Aggerholms blog

En smuk weekend her i grænselandet blev kronet med en gåtur rundt ved Flensborg fjord. De sidste dage har vejret været godt hernede. Med svag frost, vindstille og strålende solskin. Vi er ved at male Christians værelse, men selvom vi således har brugt lidt tid indendørs fik vi tid til ti kilometer ved den smukke Flensborg fjord. Den kommende uge ser ud til mere af samme slags vejr. Dejligt at regnen og det grå vejr er væk for en stund.

Det er naturligvis vinteren der menes med overskriften. For første gang i 2019 er der hvidt udenfor, og som vejrudsigten ser ud kan det være ved i hvert fald en uges tid. Som ved i trylleslag er vinden og de grå skyer forsvundet, og den blå himmel og ikke mindst solens tilstedeværelse fryder os alle. Det har været hårdt at starte på arbejde efter ferien, med karakter møder og lange dage generelt, nu kan vi så glæde os over en weekend med frostvejr og lidt sne i landskabet, DEJLLIGT!

Sidste dag i Sydafrika. Vi pakkede sammen efter morgenmaden og forlod Darling, for at køre til Blouberg strand, som ligger i Cape Town området, kun en halv time fra lufthavnen. Herfra har man det perfekte udsyn på Table Mountain og en flot, flot strand, som er meget populær blandt kitesurfere. Her tilbragte vi lidt tid ved stranden, men at nyde udsigten til Table Mountain og se kitesurfere overvinde den ene store bølge efter den anden. Derefter fandt vi lidt frokost i området og et supermarked, så der lige kunne købes de sidste souvenirs.  Vi har haft en dejlig ferie i det utrolig flotte land, Sydafrika. Vi har mødt mange søde og flinke mennesker, som har været meget hjælpsomme og interesserede i, hvad vi synes om deres land men også meget interesserede i, hvor vi kom fra og om vi befandt os godt. Vi har ikke følt os super udtrykke eller bange på noget tidspunkt (udover en lille smule i PE) og alt er gået godt og vi vender nu tilbage med en masse dejlige oplevelser og

I morges satte vi GPS’en på Franschhoek Motor Museum, som var Maltes store ønske. Regionen er utrolig flot med en masse vingårde rundtomkring og meget grønnere, end de sidste to steder vi hat været. Museet ligger på et utroligt flot gods. Udstillingen er opdelt i fire lader, hvor der står biler fra gammel tid og op efter. Der var virkelig nogle utrolig flotte og godt bevarede biler, med en lille men kort og informativ tekst til. Highlighter var den 4. lade, hvor der stod midt nyere biler, bl.a. 5 Ferrari’er og flotte gamle Aston Martin og Porsche. Malte og jeg havde booket en tur i en oldtimer og vi blev kørt rundt i en gammel Ford V8. Det var sjovt at prøve, men mest af alt var turen utrolig flot rundt på godset, som også var et vingods og med de flotte bjerge i baggrunden. Herefter havde Michael udsøgt sig vingården Eikehof, hvor vi fik en wine tasting og en lækkert oste og frugt plade med udsigt ud over vinmarker og bjerge. Herefter tog vi videre til Darling, hvor vi skal overnatte

Dagens programm stod på mad. Vi fik lov at sove lidt længere end de foregående dage og startede formiddagen med en dukkert i poolen her i Darling. Derefter gjorde vi os klar til at tage til Langebaan, hvor Michael havde reserveret bord til os på "Die Strandloper". Da Malte og familien var her for 12 år siden, havde de også spist på denne restaurant og det har gjort et stort indtryk på Michael og har været noget, som han har glædet sig meget til at opleve igen på denne tur. Det var da også en helt speciel oplevelse. Restauranten er en frilufts restaurant lige ved stranden i Langebaan. Alt er dekoreret med fiskenet og andet udstyr. Køkkenet er spredt mellem bordene, så man kan se, hvordan de tilbereder fisken og alt det andet. Vi fik at vide, at vi skulle spise langsomt og ikke tage for store portioner, for vi skulle igennem hele 10 retter. Menukortet stod kun på Afrikaans, så det var ikke altid helt nemt at vide, hvad man fik på tallerkenen, men det smagte godt! Mellem måltide

På Solveigs fødselsdag magede det sig desværre atter således at vi måtte rejse langt. Vi startede tidligt i Arad, og kørte mod Eilat. I Arad så vi adskillige Orthodoxe der gjorde meget ud af forberedelserne til sabbatten. Vi så mænd med store hatte, såkaldte Strehmels, de har sikkert været praktiske i den østeuropæiske vinter, men i en ørken gør de et lidt løjerligt indtryk. Inden vi satte os i bilen havde vi dog nået at hvis ikke fejre, så i hvert fald markere Solveigs 48 års fødselsdag. Der var både håndgribelige gaver, samt gyldne løfter om store oplevelser i fremtiden på gavelisten. Det er jo svært at give store tunge gaver gaver når man kun har håndbagage med på turen, det var i hvert fald Peters ynkelige undskyldning for ikke at have en håndgribelig gave klar. Til gengæld var han fremme med gyldne løfter om spændende oplevelser, styrtende allerede på parkeringspladsen foran huset, hvor Solveig som den første af dagens adskillige gaver blev gelejdet ind på forsædet af bilen så h

Efter vores lækre morgenmad på terrassen, med udsigt på bjergene i baggrunden, tog Berit, Michael, Malte og jeg ind til Montagu by, mens Solveig ville arbejde lidt på hendes kulør. Montagu er en lille by her i SA, så der var ikke nogen store seværdigheder, men det er en hyggelig, lille, sikker by. Vi så den lokale kirke, som er meget imponerende i forhold til byens størrelse. Herefter gik vi en til et lille, lokalt bryghus, hvor jeg gav frokost som tak for, at jeg måtte være med på denne spændende og dejlige rejse. Tilbage på den lille gård, hvor vi bor, stod programmet på afkøling i poolen, da det nærmede sig de fyrre graders varme. Vi er stadig i området Little Karoo, som betegnes som halvørken, ligesom Oudtshoorn. Det blev dog overraskende nok for koldt at være ved poolen, da der kom en stærk vind. Vi havde i morges besluttet os for at tage en times vandretur her i de næreliggende bjerge og vores vært frarådede alt andet, end først at gå omkring 6-tiden, da det ellers er alt for va

I morges ringede vækkeuret kl. 04:15 og så var det med at komme i tøjet, for vi skulle nemlig ud at se jordegern/surikat. Vi kørte i mørket hen til stedet vi skulle mødes, hvorefter vi alle fulgtes ad, med guiden forrest, hen til det endelige bestemmelsessted. Her fik vi en kop kaffe/the og et lille stykke tørret brød af en slags, mens vi så den flotte solopgang over halvørkenen. Lille Karoo regionen får egentlig i gennemsnit 250 mm regn om året, men de sidste tre år har de kun fået omkring de 17 mm regn. Dette er jordegerne ret glade for, for de lever kun syd på i Afrika i halvørken/ørken områder med meget lav vegetation, så de nemmere kan holde øje med farer. Efter kaffen blev vi delt op i to grupper, hver med omtrent 20 personer. Herefter fik vi en campingstol og gik med vores to guides ned til surikaternes huler. De bygger et tunnelsystem i en udhulet kule, men gerne på en lille forhøjning eller en op af en skrænt, så de kan nyde morgen- og eftermiddagssolen. En kold morgen kan m

Siden jeg så Masada serien tilbage i de tidlige firsere, formentlig endda på et sort hvid fjernsyn, har jeg næret et stort ønske om at se stedet med mine egne øjne. I dag blev så dagen hvor drømmen gik i opfyldelse. Vi tog fra vores ydmyge bolig i Arad lidt før kl. 9 Vejret var ikke fantastisk fra morgenstunden, det blæste kraftigt og sigtbarheden var ikke den bedste, sagt på en anden måde, den var ikke overhovedet ikke god. Det positive derved var at vi slap for at overveje om vi skulle holde ved udsigtspunkterne langs vejen til Masada. Vel ankommet til Masada west tog vi rygsækkene på og begav os op ad den romerske rampe. Det siger ikke så lidt om klimaet at den stadig er synlig, og ganske velbevaret næsten 2000år efter den blev bygget. Rundt omkring Masada er de 8 romerske belejrings lejre også klart synlige i landskabet, ligesom den mur de byggede mellem lejrene for at forhindre et udbruds forsøg. Vi kom til toppen efter en kort vandretur, oppe på toppen så vi he