Aggerholms blog

Torben Lund Møller, min kollega og gode ven, blev kåd og ville en tur i den lille funpark på Hundfjället. Første hop blev landet med bagvægt, så på det lidt større andet hop var devisen klar, fremover med vægten. Desværre steg Torben ud af bindingerne ved landingen, og et styrt var uundgåeligt! Torben på vej over hoppet, alt ser godt ud, vægten er lagt fremad, og kroppen er i balance Kosmetiske ansigtsskader og en skulder der var slået af led var resultatet Solveig giver den sårede en slurk vand Torben får et ønske opfyldt, en gratis tur på snescooter ned til den lille lægestation

Vi, Peter og Solveig, har været så heldige, at skolen har haft brug for os på en skitur. Turen gik til Sälen i Sverige, et kendt sted for os begge, idet det var målet for vores første skitur, Peters tilbage i 1986, for Solveigs vedkommende i 1997. Peter har stået på ski i Sälen 6 gange, men sjovt nok aldrig i Tandådalen / Hundfjället, som var destinationen denne gang. Vi havde en fin tur, området er meget velegnet til en blandet gruppe, med speciel vægt på begyndere. Udfordringer til de øvede findes også i form af funparker, samt nogle meget stejle pister, (der dog er meget korte), for området har kun en faldhøjde på små 250 meter. Ved de tidligere besøg i Sälen har solen ikke rigtigt vist sig, denne gang var INGEN undtagelse, man tænkte uværgeligt på John Mogensen klassikeren om Klondyke "solen ser du aldrig, her i dette hul" let omskrevet! Turen var god, eleverne (og lærerne) trodsede elementerne og fik 5 dages godt skiløb ud af det!

Lørdag kørte vi hjem, vi "snød" køen ved Lermoos tunnellen i østrig, men sejren i det slag vandt ikke krigen, for efter Kempten rendte vi ind i 75 km stop and go, vi valgte at køre af motorvejen, men det tog også lang tid. kør ikke om lørdagen i Tyskland, især ikke efter juleferien.

Sidste dag tog Christian Schori og Peter til Elfer skiområdet, der havde 2 kvaliteter 1. ingen mennesker på pisterne, 2. fede stejle pister eftermiddagen blev brugt i Schlick, sammen med de andre

Dagen derpå, vi nåede ikke ligefrem første tur med liften! Vi var atter i det lokale område, og der var nu ankommet et par skyer, men de forsvandt heldigvis hurtigt

Nytårsaftens dag tilbragt vi i Schlick 2000, Schori og Peter kørte rekordforsøg hvad angår højdemeter, det lykkedes at opnå 8021 meter, ikke dårligt. Lille Christian kom op på 6141 meter, ikke dårligt af en 5årig Om aftenen var vi på Italiensk restaurant, fremragende mad. senere var vi på besøg hos værtsparret, hvor Claus Bacher diskede op med de største snapse glas jeg nogen sinde har set!

Tirsdag d. 30 var Christian Schori ankommet, og vi tog til Gletcheren bagerst inde i dalen. Vejret var inversions vejr, varmest i højden og koldt nede i dalen, så Gletcheren var et godt bud på en god skidag. Der var opstillet en Storslaloms bane, hvor man kunne løbe på tid, meget sjovt, selvom det ikke blev til en Aggerholm sejr trods føring efter 1. gennemløb. Vi afsluttede dagen med en tur på Wilde grub`n, en heftig dal nedkørsel, ikke alles kop te! Vinderen, Christian Schori, runder en af de sidste porte i 2. gennemløb i fin stil Et ufatteligt sammentræf, Peter styrter, og Solveig er klar med kameraet!

Mandag satsede vi på en solrig hyggedag, og tog derfor over på den modsatte dalside, hvor der også ligger et lille skisportsområde, hvor solen så ud til at skinne mere end i Schlick Serlesbanen råder over en 8 gondol og 2 slæbelifter, ikke stort, men det der var var godt, maden og øllene i tilgift billige. Det var en typisk dag 3, så vi blev hurtigt trætte, og så lejede vi en kælk! Der var en kælkebane ned fra toppen af gondolen, 7,5 kilometer, meget for en dansker. Det var super sjovt, men noget vildere end vi havde regnet med, så børnene ville kun med på 1 tur! Tine laver et "sliding turn" med hendes rodel Børnene foran et stejlt stykke

Atter en fremragende skidag, vejret en kende varmere, men også med en anelse mere vind. Schlick området er et koldt område, i hvert fald i december, hvor solen stort set ikke kommer over bjergkammen der afgrænser området mod syd. At der ikke er sol betyder til gengæld at sneen er fremragende, vi kørte i sammenpresset pulversne! Ingeborg nyder livet i en liggestol ved bjergstationen

Vi ankom til aftensmad fredag aften, og strøg straks på Leos Stadl, hyggeligt sted med uhyggelige priser, så det blev en engangsforestilling. Lørdag var det på med skiene, og af med pengene, liftkortet i Stubaital er IKKE det billigste i Østrig. Det lokale skisportsområde Schlick 2000 blev besigtiget i fantastisk vejr, omend noget koldt Aften hygge foran computeren