Aggerholms blog

  Nu er årets sidste dag i fuld gang, solen har passeret zenit, ikke at vi har set den overhovedet. Når den næste gang lader sig blikke er det 2022, og det er et år der meget gerne må være bedre end forgængeren. Det er naturligvis Coronaen der især tænkes på. Den har påvirket både fritid samt arbejdsliv i det forgangne år. Det startede med lukkede skoler i januar og februar, samt forbud mod at mødes med mere end 1 person både ude og inde. Ikke ligefrem lette betingelser at bevare sit gode humør under.  Solveig fyldte 50 år den 4 januar, eneste gæst var hendes søster Kirsten, hvilket endda var mere end på kant med loven. Utroligt at det kan være problematisk at få besøg af henholdsvis besøge sin søster. Heldigvis gik alt godt, og på trods at indskrænkningerne havde Solveig en ganske god dag. Således måtte vi forlægge Christians 18 års fødselsdag til Danmark, hvor forsamlingsforbuddet var lidt mere lempeligt, og i det mindste ikke var gældende i private hjem. I påsken landede vi i en hel

 Vi kan nu gøre status over skituren. Det har været en fornøjelse at være afsted igen. For Peters vedkommende blev pausen på 2 år, men i mellemtiden er der jo blevet skiftet en hofte. Lidt bange anelser huserede i Peters hovede på forhånd, men de blevlynhurtigt gjort til skamme. Faktisk gik det bedre end forrige gang skiene blev brugt. For Solveig og "ungerne" var der gået hele 4 år siden sidste tur, også her gik det godt med skiløbet, og vi er alle enige om at det ikke har været sidste gang vi har haft brædderne på fødderne. Efter en god formiddag på ski skulle vi spise på intet mindre end den bedste restaurant i Branäs. Spishyllan levede op til forventningerne, med god betjening, hyggelige lokaler samt velsmagende mad. Vi fik lokale specialiteter som Elgkød, Köttbullar, samt pizza med elg. En herlig afslutning på en super god tur. Den skimæssige afslutning fandt sted på vores egen lille bakke, og Eva og Christian sr. blev vidner til opvisningskørsel. Det var i den grad til

Efter adskillige dage hvor vi er blevet budt velkommen på pisterne af solen, var det et noget andet vejr der var klart til os denne dag. I løbet af natten var det begyndt at sne, og således var sigtbarheden meget nedsat da vi gik hen til vores lokale bakke. Det slog os dog ikke ud, selvom det ved gud er lettere at stå på ski når man kan se konturerne i sneen.  Vi kørte ned til Branäs by, hvor Ingeborg og Christian tog et enkelt hop på en big airbag. Et helt igennem godt initiativ af Branäs at sætte en sådan op, for det giver mulighed for at vovehalse kan prøve at udvikle deres spring uden at risikere liv og lemmer.  Christian laver tricks inden han lander. Det var endda en ganske god landing på benene selvom det på billedet ser ud som om han er i store problemer. Efter frokosten havde vi den store oplevelse at se Christian senior på 80år og Eskild på 4 år løbe på ski sammen. Det er en af den slag øjeblikke der bliver stående i ens erindring for evigt. Endnu en god dag i Branäs sluttede

 I Branäs er der adskillige små bålstedet placeret rundt omkring i skiområdet. Helt uhørt har de endda lagt gratis brænde så det eneste man selv skal sørge for er at møde op, lægge brænde tilrette, og tænde ild. (og naturligvis sørge for at denne får fat) Vi havde aftalt at frokosten, eller lunchen som man siger heroppe skulle indtages ved det bålsted der findes tæt op Orden hvor vi bor. Ikke overraskende blev det Peter der skulle sørge for bålet, han valgte at forsøge sig med servietter, samt 8 fyrfadslys som optænding. Efter lidt begynder vanskeligheder lykkedes det at få gang i bålet, og netop som stoltheden brændte sig i kroppen over det gode improviserede resultat fandt han ud af at svenskerne skam også havde sørget for at lægge tændstikker og endda optændingsblokke klar. Efter noget tid indfandt resten af selskabet sig, og men bålet langsom blev til gløder hyggede vi os med snak og kælketure, inden vi lagde pølserne på grillen og fik fortæret vores medbragte mad. Vejret var også

 I Branäs har vi oplevet meget. Godt nok er det ikke alperne, og ej heller de store bjerge der præger landskabet, til gengæld har naturen budt på et spændende fænomen. Vi havde håbet lidt på nordlys, som der også var blevet varslet en snert af, men på trods af at to af os var ude kl. 5 om morgenen for lige at se efter måtte vi gå skuffede i seng igen med uforrettet sag. Nordlys er jo ellers ret almindeligt højt mod nord, og burde være noget man får at se hvis man rejser langt nok efter det. Her i Branäs har vi i stedet oplevet en såkaldt solsøjle, der dannes når der er koldt og nok iskrystaller i luften. Det var et meget underligt syn, en solopgang med en lodret lyssøjle vi så da vi ventede på en stolelift. Ellers bød 3 dagen på en debut til Malte, der klarede bakkerne i fin stil. Godt nok har Malte tidligere givet sig i lag med skiløbets lyksagligheder, men det ligger efterhånden en del år tilbage, og strakte sig grundet sygdom kun over 2 dage. Eskild byggede videre på sine færdighede

 For 14 år siden var Peter, Solveig samt Ingeborg i Branæs med Kruså skole. Vi havde 3 dage på ski i året uden vinter. Vi mindes området som ganske godt,  men lille. Vi kan dog konstatere at der er sket meget. Dels har vinteren denne gang være venligere stemt hvad angår temperaturer, så der er i den grad blevet lavet sne så antallet af åbne bakker er et helt andet end sidst. Dels er området blevet udbygget i ekstrem grad. Naturligvis sætter højdeforskellen sine naturlige begrænsninger, der er således "kun" 415 meter fra topstugan til gondolliftens dalstation, men liftene er ok, med en gondol og 2 moderne stolelifte. Derud over er der et hav af tallerkenlifte, der i det mindste er at foretrække frem for t-lifte når man har mindre erfarne skiløbere med.  Vi har de sidste dage haft Eskild med på ski for alleførste gang. De 2 dage er foregået i strålende solskin, men også i voldsomt lave temperaturer. Således er dagene startet i -17 grader, hvad der jo er lidt i underkanten. Eski

I 1980érne og det årti der fulgte efter var det ret normalt at familien Aggerholm tog til Sverige for at holde jul samtidig med at familien boltrede sig på ski pisterne. I år gentager historien sig så, og vi er nu i Branæs, et efter svenske forhold ganske godt skisportssted et par gode timers kørsel nord for byen Karlstad. Vi stiller fuldt hold, således er vi sammen med Eva og Christian, samt med Lone og Eskild. Det er Eskilds første skiture, og efter tures første dag er overstået kan vi allerede nu sige at det bliver en succes. Optakten til vores tur har været alt andet end stres fri. Coronaen har vist tænder, adskillige omkring vores rejsegruppe har været smittet, men heldigvis slap vi med skrækken og adskillige negative testresultater.  Efter endt arbejde d. 22 kørte vi afsted mod Sjælland hvor vi skulle mødes med Lone og Eskild. Det vvar ellers ikke planen, men som sagt havde Coronaen hærget og Eskild havde befundet sig i isolation så den oprindelige plan med at tage til Århus og d