Aggerholms blog

 Vores mission med at komme op tidsnok til at kunne få del i de sparsomme æg lykkedes lige akkurat. Vi gaflede de 2 sidste da vi ankom til morgenmaden. Her blev især kaffemaskinen udsat for gentagne angreb, for buffeten var der ikke så meget at hente fra. Mod slutningen viste det sig oven i købet at man bare kunne bede om æg fra den ineffektive tjener. Havde vi været bedre til fransk ville spørgsmålet om hvorfor i alverden æggene ikke blev lagt i beholderen nok været på sin plads.  Vores tur til lufthavnen forgik med det lokale tog. Naturligvis kan man tage en taxa, men når nu toget starter tæt på, er relativt hurtigt, og vildt billigt bør det være det naturlige valg. Vi kom af med 5 kr. samlet for turen, der bragte os meget tæt på lufthavnen. Et godt råd til rejsende udenfor europa, medbring kuglepenne. Der er altid en eller anden givetvis æligegyldig seddel der skal udfyldes inden du kan komme igennem paskontrollen. Og apropos paskontrol, aldrig har vi vist vores pas til så ...

 Bliver Algier gerne kaldt, og efter en længere tur til fods rundt i byen forstår vi det til fulde. Dagen startede med et kig på uret omkring kl. 8, dejligt at sove godt på en ferie, men det skulle nu vise sig at have en lidt utilsigtet konsekvens ved morgenmaden. Da vi kom op på 7 etage hvor le petite dejuner bliver serveret kunne vi se damen foran os hapse det sidste æg. På trods af at der endnu var over en time tilbage af morgenmadsbuffeten kom der ikke flere. Det var ellers ikke fordi der ikke var mulighed for at fylde op, men den ansatte der havde ansvaret for at fylde op og rydde af var et sjældent studie i ineffektivitet. Ude af stand til at bære mere end en ting ad gangen, og med et fantastisk mangel på overblik var en en fornøjelse at følge. Efter morgenmaden gik vi til banegården for at tjekke hvorfra og hvornår vores tog til lufthavnen ville afgå. Vil fandt med lidt begær det rigtige sted, og var godt tilfredse med at kunne konstarere at der gik et 9.55. Herefter gik vi ...

Vi havde lidt svært ved at forlade det dejlige hus i bjergene, så vi nød morgenmaden ekstra længe siddende på terrassen mens solen varmede os, og vi lod tankerne flyve til den grå kuld og regn, der sikkert snart vil hilse os velkommen hjem. Efter et par telefonopkald til både Ingeborg og Christian, der begge havde det godt, gjorde vi huset rent og så var vi klar til afgang ca. kl. 12. Det ville kun tage en time til hovedstaden, og det passede meget godt. Det er jo lørdag hernede, altså deres sidste dag i ugen inden de starter op på arbejde mm i morgen, og det vart tydeligt at mærke på trafikken, dog blev den tiltagende mere og mere heftig jo længere vi kom til centrum. Vores hotel lå i en sidegade til et stort forretningsstrøg, og meget tæt på centrum. Algier har knap 6 Mio indbyggere, og i og med at færdselsregler er lig med en by i Rusland, var det en Solveig med en svedig ryg, der afsluttede turens roadtrip med en parallelparkering i centrum. Wupti - så var den Kia parkeret, og hun ...

 Vi var taget til Chrea for at slappe lidt af, og så ellers gå en tur i de smukke bjerge. Vi havde dog ikke regnet med, at der ikke ville være nogen afmærkede vandrestier som vi ellers kender det fra europæiske bjerge. Vi spiste morgenmad i det ret hyggelige chalet samtidig med at vi undrede os en kende over indretningen. Det gennemgående tema er JUL, og i et langt overvejende muslimsk land er det jo lidt en underlig indretning.  Vi havde besluttet os for en beskeden 6,8 kilometers tur, hvor den første del ville være på vej, den næste del på en sti, og den sidste del på gud måtte vide hvad. Vores eneste ledetråd var en tur på vandreappen wikilog (dog kun den gratis del, som ikke helt så fantastisk), men vi satsede på, vi nok skulle kunne finde vej det sidst stykke også. Vi var ikke kommet langt før dagens første sjove episode fandt sted. Vi blev overhalet af en bil, og ud sprang en kvinde, der spurgte om vi ville tage et billede sammen med hende. Det viste sig, at hun deltog i...

 Vækkeuret ringede kl. 06.00 for vi ville være klar til hurtigt at forlade byen for at komme nordpå inden morgentrafikke satte ind. Peter startede den lille Kia kl. 7 og efter en optankning var vi klar til at indstille os på en lang dag i bilen - det var som om kroppen ikke havde glemt den sidste lange tur, og som dagen skred frem blev vi mere og mere stive i benene og lænden, måske også fordi sådan en køretur er forbundet med en helt utrolig mængde vejbump, som alle er temmelig høje, så du skal helt ned i fart for at komme over. Det giver en meget ujævn kørsel, så det var faktisk kun, da vi var på motorvejen, vi kunne give gas med de 100 km. i timen. Ellers synes vi det har været rigtig fint at køre bil hernede. Der er selvfølgelig en hæslig trafik, og ingen holder sig til reglerne, man bruger ikke gerne sikkerhedssele (det gør vi selvfølgelig), der bliver overhalet indenom, og bilerne er af sådan en karakter, at man har sine tvivl om, hvorvidt de også kan bremse, hvis der bliver ...

 Det er næppe nogen hemmelighed at vi ikke har overplanlagt turen. Grundende er flere, for dels var det svært at glæde sig når vi ikke vidste om vi overhovedet kunne komme afsted grundet visum situationen, dels vidste vi ikke om vi begge kunne få internationalt kørekort, og sidst, men ikke mindst, hvor skal man finde oplysninger fra?  Algeriet er ikke er land der er på mange turisters radar, så det er såre begrænset hvad der findes af rejselitteratur. Internettet kan hjælpe med meget, men som dagen i dag er et bevis på, åbenbart ikke alt. Vi startede tidligt ud for at komme til El-Atteuf, en af de 5 byer. Her var det pla nen at booke en guide, og så ellers se byen. Efterfølgende ville vi til Bounoura, hvor der på toppen af byen ligger en moske der er meget fotogen. Vi havde svært ved at finde guidebureauet i El-Atteuf, da vi kom ind fra den forkerte side. Vi stillede bilen og så et gammelt mausoleum fra det 15 århunderede. Herefter gik vi op til byen der lå højt, men ak, det v...

 Vi har i dag fået testet grænserne for vores formåen ud i det franske sprog. Vi har været på tur til 2 af byerne i M`zab dalen, og da der er guidetvang indenfor bymurene, var der ikke andet at gøre end at spidse ører og grave dybt i gemmerne for at finde de franske gloser frem. Det gik sådan set også meget godt. Vores første guide var en ældre, humoristisk mand, der yndede at parodiere Louis de Funés - til stor morskab for Peter:-) som kunne huske at have set film med ham sammen med sin far. Nå men Monsieur Funés startede med at tage os med rundt i byen, som består at små smalle gader med lerklinede huse. Hele området som går under navnet M´zab-dalen er UNESCO siden 1982. Dalen er hjemsted for mozabitterne, en berbergruppe, der tilhører en bestemt gren af islam, som kun findes her og i Oman. Mozabitterne er dygtige handelsfolk, og de har også organiseret alle samfundsstrukturerne i disse ørkenbyer. De bor indenfor murene og araberne er henvist til at bo udenfor murerne. De mozabit...

 Da vi havde en lang køretur foran os var vi blevet enige om at stille vækkeuret til kl. 6.00, altså til samme tid som det ringer på en almindelig mandag. Normalt er det for at vi kan nå at komme på arbejde, men denne mandag var det for at kunne nå at køre de 600 kilometer fra middelhavet til oasebyen Ghardaïa i ørkenen. Vi var efter god morgenmad klar i bilen 7.30, og kunne med det samme mærke trafikken. Den første halve time kom vi således ikke engang 10 kilometer frem, og da var det ikke rart at tænke på længden af køreturen. Efter en time havde vi tilbagelagt godt 30 kilometer, men så skete der noget. Trafikken tyndede ud, og vi kunne holde en pæn gennemsnitsfart. Vi kom igennem de skovklædte atlasbjerge , og kunne se at jo længere vi kom ind, jo tørrere blev landskabet. Dog var der enkelte fugtige områder syd for bjergkæden, men det var dog udtagelsen. Som forventet var der følgeskab af adskillige ramponerede køretøjer, her er et udvalg. Længere mod syd blev landskabet ørkena...

  I dag ville vi starte stille ud og vænne os lidt mere til de algierske landeveje, så efter en morgenmad, der primært bestod af kager! Satte vi os så godt til rette i vores lille Kia Picanto, som man nu kan i sådan en bil – det bedste at sige om den er, at vi blender godt ind med de lokale, der er skrammer og buler, men det er nok også fint taget i betragtning hvilken kørestil, der praktiseres hernede. Dog kom vi ikke langt, for vi holdt på -2 i parkeringskælderen og trods flere ihærdige forsøg, var selv Peter til sidst så panisk at han ikke troede på, at det kunne lade sig gøre, en overgang var vi næsten på tværs på rampen, men så samlede han al mod og jeg sted ud af bilen, så der var mindre vægt og så lykkedes det ham lige præcis at komme op og vi efterlod p-kælderen i en lugt af benzin og brændt gummi!   Så satte jeg mig bag rettet, og vores første stop var en benzintank. Benzin koster 1,50 kr. pr. liter, men de har et sært system, så man skal først betalt kontant og deref...

  Vi er  på plads i Billund lufthavn. Destinationen er denne gang Algeriet, og vi har været igennem en krævende proces inden vi er nået hertil. For at komme til Algeriet skal man have et visum, og det skal skaffes i bopælslandet. Det betyder for os at det er den Algierske ambassade i Berlin der har været vores ansvarlige. Vi har haft valget mellem 2 onder, enten selv at møde op i Berlin, eller at betale nogen for det. Vi har, klogeligt, valgt sidstnævnte mulighed. Da det er kompliceret at udstede et visum skal man regne med 14 dages tid på ambassaden, og for at være på den sikre side har vi sendt vores pas afsted med kurerer allerede den 15 september. På den måde skulle der være særdeles god tid, og vi har da heller ikke anet uråd før forrige fredag, hvor vores bureau ringede og sagde at vores visum endnu ikke vær færdigt. Ret uheldigt for os, for Peter skulle gerne have lavet et internationalt kørekort, og i Tyskland er det modsat i Danmark nødvendigt at medbringe pas for at ...

 Efter golfkarrieren atter er på skinner er det nu også blevet til en af de golfweekender Peter tidligere har sat stor pris på. Med 3 kollegaer som deltagere har der gode oplevelser her i slutningen af sæsonen. Vi startede fredag eftermiddag med at køre en tur til Færgen i Fynshav. Da vi ville komme i alt for god tid kørte vi forbi Benniksgaard golfklub på vejen for at købe lidt i shoppen, men ak og ve, den havde allerede lukket. Samme situation oplevede i ved Sønderborg golfklub. Heldigvis viste det sig at vi havde bolde og tees nok, så det kom ikke til at få betydning. Planen for weekenden var simpel, så længe der var lyset skulle der spilles golf. Da oktober jo ikke er den måned med flest lyse timer var det klart at maksimalt antal huller ville være 36 om lørdagen, og 18 om søndagen. Vi kom også pop så vi kunne nå et starttid før kl. 9, hvad der var tvingende nødvendigt i forhold til tidsplanen. Fredag aften havde været en af de sjove, med lidt i overkanten af alkohol, og derfor...

  Da 3 oktober jo er en fridag i forbundsrepublikken var der en oplagt mulighed for at komme afsted. Da Ryanair jo ikke mere flyver fra Billund er det blevet noget sværere at komme ud i europa på en kort ferie, og så er det jo heldigt at vi har huset i Haven vi kan tage til. Solveig havde møde torsdag eftermiddag, så vi endte med at køre til Svendborg for at tage færgen derfra til Ærøskøbing. Vejrudsigten for vores dage på Ærø var mildt sagt blandet. Allerede da vi ankom stod det klart at fredagen ville blive dagen med det bedste vejr, og altså dagen hvor vi kunne aflægge golfbanen et besøg. Vi spillede en hyggelig runde efter frokost. Spillet fra teesteder og fairways var ganske godt, men hold da op hvor var putningen sølle. Vi gav skylden på greens der var så hurtige at man skulle tro Ryder cuppen havde været afholdt på banen i den forgangne uge. Vores praktiske projekter var opsætning af en postkasse, samt isolering af den lille kælder i huset. Fredag fik vi støbt en stolpe til ...