På vej mod Algeriet

 

Vi er  på plads i Billund lufthavn. Destinationen er denne gang Algeriet, og vi har været igennem en krævende proces inden vi er nået hertil. For at komme til Algeriet skal man have et visum, og det skal skaffes i bopælslandet. Det betyder for os at det er den Algierske ambassade i Berlin der har været vores ansvarlige. Vi har haft valget mellem 2 onder, enten selv at møde op i Berlin, eller at betale nogen for det. Vi har, klogeligt, valgt sidstnævnte mulighed. Da det er kompliceret at udstede et visum skal man regne med 14 dages tid på ambassaden, og for at være på den sikre side har vi sendt vores pas afsted med kurerer allerede den 15 september. På den måde skulle der være særdeles god tid, og vi har da heller ikke anet uråd før forrige fredag, hvor vores bureau ringede og sagde at vores visum endnu ikke vær færdigt. Ret uheldigt for os, for Peter skulle gerne have lavet et internationalt kørekort, og i Tyskland er det modsat i Danmark nødvendigt at medbringe pas for at få et sådant udstedt. Nyheden om det manglende visum var lidt af en slag, for vi blev ikke engang garanteret at vi kunne få det onsdagen efter. Vi blev anbefalet at ringe til ambassaden, og opføre os ordentligt og høfligt. Lettere sagt end gjort, altså at ringe, for på trods af små 20 forsøg tog de ikke telefonen en eneste gang. Onsdag kom så opringningen fra visum bureauet, og den var positiv, vores visum ville blive klart, men først om et par timer, hvilket ville betyde en lille ekstra regning grundet ekstra tidsforbrug. Vi fokuserede på det positive, og bestilte straks en hurtigere kurerer til at aflevere passene næste dag så Peter kunne komme over og få lavet det internationale kørekort. 

Torsdag kl. 15 Sad Peter klar ved færdselsmyndighederne i Flensborg, og her viste der sig også at være udfordringer. Først var det svært at melde sig som ankommet, for man skulle opgive sit telefonnummer på inforskærmen, men et dansk nummer accepterede den ikke. Rådsnart gik Peter til det første åbne kontor og forklarede sin nød. Hjælpen kom, og efter en kort ventetid sad han atter i selv samme kontor. Så dukkede næste problem op. Vi bor i Kreis Schleswig-Flensburg, og denne kreds hovedby er Schleswig, hvor der også er en færdselsmyndighed. Man kan godt benytte myndigheden i Flensborg, men princippet kan de ikke udstede noget, kun modtage bestilling, og så videregive sagen til den ansvarlige myndighed i bopælskredsen. Med andre ord, det var i pricippet ikke muligt at få det internationale kørekort samme dag. Heldigvis forbarmede damen sig, og efter lidt ventetid kunne Peter køre hjem og begynde at glæde sig til turen.  Den forhåbentlig sidste krise indtraf lige da vi kom på motorvejen nord for Kruså her i nat, for da meldte bilen faldende tryk i venstre forhjul. Vi har været inde på 2 tankstationer undervejs, og har heldigvis ikke kunnet konstatere noget trykfald. Nu bliver det spændende at se om bilen er flad når vi kommer hjem igen.

Vi havde ingen problemer med at komme rundt i Frankfurts store lufthavn, og mod al forventning kom vi også uden problemer ind i Algeriet, grænsekontrol manden var endda så flink at ønske os et godt ophold i landet. Vi havde herefter 2 udfordringer, 1. at veksle penge og 2. at finde en lejebil.

Dårligt var vi kommet ud i lufthavnen før første problem løste sig selv. Præcist som forventet blev vi passet op af en person der kunne veksle penge for os. Vi havde herefter lokale penge på lommen og kunne derfor gå på jagt efter en lejebil. I den ene ende af lufthavnen var udlejningsbureauerne lukkede, og på vej op til de andre mødte vi penge veksleren fra før, der havde en kammerat der udlejede biler (sjovt!).  Efter lidt betænkningstid slog vi til og blev kørt til en ussel baggård, hvor vi kunne vælge mellem 2 biler. En næsten flunkende ny, og en noget mere bedaget model. Vi valgte den ældre sag en Kia Picanto, efter at have iagttaget kørslen og trafikmængden i Algier.  Således fik vi klaret de 2 udfordringer relativt smertefrit. Undervejs i proceduren havde Peter afsløret et overraskende godt kendskab til det franske sprog, det bliver spændende at se om det udvikler sig de kommende dage, eller om det var en engangs forteelse.

Vores hotel for de første 2 dage ligger på den modsatte side af Algier i forhold til lufthavnen, så det betød at vi blev kastet direkte ud i den heftige og noget uregulerede trafik. Vi klarede os heldigvis igennem, og fandt med noget besvær hotellet, der havde et andet navn end på booking.com. Da vi var oppe allerede kl. 01.30 er det så som så med energien, og vi er derfor på vej tidligt i seng efter en kort gåtur hen til det lokale fyrtårn, hvor vi også fik stillet sulten med en velsmagende pizza og en lækker sandwich. Franskmændene har været her, og de har efterladt deres baguettes til stor glæde for os.