små 2 kilometer til Jørgen, vi traskede op langs nilen i heden, og var efterhånden også blevet sultne. Langs cornichon fandt vi en burgerbar hvis burgere heldigvis var bedre i virkelighed end på menukortets billeder. Grunden til at vi vil huske stedet er imidlertid deres vildt lækre Lemon-mint juice, der lige hvad hvad vi trængte til. Sidste begivenhed denne dag var færgeturen tilbage til vestbredden, på denne tur var der dog ingen vildt interessante oplevelser at berette om.