Aggerholms blog

Dag 100 Kan man have det for godt? Som udgangspunkt mener vi, at det kan man ikke. Men nu hvor de 100 dage rundt i Sydøstasien lakker mod enden, og det er tid til nogle refleksioner over, hvad turen har givet os mentalt, så er vi i hvert fald kommet frem til, at vi har det rigtig godt. Vi har varmt vand i hanen, varme i huset, ja, og vi har rent faktisk et hus, vi kan købe lige præcis det, vi har lyst til i supermarkedet, vi har uddannelse og job og vi har adgang til et sundhedsvæsen. Ting som vi ikke altid påskønner i hverdagen og som bare bliver en selvfølge. I bund og grund har vi det så godt, at vi ofte ikke lægger mærke til det og heller ikke værdsætter det. Denne tur har vist os, at vi har en fantastisk hverdag og et liv med muligheder som mange misunder os. Rejsen har åbnet vores øjne, og vi vender hjem med en taknemmelighed over det liv og de muligheder, vi har, blot fordi vi er født i den rige del af den rige del af verden. Det vil vi minde hinanden om, når hverdagen indimelle

 Dag 99 Så er vi for sidste gang på turen vågnet op i en hotelseng. Efter Ingeborg var taget afsted i går eftermiddag var det svært at holde tankerne væk fra de hjemlige himmelstrøg. Selv Peter havde svært ved at se det smarte i absolut at skulle være afsted i 100 dage.  Vi har ikkefået lavet alverden her til formiddag, lidt arbejdsforberedelse, lidt pakning, samt lidt bankforretninger er det blevet til. Sidstnævnte er til gengæld værd at lægge mærke til, for ved at trykke på ausführen ændrede vi status til at være frie for enhver form for gæld. Vi er nu færdige med at betale for huset på Himmernmoos i Harrislee, og kan derfor for alvor kalde os husejere. Helt præcist sker det nu først på mandag, for da forfalder det sidste lille månedlige afdrag på 283 €. Vi vælger dog at glæde os i dag, for det har været et sejt træk at spare op til at kunne udbetale der 3 forskellige lån når de udløb. Det er  på mange måder en mere låst process at låne i Tyskland, for det er kun på særlige tidspunkt

Dag 98 Vi synes selv at vi havde været ret geniale, at bestille en cooking-class i Hanoi på Ingeborgs sidste dag. Hendes fly skulle lette klokken 19.30 og dels tager det en lille time at komme ud til lufthavnen, dels skal hun selvfølgelig være der i god tid. Så vi havde en formiddag og en halv eftermiddag til rådighed, og det passede præcist med at vi alle tre deltog i en vietnamesisk kokkeskole. Klokken 9 forlod vi hotellet og gik mod vores mødested.Her hilste vi på Mike, som er hunkøn og skulle være vores vietnamesiske kok og instruktør. Vi blev i en minibus kørt til et lokaltmarked, som vi ikke tidligere har været ved. Her startede vi med at købe forskellige råvarer til de retter vi skulle lave, og Mike var god til at fortælle os onde forskellige varer, for der er rigtig mange, som vi ikke genkender. Blandt andet vandæbler, sommerfugle-larver og bananblomst.Vi kom også forbi en bod, hvor den kvindelige sælger var engang med at partere en helstegt hund! Den var dog ikke på menuen i d

 Dag 97 At være tilbage i Hanoi er for os ensbetydende med at være tilbage på La-storia hotellet. Solveig fik booket værelser sidst vi var her, og det var dejligt atter at vågne op på det hyggelige hotel og kunne glæde sig til morgenmaden. Vi havde lagt store planer for Ingeborgs sidste hele dag på turen. Først et besøg hos Ho Chi Minh, derefter vandring rundt i byen, og som afslutning aftensmad på en af de 3 1-stjernede Michelin restauranter Hanoi kan fremvise. Vi havde booket bord på den eneste af de 3 der serverer Vietnamesisk mad, at der samtidig også var den billigste er jo naturligvis til at leve med. Vi kom hurtigt frem til Ho Chi Minh parken, men vi havde lige glemt at indvie Ingeborg i dresscoden på stedet. Med hendes bare skuldre blev vi således afvist ved indgangen, og kunne derfor ikke komme ind i området. Heller ikke ved museet til minde om "onkel Ho" var der mulighed for at komme ind. Vi kunne have brugt nogle penge på at købe ekstra ærbar påklædning, men så vig

  Dag 96 Vi vågnede atter før vækkeuret for som så mange gange tidligere, så holdes der høns og også haner på landet og i de mindre byer, og de har det altså med at starte en gale-konkurrence sådan cirka ved 6-tiden om morgenen og dermed er det svært at finde tilbage til drømmeland. Vi stod op, pakkede det sidste og alle var således klar klokken 7 hvor Mr. Do fik stuvet taskerne ind i hans store Ford Ranger og så vinkede vi farvel til Nobita Homestay og blev sat af ved et hotel på hovedgaden. Do havde reserveret billetterne og da han selv skulle på arbejde, vinkede vi farvel og takkede ham for et særdeles godt ophold. Der gik cirka et kvarter før en stor, rød bus rullede op foran os med et neonskilt i forruden med “Hanoi”.                            Vi fik læsset rygsækkene i lastrummet og trådte op i bussen, hvor vi fluks fik udleveret en plasticpose til vores sko. Herefter fik vi anvist tre pladser i en slags liggebus, det var vel nærmest en chaiselong med tilhørende pude og tæppe, s

Dag 95 Mr. Do havde lovet at køre os op til Lung Pinh, hvorfra han havde anbefalet en vandretur tilbage til Bac Ha. Landsbyen lå på vej til hans arbejde, han er nemlig ud over ejer af homestayet også kunstlærer.  Så vi måtte atter engang tidligt op for der var afgang kl 7. Vi havde dagen før købt noget frugt og lidt vand, for turen skulle kun være ca 13 km – troede vi. Do anbefalede vi tog et par sandwich med, for det var sparsomt med udvalget på turen. Den var vi med på, så han holdt ind ved en Banh My-bod så vi kunne få tre sandwich med i rygsækken. På vej til landsbyen holdt vi en fotopause, hvor der var en smuk udsigt ned over byen og bjergene som vi efterhånden havde bevæget os op i.  Vi blev sat af ved en skillevej og Do viste ruten på korte til Ingeborg, som fik det vigtige hverv at være K-ordfører, hvilket hun klarede til UG. Vi kom kort tid efter start forbi en lille vejbod og her forsynede vi os med en ekstra flaske vand.  Det var desværre let overskyet og det varede faktisk

Dag 94 Engang i 2018 var vi til foredrag i de berejstes klub. Sisse & Claus holdt foredrag om en Vietnam-tur, hvor hovedvægten var lagt på det nordlige Vietnam. Billederne fra markedet i Bag Ha fangede os i en sådan grad at vii bilen på vej hjem aftalte, at vi ville tage til Vietnam i en påskeferie så hurtigt som muligt. Vi havde allerede påskeferien 2019 på plads, så det måtte blive 2020 i stedet. Vi fik også købt billetter, men som det nok er klart for de fleste gik påsken 2020 i vasken hvad angår rejser. I stedet for at tage til Vietnam malede vi huset derhjemme på grund af Corona. Nu lykkedes det så endelig, og vi sprang nærmest ud af sengen da vækkeuret ringede kl. 5.30. Markedet starter ved 6 tiden, og jo tidligere man kommer, jo mere kan man jo opleve. Ved at komme tidligt har man også mulighed for at opleve markedet inden der kommer dagsturister ind fra Sapa.  På vej ind til markedet var gaderne fulde af folk der havde samme erinde. Vi så stande blive sat op, boder blive re

Dag 93 Vi skulle efter planen ankomme klokken 05.55 til Lao Cai. Vi havde i aftes købt billetter til bussen, der skulle fragte os til Bac Ha i det nordlige Vietnam, hvor hovedformålet med opholdet her er at besøge et stort marked, hvor især de forskellige etniske grupper fra de omkringliggende landsbyer kommer og sælger varer. Her er det især Flower Hmong, der udgør den største gruppe. Konduktøren i toget, der så også solgte billetter til bussen, havde sagt at bussen gik kl 06.00 – altså fem minutter rygter ankomst. Men da jeg havde set, at busstationen ligger lige over for busstationen satsede vi på, at der var tid nok. Jeg vågnede kl. 5 og havde en fornemmelse af, at jeg havde sovet sådan on off hele natten. Ikke godt men heller ikke dårligt. Vi var kun os tre i kupeen, da den sidste passager aldrig dukkede op. Ingeborg og Peter sov godt og jeg listede mig ud for at gå på toilet og børste tænder. Jeg var vist den eneste i vores togvogn, der var oppe. Jeg lavede en kop kaffe og spiste

 dag 92 Dagen stod i transportens tegn. Vi fik en stille og rolig morgenmad på vores homestay, ogfik klaret lidt langtidsplanlægning. Det var rart at have tid og ro til få styr på nogle hængepartier angående vores nytårsskitur. Vi blev afhentet kl. 12.15 og kørt til den lille færge vi havde været så tilfredse med da vi sejlede med den første gang. Vi havde været lidt bange for at færgen ikke ville afgå grundet uvejr, men det viste sig at være helt uden grund. godt nok var der en del turbåde der ikke måtte sejle, men havet viste på ingen måde tænder, og modsat hvad vejrudsigten sagde kunne vi endda glæde os over det fineste solskin. dagen forinden havde en slovak fra homestayet set aber fra færgen, så det var med store forhåbninger vi satte os op på øverste dæk og lod øjnene vandre mod klipperne på højre side. Udsigten var super, vi så fiksebåde, smukke klipper, dejlige strande, men desværre ingen af de sjældne aber. Da vi ankom til Ben Beo havnen var der ingen taxaer mødt frem, og derf

 Dag 91 Vi har generelt været rigtig heldige med vejret på vores tur, men i dag havde vejrudsigten altså meldt om heldagsregn, så vi slog koldt vand i blodet og indstillede os på en dag uden aktiviteter af den helt store art. Vi sad længe ved morgenmaden sammen med en rigtig sød, ung pige fra Australien. Snakken gik godt og vi fik slået et par timer ihjel mens vi snakkede om stort og småt mens regnen faldt. Herefter besluttede vi os for at gå tilbage på værelset for at læse lidt og Ingeborg havde nogle afleveringer, hun gerne ville kigge på, så det passede fint at hun på den måde ikke gik glip af noget. Jeg er igang med Dommedag Als efter hårdt pres fra Peter, men må konstatere, at det er en usædvanlig velskrevet bog, det efterlader et indtryk af, at det er helt utroligt, at Danmark overlevede som nation, når man tager den enorme inkompetence i betragtning som magthaverne besad. Peter koncentrerede sig om net-aviserne så vi ikke kommer helt uvidende hjem. Vi krydser fingre for, at stor

Dag 90  Da vi havde været ret begejstrede for vores 2 dollars cruise i går, havde vi besluttet at tage på en heldags sejlads mod Halong bay. Vejrudsigten var nådig, ingen regn, men desværre overskyet stort set hele dagen. Vi ville blive afhentet kl. 9 i en af de små golfbiler, så vi valgte at få morgenmad kl. 8.  Morgenmaden på homestayet var god, så det var med højt humør og fyldte maver vi lod os køre til den lille havn, hvorfra en speedbåd bragte os til det sted hvor den franske kvinde var blevet sat af færgen dagen forinden. Hurtigt kom vi ombord på skibet, og vi satte så med det samme kursen modne smukke klippeformationer. Vi kom forbi spisepinden, og nød i det hele taget livet på skibets dæk. Programmet indebar en en svømmetur ved en klippeformation hvor man kunne gå igennem en grotte. Vi var de første i vandet, og undrede os over at alle andre fra netop vores skib iførte sig redningsveste inden de sprang i vandet. Vi nåede at kravle igennem hullet i klipperne, og selvom det ikke