Kongernes dal
En tur i kongernes dal er fast på programmet når man befinder sig i Luxor. Begrebet dækker over det område hvor faraoerne blev begravet i det mellemste og det nye kongedømme. Det er altså tidsmæssigt noget efter pyramiderne, og det er ikke størrelsen med dekorationerne der går gravene smukke. Vi havde aftalt at vi ville blive hentet på Full Moon House, og man kan i hvert fald sige at vores kontakt var præcis, på det aftalte tidspunkt kom der en minibus, og vi kunne alle 6 hoppe ind. Desværre var der sket det at Christian godt nok havde fået det bedre, men til gengæld var Kayla nu blevet syg i stedet, så atter engang var vi reduceret i antal.
Første stop på vores tur var templet for Hatshepsut, en af de få, kvindelige faraoer der regerede længere tid. Templet er enormt, og var desværre også velbesøgt. Vi kom samtidig med mange at turbusserne ude fra Hurghada ved det røde hav, så det var ud over det smukke tempel også mange mennesker at forholde sig tid. Efter Hatshepsuts imponerende tempel kørte vi videre tur omdrejningspunktet for vores tur til Luxor, nemlig kongernes dal. Her købte vi den almindelige billet der gav adgang til 3 grave, samt en ekstra billet der gav adgang til graven for Ramses d. 6. Gravene var vildt flotte, og jo længere væk fra indgangen vi kom også relativt tomme for andre turister. Ingeborg og Lauritz kom på et hængende hår ind som studenter, ifølge billetsælgeren skulle man netop her have et internationalt studiekort, og et sådant havde de ikke, men som han sagde, jeg hjælper jer, du hjælper mig, så kunne denne formentlig opdigtede formalitet klares med 200 egyptiske pund. Korruptionen lurer nok desværre overalt i det Egyptiske samfund.
Gravene vi så var på hver deres vis imponerende, dybe, smukt udsmykkede skakter ned i klippen, med intakte kæmpemæssige sarkofager hvor faraoernes mumier havde været placeret. Udover de mange andre turister var eneste udfordring den intense varme. Det var meget væskekrævende at gå rundt, og Solveigs trick med at nedfryse adskille liter vand viste hurtigt sit værd, for vi havde på hele turen forfriskende koldt vand til rådighed. Sidste stop var ved memnon kolossen, et pat gigantiske statuer ved et Ramses d. 2 tempel. Her fik vi taget et par billeder, men besøget ved statuerne blegnede noget i sammenligning med besøget i kongernes dal.
Da vi kom hjem blev vi enige om at tage en aftensejltur på nilen, noget chauffør Asram også havde på programmet. Regningen lød på 30 euro, for 3 timers sejlads i en fellukha, meget rimeligt i vores øjne. Det viste sig nu at blive en tur i en motorbåd, lidt skuffende, men vi fik sin for sagen ude på floden. Mange andre havde valgt Fellukhaen på trods af alt for lidt vind. De blev så trukket enten af en motorbåd som den vi sad i eller af en decideret slæbebåd. Så var vi trods alt bedre tilfreds med vores løsning. Undervejs på turen fik Lauritz opfyldt sit ønske om at bade i Nilen, mens vi andre holdt os ude af det nok ret forurenede vand. Desværre inkluderede turen også et besøg på Banana island, et sted hvor der dyrkes bananer, og hvor der er en lille, elendig zoologisk have med dyr i meget små bure. Vi blev meddelt at det kostede 2,50 euro at besøge øen, hvilket et blik i Lonely planet boges hjemme spå tagterrassen efterfølgende afslørede var løgn. Lidt en trist afslutning på vores ture med Asram, der i vores øjne lige var lidt for kreativ i dette tilfælde, det kom så til at koste ham indtjening næste dag. Vi sluttede sejlturen af med en smuk solnedgang, at se solen gå ned bag de vestlige bjerge var en smuk oplevelse.
Kommentarer