Aggerholms blog

Vi er ankommet til Isabergets campingplads, og her er legepladsen i top, ungerne hygger sig, og vi har, dog under højlydte protester fra Ingeborg, vandret til toppen af det lille bjerg. På vejen hertil kom vi forbi polkagrisens hjemby, Grenna. Vi fik provianteret godt, så nu er der polkagrise i mange forskellige smagsvarianter i vente i de kommende dage. Vi er nu kommet til den del af ruten hvor vi har været før, det har været 16 fine dage på "fremmed" jord, men nu er det rart med gensynets glæde! Vi er på toppen, Christian har taget billedet

Vi ankom til Kiruna kl lidt i 10, og hentede Peters far. Vi havde bestilt tid i LKAB jernminen kl. 13 så der var tid til lidt sight seeing først. kiruna er en mineby. Ingen jern = ingen by, så nogen arkitektonisk perle er det ikke, Kirken er dog et besøg værd! Det er minen også, fremragende lavet, meget informativt og børnevenligt, en triumf for mineselvskabet. Senere kørte vi mod Narvik, og gjorde holdt i Björkliden, hvor Peter og Solveig spillede golf på Sveriges nordligste golfbane, udsigten var uovertruffen! Golfbanen var ikke det store sus.

Tidligt op, dennegang efter on god nats søvn, og på apostlenes heste mod Prekestolen. Solveig, Peter, Jørn og Ingeborg var modige, og fast besluttede på at komme helt op over Lysefjorden. Marianne blev med gutterne på Camping pladsen, det glemmer vi hende aldrig for! opstigningen var relativt hård, især det første stykke trak tænder ud, til gengæld var det smart at starte tidligt, dels var det koldere, og dels var der ingen mennesker, noget som i den grad ændrede sig under vores nedstigning, da var der tale om en horde der bevægede sig mod toppen. Udsigten, ord er ikke nok! Senere kørte vi videre mod nord, og overnattede ved en sidearm til Hardangerfjorden.