Aggerholms blog

Efter en ret god nats søvn i det lille grønne telt gjorde vi klar til tidlig afrejse. For en gangs skyld havde vi en bagkant. Sidste bus fra den lille landsby Montevecchio mod Cagliari ville afgå 15.20, så på dette tidspunkt havde vi bare at befinde os netop der. (fortsættes) 

 Vi har haft lidt af en tur i dag. Efter en ganske fornuftig morgenmad på Sartus Pater gik vi mod Piscinas. Turen ville være på normalt 16,5 kilometer, men da vi havde valgt at gå videre med en campingplads 3 kilometer væk fra stranden ville turen blive omkring 20 kilometer. Det ville derfor være rart med en god start på turen, og det kan man da også roligt sige at vi fik. Vi nærmest fløj afsted, hvilket også havde noget med underlaget at gøre. Vi skulle gå en del på asfalt og grusveje, og her holdt vi en fin hastighed.  Vi gik og tænkte på frokosten vil ville spise Nede ved Piscinas da vi kom ud til kysten efter 11 kilometer. Her drak vi vi en del vand, og glædede os over at højdemeterne var overstået. Her skulle det dog vise sig at vi havde glædet os alt for tidligt. De næste kilometer skulle blive de klart hårdeste på vores tur. Først gik vi i sand på stranden, endda blødt sand! her viste Peter svaghedstegn, kombinationen af høj vægt og små fødder gjorde at det var tungt ar...

 Efter en super nat i en fantastisk seng vågnede vi i Buggerru. Det var med nogen træthed i kroppen at vi kæmpede os ud af sengen og ind i den ventende bruser. Det var dejligt at have mulighed for at svælge i luksus efter en nat i teltet oppe på bjerget. Vi havde læst at morgenmaden på hotellet skulle være god, og det kan vi hermed kun bekræfte at den var. Faktisk var den helt igennem fremragende. Det var i form af en buffet, og der var ikke kun søde sager på menuen. Efter morgenmaden slentrede vi tilbage til vores værelse og pakkede vores ting. Der var udtjekning kl.10.30, og et kvarter før sidste udtjekning gik vi ud af døren med vores rygsække på ryggen. Dagens etape startede med en stigning på små 400 højdemeter, så det var med lidt bange anelser vi gik aften, men da benene først blev varmet op gik det støt afsted. Turen ud af byen var stejl, men da de første 120 højdemeter var klaret blev stigningsprocenten noget mere behagelig, og vi kunne gå med en fin fart grundet et jævnt ...

Vi vågnede tidligt efter en nat i teltet på Sardinien. Det var første gang vi har prøvet at wild-Campe. Det havde taget lidt tid aftenen før at finde et sted, hvor vi kunne slå lejr. Området er fyldt med gamle miner og efterladte mineselskaber, og man bliver flere steder advaret mod at bevæge sig udenfor stierne. Derfor var mulighederne begrænsede, men vi fandt til sidst en lille plads, som vi ryddede for sten, så teltet kunne stå nogenlunde plant. Ikke luksus – men vores eget lille hjem for natten. Morgenmaden var enkel: resterne fra aftensmaden dagen før og to bananer, der havde overlevet varmen lidt for længe og nu var blevet temmelig bløde. Ikke ligefrem gourmet, men nok til at få os afsted. Dagens etape viste sig hurtigt at være en af de mest krævende hidtil. Ruten gik stejlt nedad i lange stræk, og stien var flere steder så smal, at man virkelig skulle se sig for. Solen stod højt allerede fra formiddagen, og varmen var tydelig at mærke, vi havde også sløset med solcremen og det f...

 Efter fejringen af AGFs triumf gik vi i seng, godt trætte efter en ret anstrengende og bevægende dag. Vi blev dog prompte vækket da Christian ville give en live opdatering fra Aarhus midtby, hvor en gigantisk fest var i fuld gang. Stemningen i byen var gigantisk, og senere har Aarhus stiftstidende redaktør meldt offentligt ud at bedste sammenligningsgrundlag var EM - triumfen i 1992, bare meget vildere. Vi sov ret længe, og gav os god til på hotellet. 2. etape er blandt de kortere, og vi skulle først forlade vores logi kl. 10. Vi gik ned og spiste en ganske god morgenmad på en lokal restaurant, hvor det endda til Peter store glæde var muligt at få noget der ikke var sødt. Efter fødeindtaget gik vi så afsted, første del var ned til et tidligere mineanlæg der lå tæt på kysten. For at komme derned skulle vi først gå en del højdemeter nedad, men det gjorde nu ikke så meget, for vi blev belønnet med en fantastisk udsigt, og skulle oveni købet også forcere et par gamle tunneller fra min...

 I næst sidste spillerunde blev det en realitet. Efter en sejr på 2-0 til DE HVIDE på Brøndby stadion er forspringet til FC Midtjylland på 2. pladsen nu 4 point, og med kun 3 point for en sejr kan det ikke længere gå galt. At sige det har været længe venter er en overdrivelse af de store. Jeg var 14 år da AGF vandt sidste gang, og dengang kan jeg huske at jeg syntes det var vildt at der var voksne der aldrig havde set dem vinde noget. Da var der gået 26 år siden sidste mesterskab, og 21 år siden sidste triumf i pokalturneringen. Nu er der så en serie fra helvede på 40 år siden mesterskabet i 1986 og 30 år siden den sidste pokaltriumf i 1996 der ender. Christian har set en masse kampe, Solveig og jeg kun 2, begge på udebane, og begge uafgjorte mod henholdsvis Sønderjyske og Fredericia. Jeg, og det er som de fleste nok er med på Peter der skriver her, er lettet på en helt særlig måde. Væk er bekymringerne over om de holder hjem, ligesom det er slut med at ryste som et espeløv mod slu...

Vi havde en forrygende nats søvn i Iglesias, den megen vin og den manglende søvn natten før gjorde at søvnen var tiltrængt. Vejrudsigten for vores første dag som vandrere var ikke positiv, bygeregn og blæst var at forvente. Da vi stod op kunne vi se at det i hvert fald havde regnet i løbet af natten, for gaderne var våde. Blæst var der også da vi forlod vores logi og begav os afsted for at finde noget morgenmad.  (fortsættes naturligvis)

 I skrivende stund ligger vi i en seng i den lille hyggelige by Iglesias, der ligger i den sydvestlige del af Sardinien. Vi er trætte, og kæmper gevaldigt med at holde os vågne. Hertil er der i hvert fald 2 grunde, og hvis vi tager dem i kronologisk rækkefølge så er det den anstrengende biltur, vi må begynde med. Vi kørte direkte efter arbejde fredag d. 8/5 med kurs mod Frankfurt Hahn lufthaven ca. 750 kilometer fra Flensborg. Vi havde regnet med at være fremme i rimelig tid, men ak, De tyske skoler i Slesvig Holsten har fri i kommende uge, og det betød meget trafik, og da der samtidig var vejarbejde foran Elbtunnellen i Hamborg kunne vi i stedet for at køre lystigt afsted tilbringe 2 timer i kø. En meget træls start. Det ene med det andet betød at vi først var fremme ved hotellet et par stenkast fra Terminalen i lufthavnen 3 minutter i midnat. Da vi skulle flyve ret tidligt var der kun mulighed for 5 timers søvn, hvilket for os begge er i underkanten. Vi var efter en god, men kort...

 Vi er startet på sejlerskole i Aabenraa sejlklub. Vores første tur ud på bølgen blå foregik mandag d. 4/5 fra havnen for enden af Aabenraa fjord. Vi havde fantastisk vejr til turen, omend det henimod afslutningen blev noget koldt da solen mistede sin glød. Vi var i alt 5 i Gonzo som båden hedder. 2 instruktører og 3 der ikke havde megen erfaring selvom vi lagde vores samlede sejltimer sammen. Det skulle nu vise sig at vi alle havde en vis grad af flair for det at styre båden. Vi lærte også at stagvende samt at bomme. En helt igennem super god start på tilværelsen som lystsejler. Det er meningen at vi skal i sejlerskole hver mandag indtil slutningen af september, så vi regner med at får lært en del mere i løbet af sæsonen.

 1. maj er en fridag i Tyskland, og her i 2026 faldt den en fredag. Vi havde ikke for alvor lagt planer da Christian spurgte om vi kunne kunne hjælpe med at flytte for ham og Kayla. de havde fået fingrene i en ny lejlighed i Marstrandsgade, og dermed var det forbi med tiden i Nørregade. Vi kørte til Aarhus torsdag efter arbejdet, og fik faktisk flyttet alle tingene fra lagerhotellet i Risskov til lejligheden. Torsdag aften var der så varme hveder hos Eva & Christian på Byløkken. Selve første maj brugte vi på at samle ting, sætte på plads, og gøre ekstra godt rent i Marstrandsgade. Den nye lejlighed er på alle punkter klasser over den gamle, og rummer helt andre muligheder for at skabe et hyggeligt hjem. Efter at have gjort vores pligt kørte vi mod Svendborg, dog med et ophold på Middelfart stadion undervejs, her spillede Aarhus fremad en vigtig kamp mod det allerede nedrykningsdømte hjemmehold. Vi nåede kun en halvleg, og sejrtmålet så vi således ikke, da det først blev scoret ...

 Hvad giver man en have interesseret 92. årig der synes at have alt? Gode råd var dyre da Grethe havde fødselsdag, materielle ting mangler hun ikke, men måske løsningen på gave problemet kunne findes i de mange krukker og småfede i hendes terrasselignende have? Vi gav hende i hvert fald en have arbejdsdag, med 4 deltagere om de få kvadratmeter en overkommelig opgave. Det skal dog siges at der også skulle købes ind, kæres gammel jord væk, samles nye højbede, og så ellers plantes til den store guldmedalje. Vi havde også skrevet på kortet at vi skulle spise aftensmad sammen, og det havde Grethe i den grad læst. Menuen for de unge over 50 blev pizza fra den lokale pizza pusher på egerns torv, mens matriarken fik en plankebøf med bearnaise sauce.  Peter og Karsten havde en sjov oplevelse undervejs, da der pludselig var en hul time grundet kvindernes planteindkøb blev det udnyttet at et bilfirma havde 50.års jubilæum. De havde nemlig averteret med at der ville være en pølsevogn tils...

 Afskedens time nærmer sig for denne gang. Det har været vores første påskeferie på Ærø, de 2 foregående har vi brugt i Indien og i Egypten, og selvom det har været helt anderledes at tilbringe påsken på Ærø har det også haft sin charme. Vi har fået cyklet meget de sidste dage, samt fået golfsæsonen i gang.  For Peter blev 18 hullers runden en succes, endda efter en fæl start, for Solveig blev den en skuffelse, endda efter en super god start. Nu er der længe til næste runde på den smukke bane, for Ellen skal i dok, og næste gang den sejler fra Fynshav er 17. maj.  I haven er der sket meget. Rygterne vil vide at hele 3 huse har skiftet ejere, og vi er især spændte på hvad der dog kommer til at ske med Haven 16. Det blev udbudt til 300.000 kr, og vi tænkte vores, for det har stået tomt længe, og er i en generelt sølle forfatning. Nu er det så registreret som solgt for en sum der ca. passer med 10.000 dollars. Det skulle være til en dansker fra Skanderborg der nu vender hjem...

 Vi er nu blevet alene herovre på øen. Både i huset, men næsten også i landsbyen. Væk er familien der tog hjem søndag, og væk er siden mandag også hamborgerne fra nr. 8 og nr. 12. De har ikke samme påskeferieplan som Slesvig-Holsten.  Den sidste dag med familien udnyttede vi til at få kørt en tur i den nye Z4 med Eskild. Det var noget han kunne lide. Vi fik også brændt en masse afklippede grene af sammen med Ingo og Heide, samt med Axel og Katrin, der kom med afklippede brombær ranker. Vores afbrændingsplads var i læ, hvilket var nødvendigt, for denne søndag var der en heftig vind fra vest. Faktisk var den så slem at Eva og Christians færgetur fra Søby til Faaborg var lidt af en prøvelse, med folk der kastede op undervejs.  En glad Eskild med vores lille geocache tæt på indkørslen til Haven. vi afsluttede Lone og Eskilds besøg med en gåtur ud til fyret og tilbage igen Det store bål der blev holdt godt i gang. Hele 4 dynger af haveaffald forsvandt på bålet Bålet vi fik lav...