Aggerholms blog

 Efter oplevelserne i Azerbaijan, og myldret i Istanbul, var det noget af en omvæltning at komme til roen i Haven. Vejrudsigten, der eller en overgang tegnede fantastisk, ændrede sig til det værre jo tættere vi kom på ankomsten til Ærø. I stedet for solskin og lidt varme, måtte vi således slå os til tåls med vand fra oven samt rigeligt med vind. På den måde blev det til nogle rolige dage, for vejret var ikke til hverken golf eller længere cykelture. Heldigvis lod vi os ikke slå ud, vi fik således gået nogle gode ture hver eneste dag, for det værste der kan ske er jo at man bliver våd. Vi fik også forberedt hvad der forberedes kan til når arbejdet starter igen, og minsandten om ikke også Solveig havde øje på et par forbedringer i forhold til huset. På den måde var der ingen problemer med at få tiden til at gå. Det blev også til et besøg i biografen i Ærøskøbing, her så vi den nye danske film dobbeltfejl, der her efterfølgende har givet anledning til en hel del overvejelser om hvorda...

 Søndag var afskedens time oprinden. Da rejseselskabet jo ikke er bosat i samme landsdel havde vi valgt at rejse hjem ad adskilte ruter. Københavnerne skulle flyve til den danske hovedstad fra Sabiha Gökcen, lufthavnen på den asiatiske side af Bosperus strædet, mens jyderne havde booket billet til Hamborg fra den nye lufthavn tæt på sortehavet på den europæiske side af strædet.  Efter en hurtig morgenmad blev der givet afskeds krammere, samt sagt tak for hyggelige dage sammen, og så gik det ellers hjemad mos nordlige himmelstrøg. Dem der fløj til Hamborg var heldigst. Turkish airlines stod for transporten, og i flyet var der både entertainment skærm og mad, mens Københavnerne, der fløj med Pegasus, kunne kigge langt efter begge dele.  Vel fremme kunne vi konstatere at de sommerlige temperaturer vi nød i Azerbaijan nu er et fjernt minde. Efteråret har for alvor holdt sit indtog, og shortsene kan nu pakkes endegyldigt væk i en kasse der først skal åbnes når kalenderen viser...

 Vejrudsigt for vores hele dag i Istanbul var ikke den bedste. Efter gyldne dage i Aserbaijan, hvor vi på intet tidspunkt måtte søge læ for regnen, kunne vi nu se frem til ikke mindre end 15 millimeter her i Istanbul. Om formiddagen skulle vejret være bedst, og vi skyndte os derfor afsted efter morgenmaden og gik op til den blå moske, hvor der viste sig at være lang kø. Vi fandt dog en lidt lusket måde at komme ind på. Vi stod inde i moskeens gård, og kunne konstatere at dem der ville be inde i moskeen kunne benytte en anden indgang. Det lod nogle fra selskabet sig friste over evne af, og >Karsten, der for kun 7 år siden gav den som troende ved grædemuren, gik nu ind af de troendes indgang i den smukke blå moske. I den situation måtte vi der havde været i moskeen før ofre os for at fungere som rygsæk vogtere, og på den måde er det jo let at holde den moralske fane højt.  Da vi var færdige ved den blå moske var regnen begyndt. Lone fik købt en paraply, Peter valgte at blive ...

 Fredag blev en rejsedag. Vi kom tidligt op og fik hotellets lækre morgenmad. Solveig havde været vaks og ændret afleveringen af bilen fra Baku centrum til lufthavnen, og det betød at vi kunne slappe lidt af i forhold til logistikken. Lauritz satte sig efter endt fouragering bag rattet, og 45 minutter holdt vi på lufthavnens parkeringsplads. Vi skyndte os igennem den fremskudte security ved terminal 1, for hurtigt at finde ud af at vi skulle flyve fra Terminal 2. Derfor måtte vi ud igen, og gå til den anden terminal, for her at gå igennem det fremskudte security check en gang til. Bakus lufthavn hører ikke til de travleste i Europa, og vi kom derfor hurtigt igennem paskontrol og det rigtige security. Inden vi boardede købte vi lidt at spise, men det havde vi nu ikke behøvet, for hos Azerbaijan airlines var der forplejning ombord. Efter 3 timers flyvning ankom vi til østlige af Istanbuls lufthavne. Sabiha Gökcen ligger på den asiatiske side, og da vi skulle bo på den europæiske mått...

  På vores sidste hele dag i Azerbaijan stod vi med følgende udfordring, hvordan gør man en transport dag spændende? Vi skulle køre omkring 5 timer i vores Hyundai fra Sheik til et hotel ikke så langt fra lufthavnen i Baku. Vi havde fravalgt at køre til kobbersmede byen i Lahic grundet den ekstra transport tid det ville give, og havde i stedet valgt at se nærmere på Kaukasus bjergene ved skisportsstedet Tufundag, hvor vi kunne tage 2 gondoler op i næsten 2 kilometers højde. Desværre var det med reduceret deltager antal, Karsten måtte melde forfald, og således kunne vi være i en 8 personers gondol. Ski anlægget, der er fra 2014, er ikke ret stort, kun godt 12 kilometer pister råder det over. Hvad det mangler i masse har der derimod nok i klasse, dels så bakkerne gode ud, dels kunne vi ved selvsyn konstatere at lifterne var moderne. Vi nød turen op i højderne, fik taget billeder af de smukke bjerge, og fik også en forfriskning på en af de absolut bedste bjerg restauranter vi har set....

Natten havde vi tilbragt på et hotel af den mere spøjse slags. Værelserne var rene og pæne, men indretningen var noget for sig, for i gårdhaven stod der dukker og udstoppede dyr opstillet, som om de holdt vagt over gæsterne. Det var heldigvis ikke noget der gik ud over appetitten, for morgenmaden var i særklasse. Der var friskt brød, feta, æg med tomater, honning, yoghurt og et udvalg af syltede frugter, og det hele blev skyllet ned med en stor kop varm te. Med maven fuld var vi klar til dagens program, og bussen fik lov at holde fri, for i Sheki ligger seværdighederne så tæt, at vi kunne gå mellem dem. Det viste sig at være et godt valg, for gåturene gav os rig mulighed for at studere bybilledet, og her er der især én ting der springer i øjnene. Byens gader er nemlig fyldt med Ladaer fra 80'erne, der stadig kører rundt, som om tiden har stået stille. Nogle var velholdte og skinnende, andre bar tydeligt præg af et langt og hårdt arbejdsliv, men alle fik de et anerkendende blik med ...

 Tirsdag morgen forlod vi planmæssigt Baku med kurs mod Sheki, der ligger for foden af de store kaukasus bjerge længere mod vest. Vi valgte den sydlige rute over Qubustan, hvor vi skulle se klippetegninger og muddervulkaner på vejen. vores første stop blev nu alleer foretaget i Baku. At finde en geocache kræver normalt bare at man tænder for appen, og herefter går til nærmeste cache, men sådan er det ikke i Azerbaijan. Her er der kun 2 cacher for folk som os der ikke betaler for appen, og den ene ligger langt fra Baku. Den anden ligger ved det store flag der vejer ude ved kysten ved byens sydlige del, og den satsede vi på. Parkeringsanlægget vart ude af drift, så Lauritz kørte resolut ind i modsatte vejbane, han er blevet god til at køre som en lokal. Vi kom ud af bilen, og mens Christian og Solveig gik afsted efter geocachen, gik vi andre op til flagstangen. Her blev vi mødt af en yngre, tilsyneladende venlig ung vagt, der med stor beklagelse fik forklaret at der ikke måtte tages ...

 Efter en god, og tiltrængt nats søvn gik nogle fra selskabet afsted mod et marked for at tjekke det lokale kaviar marked ud. Lauritz havde på forhånd fundet ud af at det burde være klart billigere end på vore breddegrader, og det var så en små 5 kilometers gåtur værd at finde ud af. Heldigvis var markedet et besøg værd, frugt og grønt var stillet flot op, og der var adskillige butikker der solgte størens sorte guld. Prisen var ifølge Laurits omkring 1/7 af prisen i danmark, så vi fik købt 100 gram. Der var også godt brød, samt nogle georgiske valnødderanker der fandt nåde for vores blik.  Efter morgenmaden gik vi op til Eurocar for at hente vores 9 personers bus. Lejeproceduren gik let og smertefrit, men under udleveringen af bilen lykkedes det for den ansatte at lave hele 2 buler i den. Undskyldningen var for viderekommende, han mente at det skyldtes at han ikke havde kørt bil med manuelt gear i 2 år. Vidnerne var ikke overbeviste om forklaringen, og tænkte nok snarere at de...

  Vi har nu efterhånden haft hvad der ligner en hel dag i Baku. Efter en god frokost i Harrislee kørte vi mod lufthavnen i Hamborg. Hurtigt blev det klart at vores hjemmelavede pølsehorn desværre var blevet efterladte på køkkenbordet på Himmernmoos. lidt af en Bet, grunden til at de var blevet lavet var at vi så kunne slippe for den dyre mad i lufthavnen, men nu endte det jo i stedet med at vi både kom til at betale for pølsehorn og for mad i lufthavnen. Heldigvis lod vi ikke denne lidt svage start ødelægge starten på turen, for stemningen var høj da vi steg ind i Pegasus flyet på vej mod Istanbul. Vi var lidt forsinkede ud af Hamborg, og det gav noget stress i Istanbul, hvor der oveni endda viste sig at være 2 fly der fløj mod Baku. Det lykkedes heldigvis dem der havde valgt at sætte sig ved den forkerte gate at rette op på fejlen i tide, så vi var alle med næste flyver der til forventet tid bragte os til Baku ved det kaspiske hav. I lufthavnen blev vi mødt af et skilt med skrifte...

 Første oktober weekend har vi tilbragt på Ærø sammen med Christian. Vejret har været særdeles godt, det er som om sommeren vil give en sidste prøve på sit format inden efteråret for alvor trænger sig på. Vi har udnyttet Ærø golfklubs fantastiske tilbud med spil på par 3 banen ifølge med medlemmer til fulde, og det er tydeligt at se at Christian har gjort store fremskridt siden første gang han var med på banen. Der er kommet langt flere af de gode slag, men det kniber stadig gevaldigt med færdighederne på greens. Putningen er ikke just paradedisciplinen. Haven har været næsten forladt, sommerhusgæster har der ikke været mange af denne weekend, synd for dem der er blevet væk, for det har været en weekend hvor batterierne virkelig har kunnet lades op. Vi er også kommet ind i AI tidsalderen for alvor. Peter har godt inspireret af kollega Tim erhvervet sig Claude AI  betalings modellen, og er imponeret over anvendelsesmulighederne efter en dags brug. Heldigvis kan rester af famili...

  Vi har atter været på tur med Nessie. Da Peter endelig var klar efter lejrskolen til Vesterled, og efter at han havde hentet sin glemte computer i Dybbøl efter turen kørte vi afsted mod København. Her ventede Ingeborg & Lauritz med en let anretning fredag aften. Vi havde bedt om noget let, for Peter havde forlangt at se en fodboldkamp mellem HIK (Hellerup idræts klub) og Roskilde på Gentofte stadion. Her mødtes vi med Rasmus Bregenov, Peters kammerat, og den person vi kender der er mest dedikeret til det skønne spil. Kampen endte 1-1, hvilket både var et fair resultat, og godt for Skovbakken, den Aarhusianske klub der spiller i samme række. Et var fodbolden, noget andet mad og drikke udvalget på stadion. Fadøllene var økologiske, og man kunne få gourmet sandwicher med trøffel mayonnaise. Ikke just hverdagskost på et dansk stadion, men vel ret naturlig geografien taget i betragtning. Efter kampen var vi i byen, og fik en ganske god flaske vin. Det var en dejlig måde at starte ...