Opslag

Viser opslag fra september, 2012

Tag der offene denkmal.

Billede
Det åbne mindesmærkes dag. Her den 9 september er der åbne mindesmærkes overalt i Tyskland, i skrivende stund befinder vi os på den gamle salondamper Alexandra på vej mod Marineschule Mürwik, hvor der i dagens anledning er åbent hus. Det var her den sidste nazistiske regering havde hovedsæde efter Hitlers selvmord. Marine skolen er lige godt 100 år gammel, og fra søsiden imponerende flot. Herfra har man dog ikke overblik over hvor stor den egentlig er. Oppe ad de mange trapper folder skolen sig for alvor ud, og denne dag kunne man se det meste af den. Vi så hvordan mandskabet bor, drak kaffe i officersmessen, der i dagens anledning var åben for alle! Vi var oppe i tårnet, og så det gamle urværk. Som afslutning sejlede vi tilbage til Flensborg med Alexandra, alt i alt en vellykket dag. Som det måske bemærkes er Ingeborg ikke med på nogen billeder fra denne weekend, og det er der en god grund til, hun har nemlig været i København, hvor hun har besøgt en veninde fra sprogskolen!

Dybbøl skanserne og tarzanbanen

Billede
Lørdag tog vi med Nico, Judith og Tristan til Dybbøl banke, hvor vi gik en tur rundt i skanserne. Vi kom ned til skanse 2 hvor Solveigs oldefar blev såret af en granatsplint i ugerne op til stormen d. 18/4 1864. Vejret var flot men lidt blæsende, og derfor smagte kaffen i møllen nok ekstra godt. Efter det historiske vingesus tog vi ned på Solveigs arbejdsplads på dybbølskolen, hvor vi prøvede den nye tarzan bane på legepladsen. Klart et hit!

Kammerslusen i Ribe

Billede
I dag har vi været til fætter kusine halløj i Solveigs familie, dennegang på Verners side. arrangementet foregik på Kammerslusen ved Ribe, og det var lidt af en succes.

The second coming of....... Rafael

I fredags skrev HSV kontrakt med Rafael Van der Vaart. det har bevirket mange underlige reaktionsmønstre hos folk jeg ellers regner for at være ganske fornuftige. Jorden er atter et behageligt sted at være for 3 HSV fans i omgangskredsen, fra at skulle gå med hængende skuldre tales der nu om et muligt mesterskab indenfor de næste 3 år! Selv et fortjent nederlag på 2-0 mod Bremen i lørdags bringer ingen skår i glæden, for FRELSEREN var endnu ikke blevet spilleberetiget. På lørdag skal HSV spille i Frankfurt mod Eintracht, der har fået en flot start på sæsonen, og senest her vil vi se om euforien er velbegrundet, eller om det er atter et fatamogana der har fået folk til at fantasere om de gode gamle dage!