Aggerholms blog

På Peters fødselsdag d. 14/2 bestilte vi billetter til et Sprogø togt. Kun gennem en guidet tur er det muligt at besøge den lille ø midt i Storebælt. Vel stort set alle der er kørt over storebæltsbroen er blevet draget af synet af fyrtårnet på den stejle ø, Hvis det ikke vækker interesse har Jussi Adlers bog hvor noget af handlingen foregår på øen sikkert gjort det. I hvert fald er det populært at komme på tur, vi kiggede allerede i 2017 efter ture, men ak, alle pladser var væk da vi kiggede. Da så mailen med datoerne i 2018 ankom betænkte vi os ikke, men bookede straks. Turen startede med en tur rundt i Nyborg, en flot by. Slottet er ved at blive sat i stand,  mens resten af fæstningen er bevaret i varierende grad, nogle bastioner er som de blev skabt,mens andre er forsvundet. Fra de bevarede var der en smuk udsigt over byen og det omkringliggende landskab. Kl. kvart i to blev vi hentet af turbussen, og med den kørte vi til Sprogø.Her blev vi ført rundt på øen af vores veloplagte

Peter har atter i år været på afslutningstur med sin skoleklasse til Sild. Atter engang med bopæl i hovedbyen Westerland på den danske skole. Atter engang spillede vejret ikke 100% med, denne gang blev det dog både tilsolskin og et besøge Kampens fyrtårn, bygget helt tilbage i 1855 af Frederik d. 7 Nu er det så ved at være slut, klassens elever spredes for alle vinde, og nye elever vil tage deres plads. De sidste meter til fods mod fyrtårnet.En af klassens elevers far er fyrmester på øen, så vi havde ekstraordinært fået mulighed for at komme op i tårnet. Udsigten var fænomenal. Hjemturen fra fyrtårnet foregik langs stranden, det var hårdt at gå i sandet, men også en god oplevelse at være så tæt på det mægtige hav.

I vores normalt så regnfulde område er der nærmest ikke faldet regn i en måned nu. Et par enkelte byger er det blevet til, og ellers har været været præget af sol fra en næsten skyfri himmel. Græsplænen er sveden af, og i vores regnvandsbeholder nærmer vandspejlet sig hastigt bunden af beholderen. Blomsterne begynder synligt at lide, og der er ikke håb at hente i vejrudsigten, de næste 9 dage bliver det også såre sparsomt med nedbør. Bortset fra hos græsplænen og Peters næse er der stor tilfredshed på Himmernmoos 75 med det tørre vejr, vi kan spise på terrasserne, både morgen middag og aften, noget vi stort set ikke kunne hele sidste år. Vi har haft den store oplevelse at se en lille fugleunge tage de første skridt ud i en farlig verden. Først troede vi den var faldet ud af reddet, men efter en nogle hop lykkedes det den af lette fra jorden og flyve lidt rundt.

Efter lang tid med solskin og høje temperaturer viste årsmøde dagen sig fra en lidt mere normal side idet der var overskyet og kun lidt over 20 grader. Især Peter var taknemmelig, han blev nemlig shanghajet til at stå ved spejdernes grill. Alt i alt et vellykket årsmøde med alt hvad der hører sig til. Denne dag blev SG Flensburg Handewitt så også tyske mestre i håndbold, flot af holdet fra en efter tyske forhold lille by.

Juni måned startede som maj lange op til, sol fra en skyfri himmel og med varme. Ideelt vejr til at være udenfor i. Nu er det jo ikke sjov og ballade det hele, så vores gåtur fandt først sted efter en hård arbejdsgang i haven. Hækken er blevet klippet ned, næsten en meter er der taget af højden over mod naboen, det pynter gevaldigt, men gud hvor vi da svedte i middagsheden. Det afklippede samt det opgravede fylder næsten hele den lejede container, altså næsten 7 kubikmeter. Efter endt dont kørte vi mod Maasholm, hvor Rother bogen kunne anbefale en tur uden de store niveauforskelle, faktisk kun 15 meter, hvoraf de 9 kom ved opstigningen til turens højeste punkt, Galgenberg. Vi nød den flotte natur ved Sliens munding, hinandens selskab, samt det fantastiske vejr. Lørdagen blev rundet af med en kold øl på egen terrasse inden vi tidligt gik til ro, trætte af anstrengelserne, samt den megen sol, ja, vi er nogle der har det hårdt !😍 På østersøen var der adskillige små fartøje