Serbian Surprise
I dag er det så blevet tid til besøget hos Europas bølle, Serbien. Det besøg vi havde knyttet de færreste forventninger til. Ved grænsen blev vi mødt at den typiske østeuropæiske grænsevagt, engelsk pr. bydeform, og ingen ansats til smil overhovedet. Da vi så kom ind i landet var der overraskende nok minaretter i de fleste små byer det første stykke af turen, det brød med forventningen om serbisk ortodokse ultranationalister på hvert et gadehjørne. Efter 10 kilometers kørsel kom en afdeling af den serbiske armé kørende imod os, billedet af et gennemmilitariseret land var måske ikke helt forkert alligevel? Vi havde sat GPSén til at stoppe ved Skull Tower; et skummelt monument fra 1809, hvor tyrkerne slagtede 4000 serbere og derefter huggede hovederne af deres ofre og murede 1000 af dem ind i en betonklods, så alle og enhver kunne se, at tyrkerne skulle man ikke gå imod. I dag er der bygget et overdækket hus, så monumentet ikke er så udsat for vind og vejr, desværre er der ikke mange ...