Aggerholms blog

 Vinteren har bidt sig mere eller mindre fast. Vi har haft sne liggende i nogle uger nu. Godt nok forsvandt der lidt, men det har været koldt i længe efterhånden. Natten til søndag kom der atter en sending sne, og nu er landskabet atter klædt i hvidt for alvor. Det betyder at der skal skovles sne. Sneen var tung, så det var lidt af et arbejde at komme igennem.  Af større nyheder den seneste tid kan nævnes. Christian har fået studieplads i Tokyo i foråret 2027, og Kayla har landet en tilsvarende plads i Bangkok.  Det kommer til at betyde et par rejser til asien for os andre, men det tager vi gerne med. Der bliver givetvis nogle spændende oplevelser for de unge at berette om, dagligdagen i kæmpebyerne er nok noget anderledes end den de har i lille hyggelige Aarhus. Vi har også købt en ny bil. Valget faldt efter en kort diskusion på en nyere udgave af den slagne Z4. Solveig og Christian var i slutningen af januar afsted for at hente den lidt nord for Stuttgart. Vi er meget g...

 I skrivende stund venter Peter på morgenmaden på et hotel i Stoke. For dem der ikke er helt med hvor Stoke befinder sig kommer her lidt information. Stoke er en engelsk by, beliggende syd for Manchester. Byen er en mærkelig størrelse, for faktisk er den et resultat af 7 mindre byer der er vokset sammen. Byen har, som den mindste i fodboldens moderland i øvrigt, 2 hold i det engelske liga system. Bedst kendt, og mest succesrig, er byen klubben der være byens navn, nemlig Stoke City. Den anden klub, Port Vale, er vel bedst kendt for at være sangeren Robbie Williams favorit klub.  Grunden til at jeg nu befinder med herovre er at en kollega fra Gustav Johannsensskolen er meget stor Stoke City fan. Hvert år laver han en tur, og denne gang var der et forhold der gjorde at jeg bed på maddingen. Der ville nemlig blive tid til at se hele 2 kampe da Stoke skulle spille den tidlige kamp 12.30. På den måde kunne det blive til et besøg på et endnu ikke besøgt engelsk stadion, hvilket jo e...

 Peter var i torsdags en tur i Herning. Anledningen var en fodboldamp mellem lokale FC Midtjylland og kroatiske Dinamo Zagreb.Kampen, der var sidste runde i Europaleague, den næstbedste af de 3 europæiske klubturneringer blev spille i bidende kulde. Det er trods alt sjældent efterhånden at der er frostgrader til fodboldkampe, og de lave temperaturer parret med en kraftig vind gjorde at det var svært at holde varmen un der kampen. Man kan måske undre sig over hvad der logger en person til en kamp der dels spilles langt væk, dels ikke involverede et hold Peter var fan af, endsige sympatiserede med. Grunden for fremmædet kan her afskæres som en kombination af en hyggeligt møde med Haénning fra Skive, dels opnåelsen af endnu et fodboldstadion. Det var således ligastadion nr. 89 der blev besøgt denne dag. Kampen blev vfuldt fortjent vundet af Midtjylland med 2-0, og dermed er de videre til 1/8 dels finalerne i Europaligaen. Meget imponerende.

 Længe er det siden at vi sidst var på Ærø. Et planlagt besøg gik i vasken på grund af for meget vind der betød at Ellen ikke kunne foretage sine ture fra Fynshav til Søby. Denne sidste hele weekend i Januar lykkedes det dog. Atter var vejret ved at spille færgefarten et puds, men heldigvis for os blev det ved skrækken, kun den sene færge fredag fandt således for elementernes rasen. Vi fandt heldigvis huset i Haven i fin stand. Hurtigt fik vi varme indenfor de 4 vægge, og kunne således hygge os med god mad og hyggelig snak. Christian var med, og han bragte os tilbage i geocachernes selskab. Vi har således nu fundet små 10 cacher på øen, bl.a. alle dem der ligger i Søby. Vi var lørdag aften i Danmarks mindste biograf i Ærøskøbing, filmen vi så var ikke en vi kendte, og kan vel bedst karakteriseres som værende lidt underlig. for at få den til at glide ned tog vi på Dok 4 på vej hjem. Her fik vi et par øl i festligt selskab. Et orlogsskib ligger i Søby havn, og Fly fra dok 4 var helt ...

 2026 startede koldt. Vi kom således hjem til sne og frost, og mere sne betød en meget mærkelig situation fredag d. 9/1 Grundet en vejrudsigt med meget blæst og lidt sne fik ni kredse skolefri i Slesvig Holsten. Blandt de berørte kredse var Slesvig - Flensborg, og her starter så miseren, for netop Flensborg by er ikke med i kreds Slesvig Flensborg. På den måde havde børnene i Harrislee fri da det var svært / for farligt at komme i skole, mens deres større søskende der måtte tage til Flensborg by ikke havde fri, grundet byens status som kreds fri by. Det var svært at forstå, og som forventeligt sad vi med halvtomme klasser fredag. Til gengæld blev weekendens vejr helt fantastisk. Vi havde således det smukkeste solskin både lørdag og søndag, hvilket vi naturligvis udnyttede til nogle gode gåture. Kombinationen af sne og sol er svær at slå. Vi havde også Christian og Kayla hjemme, og de var heldigvis også med ude at lufte benene. Torsdag d. 8/1 blev Lauritz færdig som læge. I overlege...

 Fredag d. 9/1 skulle den lille Z4 til periodisk syn, og det klarede den ikke. Faktisk dumpede den så følt at den måtte skrives på tabslisten. Vi var godt klar over at den havde problemer, men havde trods alt ikke regnet med at det ville være enden for den. Vi klarede efter den triste besked at få den solgt til en bilslagter, det man vel i Danmark kalder en hugger. De kom og hentede den ramponerede landevejens konge, der trods alt ved egen kraft kunne køre op på fejebladet. Nu er vi så ved at tjekke markedet ud for en erstatning, vi har fundet en, og er i kontakt med forhandleren. Mandag bliver derfor en spændende dag. Vi har haft bilen med den for Peter nærmest legendariske nummerplade GF 1986 i ca. 15 år. Vi købte den lige inden vi flyttede til Harrislee, og den har lyst garagen op med sine smukke linjer. Solveig har aldrig været den helt store fan, men selv hun følte tabet af bilen. 

 På feriens sidste dag, der også var Solveig 55 års fødselsdag, var vejret blevet godt igen. Væk kom skyerne, og regnen så vi heller ikke noget til. Vi spiste hotellets gode morgenmad mens vi i meget grove træk lagde en plan der betød et besøg på byens gamle borg, samt en efterfølgende slentretur gennem Alfama kvarteret. For at komme til borgen tog vi metroen ind til byen, og straks vi var ude af det underjordiske transportsystem så vi hvorfor folk havde nævnt at Lissabon er en kuperet by. Borgen tronede højt over byen, og vi fik i den grad varmen af at gå op til den ad de stejle gader. Inde i borgen, der stammer helt tilbage fra tiden hvor mauerne regerede var der ikke meget, stedet er bygget som forsvarsbastion, ikke som residens. Manglen af bygninger gav derimod plads til andet, og vi var meget betagede af de smukke påfugle der spankulerede rundt derinde. Efter borgbesøget gik vi igennem de smalle gader der må være enhver renovationsarbejders mareridt. Vi havde i hvert fald svær...

 Efter det overdådige måltid sov vi mindre godt. Vi kom dog op så vi kunne nå vores halv morgenmads aftale kl. 8.30 på en cafe på Ericeiras lille charmerende torv. Her viste det sig dog at vi skulle spise morgenmad alene, de andre var endnu ikke stået op. Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i i den lille by, hvor især havnen trak. Modsat de tidligere tager fik vi endda solen at se fra morgenstunden Efter at have sagt farvel til familien Mathies kørte vi mod Cascais, her har Peters familie engang hold ferie, og de har fortalt positivt om området. Det sikrede os også at vi ville komme forbi Belem tårnet, der markerede udsejlingen fra Lissabon i opdagelsesrejsernes tid. Tårnet var under restaurering, men vi fik det nu set alligevel. Ved Belem gik vi også til monumentet for Henrik søfareren, den portugisiske konge der for alvor satte opdagelsesrejserne i system. Vi så også det store, og meget flotte Jeronimus kloster, hvor der desværre var mega lang kø for at komme ind. Efter en hurt...

 Vi startede dagen med morgenmad på vores vildt flotte overnatningssted. Solveig havde aftenen før tjekket prisniveauet i Sintra, og fundet ud af at det ikke var at spøge med. En af naboejendommene var til salg for små 10 milioner Euro.  Vejrudsigten var trist læsning, hele 32 millimeter skulle der i følge YR falde i Sintra, så vi var positivt overraskede over at det ikke regnede da vi spiste morgenmaden. Selv da vi var færdige holdt det tørt, så vi skyndte os at gå ned til det gamle kongeslot nede i selve Sintra. Her var vi blandt de første der kom ind da paladset åbner ved halv ti tiden. Paladset er stort, og gammelt. De ældre gemakker vi så er fra det 13. århundrede, og siden har der fleste konger føjet til den oprindelige bygninger. Efter besøget på paladset godt vi lidt i tænkeboks. Vi havde billeder til Pena paladset på toppen af bjerget kl. 13. Ikke noget problem at nå, men vores bil var vi blevet bedt om at fjerne fra overnatningsstedet kl 12 senest. Vi valgte at lytte...

Peter og jeg skød det nye år i gang på den bedst tænkelige måde – med en god morgenmad, inden vi tog afsked med skønne Évora. Byen har virkelig været et besøg værd, og vi kørte derfra med følelsen af allerede at have fået mange fine oplevelser med i bagagen. Herefter satte vi GPS’en mod Sintra, men inden vi nåede så langt, kunne vi ikke modstå fristelsen til en lille omvej. Vi besluttede os for at besøge Europas vestligste punkt, Cabo da Roca – og det var et stort øjeblik for Peter, der har en forkærlighed for rekorder 😀 Derude fik vi lidt at spise og gik en tur langs den dramatiske og utroligt smukke kyst. Vejret viste sig fra sin barske side med både blæst og regn, men hvor var udsigten det hele værd! Efterfølgende fortsatte vi mod Sintra, hvor vi fandt vores hotel. Det viste sig at være en stor, gammel villa med en fantastisk beliggenhed og masser af grandeur – som at træde direkte ind i 1800-tallet. En helt særlig stemning og et sted med sjæl. Da vi var kommet på plads, besluttede...

  ( endnu et AI billede. det lader til at AGF får nyt logo næste år) 2026 bliver året hvor Ingeborg og Lauritz flytter til den danske hovedstad. I midten af februar slutter deres tilværelse i Aarhus, men forinden er Lauritz blevet færdig som læge. d. 8/1 har han afsluttende eksamen, og kan herefter kaldes Cand. Med.  Januar bliver også en måned, der kommer med andre afgørelser. d. 13 får Christian og Kayla besked om hvorvidt deres ansøgninger om udlandsophold i forbindelse med studiet er blevet imødekommet. Vi håber meget at de begge må få deres ønsker opfyldt, og vil så lægge ferieplaner for 2027 når vi ved, hvor de ender. Vi har selv planer for 2026, men en hel del af dem er svære at komme i mål med på nuværende tidspunkt. Fast ligger at vi med Eva & Christian besøger den svenske ø Gotland i påsken, og at vi med de unge par samt Lone og Eskild samt Kirsten & Karsten tager til Azerbaijan og Tyrkiet i uge 42, altså i den danske efterårsferie. Vi har også tilladt os den...

  Billedet er lavet med kunstig intelligens (og er ikke specielt godt) Nu er det tid til at gøre status for året der gik. 2025 har været et år med gode oplevelser, og årets afslutning giver også begrundet håb om et spændende 2026. Vi fejrede årets ankomst i Hafjell som så ofte før. Arilds fantastiske hytte var scenen for ankomsten af 2025, og vi nød de lave temperaturer i det norske. Sne var der ikke vildt meget af, men dog nok til at vi kunne stå på ski. Vi var alle personer af huse sammen med Muusgaards og Lone og Eskild, desværre nok for sidste gang. Med fuldt hus på svigerbørn, og næste generation så småt på vej er hytten blevet for lille. Vi fik i foråret brugt huset i Haven godt, og Peter var en tur i England sammen med Christian for at se fodbold. Kampen var ikke den vi tog afsted efter, for Birmingham city klarede sig fint i FA-cuppen, så vi måtte i stedet ty til Notts County mod Morecambe. Det var dog en stor oplevelse at være på Meadow Lane, og så må vi bare have Peterbor...

 Da vejret tegnede til at blive godt benyttede vi Rother vandreguiden til at finde en god tur tæt på Evora. Vi valgt tur nr.41, der foregår ved den lille borg i Terena, ca. 45 kilometer øst for Evora. Køreturen derud foregik af små biveje, hvor standen lod noget tilbage at ønske. Vi har været ret imponerede af deres primære vejes høje standart, men mon ikke det skyldes rigelige eu-midler. Undervejs skiftede vejret fra solskin og blå himmel, til noget så fælt som tåge. Da vi stod ud af bilen ved borgen var sigtbarheden ikke mere end små 50 meter, så det var svært at nyde landskabet. Turen, der er forholdsvis ny, er godt afmærket, så det var ret nemt at finde vej. Vi kom igennem kork ege områder, hvor der tydeligvis stadig blev høstet kork. Heldigvis blev sigtbarheden bedre og bedre, og efter ca. 8 kilometers vandring brød solen endelig igennem. Det hjalp noget på varmen, og gjorde da også humøret bedre, for det var virkelig et smukt terræn vi vandrede i. Mod slutningen kom vi forbi ...

 Efter en hurtig overnatning i et godt hotel ikke så langt fra lufthavnen, kørte vi mod vest, hvor byen Evora befinder sig. Vejret var lidt diset fra morgenstunden, så vi gav os god tid ved morgenmaden, for vejrudsigten antydede at disen ville forsvinde og i stedet give plads til solens varmende stråler lidt op ad formiddagen. Vejrudsigten fik heldigvis ret, og snart kunne vi nyde den smukke natur. Noget overraskende kom vi forbi adskillige fyldte storkeredder. Ingen af os vidste at så mange storke yngler i Portugal i vinterhalvåret. Omkring Evora ligger der adskillige forhistoriske stenanlæg, vi valgte at køre hen til det største af slaggen, men det skulle nu blive en ret stor udfordring at nå helt frem. De sidste 4 kilometer op til anlægget var på en sølle grusvej, der tog lang tid at tilbagelægge. Heldigvis var der ikke spildte kræfter, for anlægget var dels flot i sig slev, dels beliggende i et område med kork-ege. På den måde fik vi uden at være klar over det klaret et af Solv...