En Rejsedag

Vi vågnede op til den sidste morgenmad på Marvel stone hotel, der også markerede Lauritzs 27 års fødselsdag. I løbet af den tidlige morgen havde Lone, Eskild, Christian sr. samt Eva forladt hotelet og var teget til lufthavnen for at flyve hjem til køligere himmelstrøg. I lufthavnen fik de desværre besked om at der havde været indbrud hjemme på Byløkken, ikke lige den ideelle afslutning på en ellers super god tur. Efter morgenmaden gik vi ned til vores ventende uber biler. Den ene chauffør var  kørt helt ind til døren, hvilket skulle vise sig at være lidt af et problem. Da vi skulle til at forlade hotellet havde en kamel blokeret vejen væk, og som om det ikke var slemt nok havde en af heste kuskene også lige valgt at placere sig vogn så vi ikke kunne forlade den smalle gyde. Hornet i bilen fik omsider kamelen til at bevæge sig, men vognen kunne selv dette egyptiske vidundermiddel gøre noget ved. Da det ikke engang kunne tilkalde ejeren endte det hele med at vores ulasteligt klædte chauffør måtte forlade bilen og selv tage affære sammen med en mindre knægt. Vi havde ellers også tilbudt at skubbe vognen til side men havde fået af vide at den var for tung for os!

 

Turen til lufthavnen bød på den sædvanlige dosis kaos i trafikken. Vores chauffør viste sig trods påklædningen at være en temperamentsfuld herre, der ikke veg af vejen for at bruge hverken horn, lys eller andet til at vise at vejen frem tilhørte ham. I lufthavnen blev vi mødt af den ikke uventede, men stadig uvelkomne besked at vores egypt air fly var forsinket. Det betød 4 stive timer i terminal 3s ret beskedne indenrigs område. Hurtigt havde vi tjekket butikker, rullebånd samt boder ud, og kunne så sætte os til at vente på at klokken blev 14. endelig kunne vi borede flyet, og i det mindste tog turen til Luxor under en time, så vi nåede at ankomme fær det blev mørkt. I luxors lille lufthavn blev vi afhentet som aftalt, og på Full Moon house var der også styr på tingene. Vi kan i hvert fald ikke klage over rummenes størrelse. Vi nyder også den smukkeste udsigt over nilen fra altanerne og tag terrassen, så Kayla har fået sit andet ønske opfyldt.

Efter vi havde sundet os ovenpå rejsestrabadserne gik vi i gang med at finde en restaurant, forskellige muligheder var oppe at vende, men vi endte med at gå ned langs nilen til Nubien house for at se hvad de havde at byde på. Anmeldelserne på nettet var generelt positive, men vi hæftede os ved at de ikke havde noget menukort. Det viste det sig så heldigvis at de i mellemtiden havde fået, omend det ikke var et af de større. 5 retter var der på kortet, og de 3 af dem krævede at man bestilte mindst 2 timer før. Vi fladt på på stedet for den charmerende familie, og fik endda en lille rundtur på deres grund. Det viste sig at de havde en lille ulvehvald! gående rundt. En af husets sønner havde fundet den på markarbejde, og derefter taget den med hjem. Som Lauritz tørt nævnte satte det jo ulveproblematikken i Danmark lidt i relief. Vi aftalte af vi ville komme 1 en halv time senere, og måtte betale 1000 egyptiske for at bekræfte bestillingen der lød på 6 grillede kyllinger og 2 fyldte duer, ingen skal komme og sige at vi ikke fejrer Lauritz med maner. Vi blev ikke skuffede, godt nok var maden ikke klar da vi ankom, men det gjorde intet. Vi kunne således følge med til tilblivelsen af måltidet, og vi fik også en del at vide om Nubierne, der blev flyttet da Aswan dæmningen blev lavet.