Aggerholms blog

Sidste weekend inden sommerferien er nu overstået. Vi havde en begivenheds weekend med foredrag i de berejstes klub, samt besøg fra Peters familie. Christian havde dimission torsdag fra Gustav Johannsenskolen, 4 års skolegang er nu ved at være forbi for ham. Efter sommerferien venter Duborgskolen på ham. Eva og Christian var med til Dimissionen, og sent om aftenen ankom Lone samt charmetrolden Eskild. Fredagen bød for Peter & Solveig på et foredrag i de berejstes klub, emnet var motorcykelture, ikke noget der for alvor tænder os, men selskabet og snakken efterfølgende var tilgengæld fantastisk. Vi endte med at overnatte i telt på værtens græsplæne. Lørdagen tilbragte vi i Skive, og Søndagen blev bl.a. brugt på en gåtur i det dejlige vejr. Hele familien fra Ca senior på 78 til Eskild på snart 2 år var med og havde en herlig stund.

Så har der atter været hue-påsættelse.  Malte er blevet student, og som traditionen byder har han været i Neptun brønden, der i år var uden vand, samt i havnen, der igen i år var fyldt med vand. På trods af at der var mange ret berusede unge mennesker i både brønd og havn, var den eneste "skade" vist en mistet studenterhue i havnen. På sin vis passende at Neptun på den måde fik hævn for de strabadser han måtte gennemgå kort tid forinden. Vejret i år var klart bedre end da Ingeborg fik hue på året forinden, dog kom der en heftig torden byge inden studenterne ankom til Neptunbrønden. Da de hoppede i havnen skinnede solen atter.

Ingen tur til Moskva er vel komplet uden et besøg hos Lenin i mausolæet på den røde plads. Vores besøg fandt sted om søndagen efter vi havde tjekket ud fra vores hotel. Det betød at vi havde alle vores pakkenellikker med ind hos grundlæggeren af Sovjetunionen. Helt let var det ikke, først igennem en metal detektor for at komme ind på den røde plads, så en time i kø, hvor vi kunne se forskel på asiaters og europæeres kø-disciplin. Lad os sige det pænt, europæerne havde intet at skamme sig over i den sammenhæng. Det vildeste vi så var en mand der bare stillede sig ind midt i køen, lidt efter kom fruen også, og hun hentede så veninder ind fra længere tilbage i køen, helt utroligt. Vi havde en positionskamp med et par lokale kvinder der arm i arm forsøgte at trænge sig frem, heldigvis var deres lave højde en gave til vores forsvarsrygsække, en hurtig manøvre kunne sagtens have skrællet brillerne af næsen på den ene af kvinderne, der efter lidt til resignerede og opgav kampen. Ved selve

Vores sidste fulde dag i Moskva startede med et forgæves forsøg på at tjekke ind til flyet. For Camilla var der ingen problemer, men af en eller anden grund kunne vi ikke tjekke ind, lidt irriterende til at begynde med, men det skulle blive værre. Vi gik afsted mod Kurskaya stationen for at tage mod et kæmpe russisk marked i udkanten af Moskva. Markedet var et overflødighedshorn af turist skrammel, gammelt sovjetisk stads, og ting man simpelthen ikke troede der kunne være købere til. Gamle rustne nøgler og hestesko, hvem står dog lige og mangler netop det? På markedet var der mulighed for kaffe, og internet. Det viste sig for en gangs skyld at være lettere at få net end kaffe. På trods af at der var 5 ansatte bag disken var det svært at blive betjent, for hvem af dem skulle dog tage teten og bestille noget? Solveig ville gå, men besindede sig dog. Netadgangen gav os et chok. Ingeborg havde kontaktet air baltic, og de hævdede at vi ikke havde nogen billet,