Geht´s Ihnen gut?
Sådan en hilsen og et stort smil blev vi mødt af i dag i byen Korce i Albanien. Bag hilsenen gemte sig en glad og venlig mand i en stor blå BMW firehjulstrækker og med nedrullet vindue. Det kunne vi jo kun svare "ja til. Han spurgte om vi var tyskere, og vi svarede, at vi boede i Tyskland, han kunne fortælle, at han havde været i Tyskland 1 gang; i Flensborg... Jeg, Solveig, må med skam meddele, at mine betænkeligheder ved at rejse til Albanien, er blevet gjort til skamme. Der er fine veje, de findes meget værre i Grækenland, hvor vi lige kommer fra, de har nye biler, især Mercedeser, både nye og gamle (også nogle meget gamle), de er velklædte og servicemindede og særdeles smilende og imødekommende... Jo, der er også stadig folk, som kun lige har til dagen og veje, de er generelt fattige, man ser stadig æsler, som bliver brugt som trækdyr, men de er efterhånden ved at blive afløst af små rustne traktorer, som de sikkert har fået billigt et sted i Vesteuropa. Så Christ...