Aggerholms blog

Året 2020 lovede meget. Dels af nationale begivenheder, det er jo 100 året for genforeningen, hvilket naturligvis spiller en stor rolle i sydslesvig, den landsdel der netop ikke blev genforenet. Skoleforeningen ville derimod markere det med en pædagogisk genforening, en uge hvor alle skoleforeningens elever skulle på ophold i Danmark. Godt tænkt, fordel ville givetvis betyde en øget opmærksomhed. Planerne blev lagt, kontakter blev skabt, men ak, også dette arrangement blev skyllet bort da Coronaen ramte arrangementskalenderen som en altødelæggende tsunami. Alt dettekunne man ikke vide noget om da vi gamle bød året velkommen i Cyperns delte hovedstad Nikosia. At der gik en grænse tværs gennem byen der adskiller det græske cypern fra den tyrkisk besatte del anså vi for noget kuriøs da vi gik langs den grønne linje. På det tidspunkt var der intet der tydede på at de europæiske grænser mindre end 100 dage senere ville lukke i med samme hast som faldende dominobrikker. Som Danskere i Tyskla

 Har adskilt sig markant fra de senere år. Vi har ikke været ude at rejse, og det betyder jo mulighed for andre oplevelser. Vi har således haft besøg af Grethe i en her uge. Dagene er gået med bl.a. Yatzy, Grethe sagde at hun havde øvet sig inden, det kan man grine lidt af, men med yatzy 4 spil i træk kan der måske være noget om snakken! For en der har svært ved bare at slå 5 ens var det heftigt at være vidne til.  Vi var en tur i Århus juledag, Christian senior fyldte 79 år. Det blev eneste dag i julen hvor vejret viste sig fra den bedste side. Vi kunne således gå rundt om Egå engsø i det fineste solskin. En for sjælen saliggørende oplevelse ovenpå en december måned hvor det at se solen har været en sjælden oplevelse. d. 25/12 skinnede den så i overmål, lige hvad vi trængte til.  Næste dag fik vi besøg hernede i Harrislee. Vi hyggede os med familiens yngste medlem, der til fulde kunne godkende vores vildmarksbad. Der blev badet flere gange, og endda hjulpet med optændingen. Vejret var

 Ja, at tale om bjerge her omkring Flensborg er jo nok at sætte sagen på spidsen, men dels hedder området sådan, dels er det ikke helt forkert, for der er tale om ret kuperet terræn. Som så mange andre steder heroppe hvor der relief i landskabet er det isen der har været på spil. En gletcher har under et sidste fremstød efterladt en gevaldig endemoræne, og menneskerne har også været på spil og gravet grus i området. Ifølge mine oplysninger er gruset gået til bygningen af Hindenburg dæmningen der forbinder fastlandet til den tyske ø sild. Fra en flot udsigtsplatform er der en imponerende udsigt ud over landskabet. Man føler sig hensat til langt mere kupperede områder end Slesvig Holsten. Men hvorfor nu et indlæg om Fröruper berge?  På dette spørgsmål er der jo naturligvis en god forklaring, nemlig den at området var målet for Peters første rigtige vandretur efter hofteoperationen. Området kendte jeg ikke på forhånd, så jeg var så heldig at blive inviteret på en guidet tur af min gode ko

 For Verner er ved at tage form. Forbindelse med et besøg i Skive var vi et smut forbi kirkegården med Grethe. Graven er stadig dækket af gran, men stenen er blevet klar og er sat på sin plads. I den sjældne december sol så det hele ud som man kunne håbe. Ved Grethe fik vi formiddagskaffe, nok lidt for mange boller med leverpostej, for efter besøget på kirkegården ventede Kirsten og Karsten med en frokost af de helt store ude i skovhuset. Her tilbragte vi nogle hyggelige timer, med snak om kommende rejser. Det er rart at lysten til den slags ikke er forsvundet på trods af at mulighederne for at komme afsted mildest taget er begrænset i øjeblikket. Da lyset begyndte at forsvinde pakkede vi sammen og fik Grethe installeret i bilen. Hun skal på ferie hos os over julen, og har til formålet lavet nyt pas. Den slags er jo desværre nødvendigt med danskernes nidkære kontrol ved grænserne. Der er mange kors på kirkegården. Vores bil kørte som velsignet efter besøget.

 December har stået i mørkets tegn, men lørdag d. 19 blev en meget velkommen undtagelse fra reglen. Helt fra starten af dagen skinnede solen, og Peter havde satset på gode ben til en lang gåtur. Desværre havde 3 dages fysioterapi i træk trukket tænder ud, så højre ben var alt andet end i topform. Den lange gåtur blev droppet, og i stedet tog vi på Solveigs ønske til Frøslev plantage, hvor der dels er en runde at gå, dels er gode muligheder for at finde gode ting til juledekorationer. Plantagen havde det hele, der blev således samlet mos, lav, samt kogler fra flere arter. Til sidst var Solveigs medbragte net fyldt helt op, og det betød højt humør og flotte juledekorationer efter hjemkomsten. Turen blev på små 6 piloter, med andre ord næsten en rekord for Peter efter operationen. Tidligere startede gåturene som regel ganske godt ud, men efter nogle kilometer kom der større og større problemer i form af smerter. Nu er det lidt anstrengt fra start, men bliver ikke værre undervejs. Jeg håbe