Tipasa og de romerske ruiner

 

I dag ville vi starte stille ud og vænne os lidt mere til de algierske landeveje, så efter en morgenmad, der primært bestod af kager! Satte vi os så godt til rette i vores lille Kia Picanto, som man nu kan i sådan en bil – det bedste at sige om den er, at vi blender godt ind med de lokale, der er skrammer og buler, men det er nok også fint taget i betragtning hvilken kørestil, der praktiseres hernede. Dog kom vi ikke langt, for vi holdt på -2 i parkeringskælderen og trods flere ihærdige forsøg, var selv Peter til sidst så panisk at han ikke troede på, at det kunne lade sig gøre, en overgang var vi næsten på tværs på rampen, men så samlede han al mod og jeg sted ud af bilen, så der var mindre vægt og så lykkedes det ham lige præcis at komme op og vi efterlod p-kælderen i en lugt af benzin og brændt gummi!

 

Så satte jeg mig bag rettet, og vores første stop var en benzintank. Benzin koster 1,50 kr. pr. liter, men de har et sært system, så man skal først betalt kontant og derefter tanke, men man kan ikke få penge tilbage, så man skal gerne vide, hvor mange liter, bilen kan tage. Vi gav manden 2000 og kunne tanke for 1266! Næste gang nøjes vi så med en 1000 lap. 

 

Fem minutter senere holdt vi foran den første attraktion, Det mauretanske mausoleum. Det er en grav, hvor Cleopatras datter er begravet og det menes at være bygget år 3 før Kristus. Det var et meget smukt sted med udsigt over det imponerende blå Middelhav. Det kostede kun 3 kr. at komme ind og se det til trods for, at det er et UNESCO site og vi stort set var de eneste.

Vi måtte videre, men nu fandt jeg så ud af, at jeg ikke havde mit kørekort med, så vi blev enige om at jeg hellere måtte sætte mig på passagersædet og så håbede jeg bare, at det lå på hotellet.

 

Vi ankom til Tipasa som er en kystby 70 km. vest for Algier med 25.000 indbyggere. Byen er kendt for deres romerske ruiner, som ligger smukt helt ud til kysten  (fordelt på to steder i umiddelbar nærhed af hinanden) og det er så ment også et UNESCO site, til den samme latterlige pris.

Det var vi godt tilfredse med og vi fik hele eftermiddagen til at gå med at se på.

I år 43 e. Kr blev området annekteret af Rom og fik status som romersk. Ruinerne viser da også, at der har været de klassiske bygningsværker som forum, bade, teater, basilikaer mm. Der er ikke mange besøgende, og stedet ligger fredfyldt hen med en formidabel udsigt over Middelhavet og med smukke cedertræer imellem ruinerne.

 

Frokosten indtog vi på en fiskerestaurant, for der lå en rimelig stor fiskerihavn mellem de to ruiner, så hvad var mere nærliggende end at indtage en grillet fisk?

 

I morgen kører vi 600 kilometer sydpå, så der må jeg nok hellere huske kørekortet, som heldigvis lå på hotellet.