Aggerholms blog

I skrivende stund befinder vi os i Kosovos hovedstad Prishtina. Vejen herned er gået over København og Wien. Det var underligt nok sværest at komme til København. Dels måtte vi hente familiens kloge hoved i Haderslev, hvor Solveig var til vejledning. Dels var storebæltsbroen spærret i flere timer, og efterfølgende var der massiv forsinkelse, så ankomsten til Vanløse blev 3 timer senere end forventet. Vi ankom ved 22 tiden om aftenen, og det er da ingen sag at gå sent i seng når næste dags tidsplan siger at metrotoget fra Vanløse man skal satse på afgår kl 04.54! Nu er det jo ikke sådan at der ikke kan være gode oplevelser når der sker noget uventet. Således lykkedes det Peter at gense Langeskov hallerne hvor han helt tilbage i 1980èrne spillede bordtennis. I hallerne fik vi en kom kaffe mens vi ventede på nyheden om at broen var blevet genåbnet. I Langeskov-hallen var de røde løber rullet ud, vi udnyttede muligheden for at føle os som VIP personer. Ved Lone i Vanløse var der red

Vi har øvet os i denne weekend, Øvet os i at kigge væk fra uret, og på at gøre så lidt som muligt så langsomt som det kunne lade sig gøre. Tid er vigtig, og nogle gange har man næsten følelsen af vild luksus, når tiden ikke bare slår til eller opleves som værende rigelig. Af og til kan man næsten komme i den situation at man har følelsen af at have mere tid end man har brug for. Det er ikke det samme som at have for meget tid, men at have tid som man kan sløse lidt med uden at det går ud over noget vigtigt. Så sandelig en weekend, med mere tid end vi havde brug for til at nå skal-opgaverne med overskud og ikke mindst ro til at sløse lidt med den ellers dyrebare tid. På sin vis har rammerne jo også været perfekte, idet tidsomstillingen gav en ekstra time at udfolde sig på. Efter vores hårde rejseprogram i efterårsferien havde vi en rolig weekend på programmet, og vi fulgte planlægningen. I et roligt tempo har vi således nået at lave lidt julegaver, gøre bil klar til vinteren, samt fået

Vi satsede på en tidlig start dag vi gerne ville se den blå moske ved åbningstiden kl.9 Gårdsdagens succes med at besøge Hagia Sofia mod slutningen af åbningstiden havde givet blod på tanden, og vi håbede på samme held ved at være tidligt på den. Planen faldt sammen allerede ved morgenmaden. Fredag er jo helligdag i den muslimske verden, og derfor kunne ikke troende først betræde helligdommen ved 14 tiden. Altså stod vi med megen tid på hånden, men Peter havde en plan. En tur med sporvogn ud til den gamle romerske bymur, og efterfølgende en færge fra det gyldne horn over til asien siden. Alt sammen burde kunne klares med vores Istanbul kort, idet der er tale om offentlig transport. Først skulle vi gå lidt hen til sporvognen, men hvad, det har vi jo prøvet før på denne tur, så fulde af godt humør vandrede vi afsted lidt over kl. 9 Vi ankom til muren med sporvognen tæt på stedet hvor muren blev gennembrudt tilbage i 1453 og det Byzantinske kejserrige gik under. Muren er velbevaret,

Efter en lang tur flyvetur ankom vi tidligt til Istanbul. Der gik lidt tid med at komme igennem paskontrollen, få bagagen og hæve tyrkiske lira. Men så var vi også klar. Planene var enten at tage en Uber-taxi eller metroen ind til centrum, som lå et godt stykke væk, da vi var fløjet til den lufthavn, som lå længst væk fra centrum. Stor var skuffelsen da det viste sig at hverken Uber eller metroen kørte fra lufthavnen. Uber er blevet lukket i Tyrkiet, og metroen gik slet ikke fra lufthavnsområdet. Hurtigt mærkede vi, at vi ikke længere var i det gæstfrie Iran, for mens vi stod og fumlede med kortet, og spurgte et par tilfældige forbipasserende om hjælp, var der kun en trækken på skuldrene og en hasten videre til sit eget. Velkommen tilbage til Europa! Peter fandt dog frem til en bus, der kørte til en metrostation, og næste udfordring var så at finde et sted, der solgte billetterne. Cirka 2 timer efter landing sad vi i bussen, og det blev en lang tur på godt halvanden time fordi vi kom

så er der ikke lang tid til vi sætter kursen mod Europa igen. Klokken 03.40 lokal tid skulle vi gerne sætte kursen mod Istanbul. Det var været en fantastisk rejse, hvor vi er blevet mødt af mere venlighed end nogle af de andre steder i verden, vi har været. Det virker lidt som om det er folkets stille protest mod den islamiske stat, som ikke undgår at gøre opmærksom på, at den nu har eksisteret i 40 år. Vi har talt med mange iranere om det politiske system, men hele tiden har vi skulle være opmærksomme på, hvad og hvor vi snakkede politik, og der er da også flere gange, hvor de har kigget sig rundt inden de lavmælt har svaret. Rejsen har givet os en meget større forståelse for, hvordan den enkelte iraner hver dag kæmper med at få en dagligdag til at fungere mens de lever med høj arbejdsløshed, urimelig høj inflation og mangel på varer. Den enkelte iraner har sit at slås med, og så er det bare endnu mere hjerteskærende at møde deres gæstfrihed. Selv i dag i metroen i Tehran fik vi klem

Vi kom tidligere op i dag, for vi havde i  bogstavligste  forstand sat et højt mål. Nemlig det lokale bjerg,  Sofeh , der med en højde på 2224 meter rager godt op i landskabet udenfor byen. Vejen derhen gik over Imam pladsen, og vi benyttede lige lejligheden til at se den gigantiske Shah moske. Et helt igennem gigantisk og imponerende bygningsværk som Shah Abbas også har stået for, ligesom så meget andet i  Esfahan .  Efter moske besøget gik vi videre mod metroen, hvor der i dag ikke var nogen lokale der betalte for os. Altså måtte vi selv betale de 60 øre / 10000  rialer  en tur kostede. Vi fik noget for pengene, helt til endestationen kørte vi, og så også hvorfra vores bus i morgen afgår mod Teheran. Fra Metro stationen gik vi op til bjergbanen, Peter var lidt skeptisk mht. Om det var nødvendigt at benytte gondol banen, men han havde slet ikke behøvet at gøre sig tanker i den retning, for den var slet ikke i drift. Vi fik ikke den bedste, men til gengæld klart dyreste k

Efter en god nats søvn var vi spændte på at se hvad Hatef house kunne byde på til morgenmaden. Det var faktisk en ok omgang mad, med juice, den obligatoriske te, brød samt æg. Dog med det twist at man selv kunne vælge hvordan æggene skulle tilberedes, dog forudsat at man selv svingede panden. Vi valgte at lave røræg med grøn peber, overraskende velsmagende. Efter morgenmaden begav vi os afsted på Lonely planets vandretur gennem Esfahan. Turen var til at begynde med svær at følge, faktisk gik vi forkert allerede på første skridt, men kom dog tilbage på sporet ved hjælp af maps.me, en helt uundværlig app. På turen kom vi igennem bazaren, det er fantastisk hvad der kan handles et sådant sted. Du kan kort sagt få alt hvad hjertet begærer, dog måske med undtagelse af biler, vi har i hvert fald endnu tilgode at se en bilhandel inde i bazaren, men ellers kan vi ikke komme på noget som man ikke kan får. Vi var så heldige at komme forbi en del krydderi handlere, dels er varerne smukt stillet a