Aggerholms blog

30/1: Vi blev i morges hentet af Jeppe og Tonje på vores campingplads og satte derefter alle samlet kurs mod nationalparken “The Catlins”. Her var første stop Kaka Point, som er en lille, søvnig by ved kysten. Vi gik ind i deres lille infocenter, som samtidig også var en restaurant, bar og lille kiosk. Vi fandt ikke så meget ny info og kørte hurtigt videre til Nugget Point. Det skulle være et utrolig flot sted, med et fyrtårn helt ude ved skrænten med en masse mindre klippestykker spredt i vandet. Det var kun 900m gåtur hver vej fra parkeringspladsen, så vi nåede hurtigt hen til fyrtårnet og udsigten var søreme også smuk! Det var sjovt at se de mange mindre klipper spredt ud foran fyrtårnet og de stejle, stejle skranter til hver side af kysten. Desuden var her utrolig grønt og det var bare smukt.  Vi gik tilbage til parkeringspladsen og satte derefter GPS’en til en gammel jernbanetunnel, som man kan gå igennem. Da vi ankom på parkeringspladsen blev det også anbefalet, at tage e

28/1:  Efter morgenmaden var dagens første program at tage på indkøb og få bilernes tank fyldt op. Vi kørte til Pak’n’save, som også har en benzinstation og fik købt godt ind til de næste par dage og fik fyldt benzin på. Efter det tog vi tilbage til parkeringspladsen, hvor vi sover igen i nat. I dagstimerne skal man betale for at holde der, så vi købte en dagsbillet for 5$ og gik derefter afsted for at se lidt på byen Dunedin. Vi sover lige ved den flotte banegård, så det var det første vi så. Der er en utrolig flot lille have foran og det hele minder meget om Skotland, som byen bl.a. også er kendt for. Det er meget normalt at spille på sækkepibe her og spise Haggis. Vi gik hen til turistinformationen og så lidt på deres brochurer og ting at tage sig til også med henblik på de næste par dage. Efter det besluttede vi os for at gå hen til den botaniske have, som lå godt 2km fra turistinformationen. På vej hen til haven gik vi gennem en del af universitetets campus. Nogle af unive

26/1: I morges tog vi os alle god tid, for både Tonje og jeg ville gerne lige facetime med vores kære derhjemme. Det er altid noget jeg ser frem til og det bringer mig altid i godt humør, også selvom jeg i dag dog fik at vide, at min lille, blå bil er død... Det er nemmere at remse op, hvad der ikke er galt med den og reparationen ville komme til at koste 1900€ og dem får jeg ikke tilbage igen, så den har jeg nok desværre kørt min sidste tur i..  Efter vi havde fået snakket med familien derhjemme, drog vi afsted mod den lille kystby, Oamaru. Vi ankom ca 12:20 og havde læst et skilt om, at de havde et farmersmarket til kl. 13, så der parkerede vi og gik derefter ellers lidt rundt mellem de forskellige boder. Da det dog var lige inden lukketid, var der ikke så meget tilbage mere, så vi købte ikke rigtig noget. Arrangementet var dog meget hyggeligt arrangeret. Der var små områder i midten, hvor der var sat nogle små lege op til børn og der var noget livemusik. Vi parkerede lige v

25/1: I dag går turen mod Lake Pukaki. Det var dog kun en kort køretur på ca. 40 km, så vi tog det helt stille og roligt i morges. Jeg fik over en god portion havregrød og så hyggede vi ellers lidt omkring morgenmaden. Da vi ankom til Lake Pukaki, var vejret heldigvis klaret lidt op og det var både smukt og dramatisk at se ud over den smukke, blå sø. Også her farves søen helt turkisblåt af mineralerne fra gletscheren på Mount Cook. Der begyndte så småt at komme sol på søen og den blå farve blev endnu mere intens. Der var en masse asiater ved søen endnu engang. Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg ligger tæt på søen, men den tager vi på et andet tidspunkt.  Vi kørte videre mod den lille by Twizel, som blev anlagt engang i 1960’erne, som base til arbejderne på et nærliggende kraftværk. I dag er byen blevet meget populær, da den ligger tæt på de to store søer og er den by tættest på Mount Cook. Byen havde et hyggeligt, lille centrum, men ellers var der ikke meget. Vi gik

23/1:  Sidste morgen på en ordentlig campingplads lige foreløbigt, så bruserne skulle lige udnyttes en sidste gang. Efter morgenmaden gjorde vi det hele klar til at køre ned til J&T, for samlet at køre tilbage mod Christchurch. Her skulle vi alle mødes med en pige, som Tonje havde lært at kende mens de var på vej op ad et bjerg. Pigen hed Ilse og var 18 år og boede med hendes familie på 12 i Christchurch. Vi fik parkeret og fandt hurtigt Ilse. Hun var super flink og imødekommende og ville gerne fortælle om hendes by. Vi gik lidt rundt i byen sammen med hende, mens hun viste os et par fede steder og fortalte en masse. Bl.a. om Christchurch’s streetart, der er blevet meget populært efter jordskælvet, for at pynte lidt på de ødelagte bygninger. Vi kom også forbi Cathedralen i Christchurch, som er NZ’s ældste bygning, men som desværre også blev ødelagt under jordskælvet i 2011..  Vi besluttede at spise lidt frokost på et marked, med en masse forskellige boder, som vi også selv